Bæredygtighed

Tænk verdensmålene ind i kommuneplanerne

Kommunernes har et stort ansvar i forhold til at få FN’s verdensmål gjort nærværende for borgere og virksomheder. De spiller en central rolle i forhold til at bidrage til at implementere verdensmålene i praksis.

Hvis man spørger mig, er FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling noget af det vigtigste, der er sket i verden i mange år. Det er det af to grunde. For det første, fordi målene, hvis vi tager dem alvorligt, vil føre til en bedre verden for mange hundrede millioner mennesker. Og for det andet, fordi målene er nødvendige.

Den brændende platform
Langt de fleste forskere verden over er enige om, at kloden i løbet af de sidste 50-100 år er blevet påført et stort pres og påvirkninger. Derfor har kloden bevæget sig fra en stabil og meget gunstig epoke, den såkaldt holocæne epoke, der har varet i knap 12.000 år, og ind i en helt anderledes og mere ustabil og farefuld periode, der kaldes den antropocæne epoke, eller blot Menneskets epoke.

“Alle verdensmålene vedrører alle, herunder alle kommuner. Alle kommuner kan i egen og i fællesskabets interesse tage verdensmålene til sig og arbejde aktivt med dem.”

Sagt kort og alt for populært betyder denne transformation, at kloden ikke længere selv og af egne kræfter kan opretholde en balance, der gør, at kloden kan overleve i de næste mange år. Tværtimod ser det ud til, at der allerede er opstået så alvorlige ubalancer, at vi næsten med sikkerhed kan sige, at såfremt der ikke sker betydelige og hurtige indgreb – foretaget af mennesker, så bevæger kloden sig mod alvorlige begivenheder, nogle taler direkte om katastrofer og risiko for udslettelse. Jeg henviser bl.a. til Stockholm Resilience Center. Der vil være mange meninger om dette, og nogle vil selvsagt tale om en unødvendig dommedagsprofeti.

Verdensmålene sætter kursen
Min opfattelse er, at vi skal forsøge at være ærlige og ædruelige, hvilket vil sige: Fortælle det, vi véd eller tror vi véd. Vi skal både fortælle om og tegne billeder af den meget bedre, mere fredelige og mere retfærdige verden, som det realistisk set er muligt at skabe på jorden, hvis vi mennesker vil. Og dernæst skal vi også være ærlige og fortælle om, hvor galt, vi tror, det går, hvis vi ignorerer de advarselssignaler, der i adskillige år – og i særlig grad nu – er strømmet imod os.

“Man kan ikke lede verden i en anden retning, hvis man ikke har klare mål at lede efter. Man kan ikke lede, uden at have mål at lede efter. Derfor blev verdensmålene født og vedtaget”.

Det er på den baggrund, vi skal se dette kæmpe initiativ, der i september 2015 blev taget af FN’s generalforsamling med vedtagelsen af de såkaldte SDG’ere, de 17 Sustainable Development Goals eller det, vi i dag kalder verdensmålene. Man kan ikke lede verden i en anden retning, hvis man ikke har klare mål at lede efter. Man kan ikke lede, uden at have mål at lede efter. Derfor blev verdensmålene født og vedtaget. De er et resultat af en langvarig og kompliceret politisk forhandlings- og konsensusproces, der har varet i flere år. Målene repræsenterer derfor også politiske prioriteringer, valg og kompromisser, som derfor kan diskuteres – i det uendelige.

Lad os diskutere målene, men lad os også indse, at den globale situation og dagsorden er så alvorlig nu, at det klogeste og mest nødvendige er, at vi alle slutter op om målene, således som de nu foreligger. Slutter op om målene og bidrager til deres realisering. Det er i den sammenhæng afgørende, at vi hver især forstår og accepterer, at vi netop hver især betyder noget for helheden, for kloden. Jeg betyder noget – du betyder noget. Vi skal alle sammen agere.

De nationale parlamenter er langsommelige
I den sammenhæng er det nok rigtigt at konstatere, at det er vanskeligt for mange demokratisk valgte parlamenter at træffe beslutninger, der er negative og upopulære på kort sigt. Mange parlamenter har meget vanskeligt ved at træffe upopulære beslutninger. Og nogle af de beslutninger, der skal træffes for at implementere verdensmålene, er upopulære i den forstand, at de kræver ændringer af mange vaner, mønstre, rettigheder og traditioner. Derfor må det forventes, at parlamenterne verden over vil være langsomme til at træffe disse – efter manges opfattelse – nødvendige beslutninger.

Kommunerne kan og bør gå foran
Her toner kommunerne og byerne frem som de organisatoriske enheder, hvor verdensmålene måske i første omgang skal forstås og have medvind. Også kommunalbestyrelserne er demokratisk valgte, men de er tættere på borgerne. Der er en tættere forbindelse mellem de lokale politiske forsamlinger og ledere på den ene side og befolkningerne og virksomhederne i kommunerne på den anden side. Dette gør, at det måske i virkeligheden først og fremmest er i kommunerne, man skal se verdensmålene forstået og realiseret.

Nogle eksempler: Enhver kommune kan i egen interesse og i helhedens interesse være vågen over for det energi- og elforbrug, der finder sted i kommunen. Kan der spares? Alle kommuner kan i egen og fællesskabets interesse være opmærksomme på alt det, der slippes ud i atmosfæren, og som eventuelt bidrager til global opvarmning, forurening m.m. Enhver kommune kan være mere opmærksom på den ligestilling og inklusion, der finder sted eller ikke finder sted i kommunen. Man kan blive ved.

Alle verdensmålene vedrører alle, herunder alle kommuner. Alle kommuner kan i egen og i fællesskabets interesse tage verdensmålene til sig og arbejde aktivt med dem.

Læs mere om FN’s 17 verdensmål

1 comment

  1. Michael Holst 22 juni, 2017 at 19:13 Svar

    Kan kun være enig.
    Og verdensmålene er en god gen-starter, der kan sætte et fornyet fokus i kommunerne.

    Men heldigvis har det også været dagsordenen for de fleste kommuner – om ikke alle – i mange år. Det er både sket frivilligt og fordi planloven kræver det. Det indgår stadig i planlovens formål:
    Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.

    Og planloven giver i en paragraf også basis for en god bæredygtihedsstrategi:
    Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:
    1) Mindskelse af miljøbelastningen,
    2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
    3) fremme af biologisk mangfoldighed,
    4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
    5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *