EnglishKontakt

Værktøj til PLAN13

Du kan bruge dette værktøj som en tjekliste i forhold til dit arbejde med planstrategien og kommuneplanen. Du kan enten bruge alle dele af værktøjet – eller nøjes med at kigge på de punkter, hvor du har brug for inspiration eller gode råd.

Gode råd og eksempler fra kommuner

Værktøjet indeholder gode råd og anbefalinger, fremskaffet på baggrund af de kommunale erfaringer fra processen med at udarbejde kommuneplan 09 og planstrategi 13. Derudover beskrives cases fra forskellige kommuner, der henvises til eksisterende værktøjer til brug for projektledelse, kommunikation, borgerinddragelse m.m.

Hjælp os med at gøre værktøjet levende

Dansk Byplanlaboratorium tilføjer løbende nye links til relevante undersøgelser og lærerige eksempler. Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du ligger inde med materiale eller spændende cases.

Baggrunden

Værktøjet er blevet til på baggrund af den vurdering af kommuneplanerne 09, som Operate, NIRAS konsulenterne og lektor Carsten Jahn Hansen, NYKOM, Aalborg Universitet har gennemført for Plan09.

Du kan læse mere i rapporten ’Plankultur i en brydningstid - En vurdering af kommunernes arbejde med kommuneplan 09’ og i hæftet ’Planlægning er politik - 5 anbefalinger når politiske mål skal omsættes til planstrategi og kommuneplan’ til politiske og administrative beslutningstagere i kommunerne.