EnglishKontakt

Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven

17. oktober 2016

Erhvervs- og vækstministeriet har sendt lovforslag om modernisering af planloven i høring. Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst forslaget, og takker for invitationen til at kommentere på det.

Den helhedsorienterede planlægning
Ved kommunalreformen i 2007 ønskede man at styre planlægningen gennem en stærkere stat og stærkere kommuner. Med det foreliggende lovforslag styrkes kommunerne yderligere, og statens rolle reduceres tilsvarende. Ses dette i sammenhæng med omdannelsen af den regionale udviklingsplan til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, så er de politiske og administrative instanser, der varetager hensynet til helheden på tværs af kommunegrænserne, nu meget begrænsede. I forslaget udtages kravet om at kommuneplanerne skal forholde sig til det regionale niveau. Alt i alt svækkes den helhedsorienterede planlægning, der heller ikke varetages af en hertil egnet landsplanlægning.

Et vigtigt mål med den tværkommunale/regionale planlægning er, at der ikke skabes overkapacitet fx i forhold til turistfaciliteter eller detailhandel. I lovbemærkningerne forventer man med lovforslaget en administrativ lettelse for kommunerne, men skal planopgaverne løftes som forudsat, så er det vores vurdering, at det kræver det en styrket strategisk planlægning i kommunerne.

For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem dispositioner på regionalt og kommunalt niveau anbefaler vi, at kommunerne, også i fremtiden, aktivt skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Bymidtens fremtid er på spil
I det foreliggende lovforslag hæves grænsen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra 3.500 m2 til 5.000 m2 og samtidigt foreslås størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker fjernet. Aflastningscentre på bar mark og udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning vil betyde, at bymidterne kommer under yderligere pres. Vi er bekymrede for en udvikling, der kan skabe tomme butikslokaler og øget bilkørsel. Store butikker uden for byerne vil svække livskraften i provinsbyer, der har det svært i forvejen. Hvis bymidterne forarmes så taber byerne i konkurrencen om at tiltrække bosætning og nye investeringer. Man må derfor være parat til at omdanne bymidterne og investere midler her, hvis man etablerer aflastningscentre med store butikker. Det kan ende med at blive omkostningsfuldt for kommunerne. Vores klare anbefaling er at være restriktiv, men vi kan forudse at nogle kommuner vil få svært at modstå presset fra investorerne, der kan gå til nabokommunen. Detailhandelsoplande går ofte på tværs af kommunegrænser, hvorfor en beslutning om udbygning i en kommune ofte vil påvirke nabokommunerne.

For at beskytte de mindre byer imod yderligere udtynding af servicefunktioner foreslår vi, at de gældende regler for aflastningscentre og de nuværende størrelsesgrænser for dagligvare- og udvalgsvarebutikker fastholdes.

Flere muligheder i landzonen – også i de grønne kiler?
Med forslaget erkendes det, at landbrugets struktur har ændret sig. Opførelse af nye bygninger er derfor ikke længere knyttet til en ejendom, men til hele bedriften. Der kræves dog fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Hermed kan der tages der hensyn til naboer og landskabelige interesser, hvilket er væsentligt. Der mangler stadig et redskab, som sikrer en dialog om, hvordan der kan planlægges for store landbrugsbygninger.
Vi ser derudover lempelser af muligheden for at bygge i landzonen. Helårsboliger kan med om- og tilbygninger øges væsentligt i størrelse, op til 500m2 mod tidligere 250m2 og nu uden landzonetilladelse. Tilsvarende foreslås en væsentlig lempelse af mulighederne for både at anvende overflødiggjorte bygninger og landbrugsbygninger til erhvervsformål uden landzonetilladelse. Endelig bliver det muligt at opføre byggeri 50 m fra eksisterende bebyggelse. Lempelserne er indført med yderområderne in mente, men vil først og fremmest slå igennem omkring vores store bysamfund, hvor investeringspresset er størst, og hvor grænsen mellem by og land kan blive mere udflydende. Som faddere til Fingerplanen er vi særligt bekymrede for om de grønne kiler kan bevare deres nuværende udseende og rekreative værdi. Netop her er der et ekstra stort behov for styring af byggeriet og beskyttelse af landskabet.

Vi foreslår at de grønne kiler i Fingerplanen undtages for de nye umiddelbare landzonebestemmelser -og at det overvejes om det samme bør gælde for arealerne nær de andre større byer.

Ny plantype hilses velkommen.
Det muliggøres, at kommunerne hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer kan udpege 2 omdannelseslandsbyer, hvor der er mulighed for at foretage en ny afgrænsning af landsbyen.
Vi ser meget positivt på dette element. Det er væsentligt, at der udvikles modeller for udvikling gennem afvikling, så der sikres gode levevilkår og attraktive bosteder i hele landet. Kommunerne har behov for nye og bedre værktøjer til at arbejde strategisk med udvalgte landsbyer. Vi finder indførelsen af redskabet nyttigt som afsæt for videre udvikling og vi ser frem til at udvikle indholdet sammen med landets kommuner. Vi bakker også fuldt op om, at det her bliver lettere at opføre erstatningsbyggeri et andet sted på grunden, fx flytte boligen væk fra vejen.

Vi foreslår at omdannelseslandsbyerne løbende evalueres og udvikles, og at de opnår en særlig status når der uddeles byfornyelses- og nedrivningsmidler.

Gentænk turismeudlæg ved kysterne
Samlet set lukkes der op for mere byggeri langs kysterne. Der lægges op til, at der kan gives tilladelse til byggeri af yderligere 6.000 sommerhuse. Udgangspunktet er oprydning og ophævelse af eksisterende uudnyttede reservationer, hvilket vi hilser velkommen. Det vil være muligt at bruge sommerhuse op til 34 uger, ligesom pensionister efter 1 års ejerskab kan benytte en fritidsbolig i landzone til helårsbeboelse. Det kan betyde at flere sommerhusområder reelt kan overgå til helårsbebyggelse. Vi kan med denne åbning være bekymrede for, at der kan ske et øget pres på kommunernes infrastruktur og faciliteter.

Samtidig lukkes der op for byggeri i særlige udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Vi finder det kritisk at det nye redskab er meget åbent beskrevet i lovforslaget. Der er behov for yderligere præcisering og forsigtighed. Det vil kræve grundige overvejelser fra både kommune og stat at skabe udvikling langs vores kyster. Lovforslaget åbner allerede for, at der kan etableres op til 15 nye forsøgsprojekter for kyst og naturturisme.

Vi er usikre på omfanget og hensigten med de nye udviklingsområder, og vi kan forudse en uhensigtsmæssig kamp om udpegningen. For at styre udviklingen i en hensigtsmæssig retning vil vi foreslå en yderligere præcisering samt en fastsættelse af en konkret grænse for antallet af udviklingsområder og for arealet af de enkelte områder.

Vi foreslår desuden, at man afventer igangsættelse af flere forsøgsprojekter indtil de første 10 er evalueret. Evalueringen kan bl.a. afdække om de forventede vækst- og udviklingseffekter faktisk er opnået og vurdere de landskabsmæssige konsekvenser af projekterne.

Større dynamik i byomdannelsen
Vi har med glæde noteret, at kommunernes muligheder for at planlægge for op til 25 % almene boliger i nye lokalplaner er bevaret og dermed muligheden for at sikre en varieret beboersammensætning i byerne. Det handler både om social sammenhængskraft og om et varieret udbud af arbejdskraft i de større byområder.
Ifølge forslaget åbnes der også for, at kommunerne kan give dispensationer til midlertidig anvendelse af bygninger og arealer. Dette redskab hilser vi også velkommen. Mange byer er i gang med omdannelsesprocesser på fx gamle erhvervs- og havnearealer, og her kan tilladelser til midlertidig anvendelse bane vej for byrum, rekreative aktiviteter, ungdomsboliger og fremtidige investeringer. I Byplanlaboratoriet ser vi det som et vigtigt instrument, der kan sikre dynamik og udvikling - og vi deltager meget gerne i udfoldelse og evaluering af instrumentet.

Vi vil foreslå at de fremtidige områder til midlertidig anvendelse skal kunne opnå dispensation fra byggelovgivningens regler om energirammer, handicaptilgængelighed mv. Vi vil samtidig pege på at kompetencen omkring støjbestemmelserne i eksisterende byområder med fordel kunne gøres mere fleksible og decentraliseres til kommunerne.

Vækst i hele landet?
I Dansk Byplanlaboratorium er vi optagede af yderområdernes fremtid og ser positivt på, at de fleste af de foreslåede ændringer har til hensigt at gøre det lettere og hurtigere at reagere og agere i kommuner, som ikke oplever vækst. Det har været hensigten at styrke yderområderne, men det er vores vurdering at en del af lempelserne i landzonen vil få den største umiddelbare effekt nær de større byer og at lempelserne omkring detailhandel i værste fald vil kunne skade de mindre bysamfund.

Med venlig hilsen

Dansk Byplanlaboratorium

Direktør Ellen Højgaard Jensen & Formand Maj Green