EnglishKontakt

Udtalelse til Erhvervs- og Bypolitisk Udvalgs delbetænkning fra april 2000

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

18.07.2000
Dansk Byplanlaboratorium har med stor interesse læst Erhvervs- og Bypolitisk Udvalgs delbetænkning fra april 2000.

Betænkningen giver på mange måder en fin og gennemarbejdet status for byernes erhvervsudvikling og de forventninger, der umiddelbart kan knyttes hertil. Særligt skal kapitlet om Udviklingsmuligheder og virkemidler fremhæves.

Det forekommer interessant, at den eksisterende lovgivning i så høj grad, som det er tilfældet, rummer muligheder for den ønskede erhvervsmæssige omdannelse og fornyelse af centralt beliggende ældre erhvervsområder og for udvikling af blandede bolig- og erhvervsområder.

Tilsyneladende er der tale om holdningsmæssige og organisatoriske barrierer. Manglende økonomiske incitamenter spiller formentlig også en rolle.

Derfor er forslagene om de forholdsvis beskedne lovændringer og de enkelte nye virkemidler i form af f.eks. afgifter på nye arealudlæg til byformål og oprettelse af fonde til omdannelse af ældre erhvervsområder interessante. Disse kan muligvis bane vejen for de organisatoriske og holdningsmæssige ændringer, der er nødvendige for at realisere målet om en mere tæt og anvendelsesmæssigt mere varieret byudvikling.

Igangsættelse af udviklingsprojekter med vægt på gennemføre den nødvendige videnopbygning på det organisatoriske område vil være en indlysende måde at følge disse forslag op på.

Kapitlets konklusioner vedrørende barrierer og forslag til udvikling af nye virkemidler falder i øvrigt fint i tråd med de konklusioner der tidligere er blevet draget på Byplanlaboratoriets Storbyseminarer, hvor landets 12-14 største byer flere år i træk netop har diskuteret problemer og barrierer i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervsarealer.

Byplanlaboratoriet savner imidlertid en grundigere og mere nuanceret analyse og diskussion af de rammebetingelser som fremtidens erhverv vil efterspørge i forskellige byer og byregioner. Matcher de danske byer fremtidens erhverv?

I rapporten gives der i afsnittet om Erhvervene i byerne og virksomhedernes beliggenhedsvalg nogle bud på, hvad forskellige typer virksomheder efterspørger i forbindelse med valg af beliggenhed.

Men eksemplerne er i høj grad fra Hovedstadsområdet og synes at udtrykke de præferencer, som har været kendt de sidste 10 – 15 år. Der er derfor behov for en analyse af præferencerne i mellemstore og mindre byer.

Der er videre behov for nogle scenarier, som kan pege på hvordan fremtidens præferencer kan tænkes at udvikle sig, - og ikke mindst en vurdering af hvordan forskellige bytyper og byregioner kan matche disse præferencer.

Der savnes herudover nogle eksempler på, hvordan den eksisterende bestand af ubebyggede erhvervsarealer kan vurderes med henblik på tilbageførsel til landzone af de mindst attraktive arealer og en tidsmæssig prioritering af de øvrige arealer. F.eks. kunne eksemplerne illustrere, hvordan vurderingen kan gribes an i samarbejde mellem grupper af kommuner, i sammenhængende byregioner og i samspil mellem kommuner og amter.

I forbindelse med lanceringen af udvalgets midtvejsrapport og den efterfølgende debat, som har fundet sted, må Byplanlaboratoriet beklage, at arealdiskussionen i høj grad har overskygget diskussionen om, hvorvidt de danske byer er i stand til at tilbyde de nødvendige rammebetingelser for fremtidens erhverv.

Arealdiskussionen er vigtig, men rummer en række aspekter, som går ud over diskussionen om byernes erhvervsudvikling, og bør derfor føres som en selvstændig og sammenhængende diskussion.

Diskussionen om hvornår nationalt definerede værdier på planlægningsområdet kan overrule lokalt definerede værdier og omvendt er ligeledes vigtig.

Her er det indtrykket, at staten sætter sig mellem to stole, hvor man formulerer en række mål f.eks. vedrørende en bæredygtig udvikling, som på den ene side søges implementeret gennem en traditionel hierarkisk rammeplanlægning og på den anden side samtidigt samtidig søges implementeret gennem en mere moderne og netværksorienteret måde , - f.eks. gennem Agenda 21 aktiviteter og urban governance-principper.

Den ene måde behøver ikke at udelukke den anden. Men der er behov for en afklaring af, hvor snittet går mellem traditionel top down hierarkisk planlægning og netværksbaseret bottum up planlægning.

Arealdiskussionen viser derfor efter Byplanlaboratoriets opfattelse, at der er behov for en debat og afklaring af både de grundlæggende værdier for den fremtidige fysiske udvikling af samfundet, og af hvordan disse værdier defineres og implementeres nationalt og lokalt.

Afslutningsvis skal Byplanlaboratoriet endnu engang pointere,

  • at man finder det udførte arbejde som værende værdifuldt og spændende,
  • at man i det videre arbejde bør fokusere på forskellige byers og byregioners muligheder for at matche virksomhedernes fremtidige behov samt,
  • at der bør igangsættes/formuleres et udviklingsarbejde, hvor de organisatoriske og netværksrelaterede problemer i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervsområder og udvikling af tætte blandede bolig- og erhvervsområder søges løst.

Peder Baltzer Nielsen, formand for bestyrelsen
Ole Damsgård, direktør