Landsbyer

Ambitiøse eksperimenter i landdistrikterne

Der eksperimenteres i landdistrikterne. Lokalt organiserede transportsystemer og andelsklynger popper op, iværksætterhuse danner rammerne for nye gode ideer, købmanden drives af landsbyen og landsbyen renoveres af et lokalt byfornyelses Aps. Civilsamfund, kommune og erhvervsliv mødes i nye konstellationer, der via en eksperimenterende praksis eftersøger løsninger til nye bæredygtige måder at levere services på i fremtidens velfærdssamfund. Civilsamfundet skal genfinde en fælles, entreprenant ånd, og kommunen må turde springe ud i det uvisse. Tiden er moden til hybride organiseringer.

Danmarks landdistrikter fungerer lige nu som et laboratorium for samfundsudvikling, der kan besvare den perfekte storm af kriser, som vi i dag ser globalt og lokalt. Centraliseringen har betydet en forskydning af magten og landdistrikterne står tilbage med et demokratisk underskud. Den basale infrastruktur, såsom offentlig transport, ældrepleje, og lokalt erhvervsliv, der over en lang årrække gradvist er blevet forringet på grund af velfærdsstatens tilbagetrækning, skal forbedres.

Dette momentum bør gribes, ved at sætte en ny og højere standard for landdistriktsudviklingen. Vi skal stræbe mod en forbedret måde at leve, bo og arbejde på i landdistrikter og fremtidens velfærdssamfund i det hele taget. Landdistriktsudvikling er derfor også et spørgsmål om en revitalisering af demokratiske principper og nye samfundsmodeller.

Forpligtende fællesskaber frem for fritidsfællesskaber

Mange af landdistriktseksperimenterne foregår i hybride organiseringer. Hybride organiseringer består af elementer, der almindeligvis ikke hænger sammen. Det kan være marked, stat og civilsamfund i nye sammenhænge. Der er ikke en bestemt og defineret organiseringsform – den skabes ud fra behovet og konteksten. Det er uforudsigeligt og svært at få greb om, men det er også her vi vinder nyt land.

Især civilsamfundets rolle er interessant, for hybride organiseringer danner grundlaget for at kunne skabe andet end fritidsfællesskaber. Fritidsfællesskaber er kendetegnet ved, at man kan gå til og fra “som det passer én”. Hybride organiseringer kan understøtte en skalaudvidelse af civilsfæren i landdistriktsudvikling, hvor fællesskaber også er forpligtende, har elementer af mere professionel karakter og kan varetage socio-økonomisk velfærd i form af eksempelvis jobskabelse, bosætning og kollektiv transport.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om kommunale spareøvelser, hvor frivillige skal overtage opgaver. I stedet handler det om måder at organisere en bæredygtig velfærd på, hvor civilsamfundet styrkes. Hvor lokalsamfund kan rejse sig ved egen kraft, når en storm har raset og markedskræfterne spillet fallit.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om kommunale spareøvelser, hvor frivillige skal overtage opgaver. I stedet handler det om måder at organisere en bæredygtig velfærd på, hvor civilsamfundet styrkes. Hvor lokalsamfund kan rejse sig ved egen kraft, når en storm har raset og markedskræfterne spillet fallit.

Motivationen for at forpligte sig, gøre modstand og skabe forandring er til stede i landdistrikterne. Hybride organiseringer har potentialet til at levere nyskabelser for velfærd, og civilsamfundet kan ses som en primær sfære for ændringer af samfundsmæssig karakter. Det er en mulig revurdering af måden, hvorpå livet opretholdes i landdistrikterne, og det kræver ambitiøse tilgange.

Der er inspiration at hente fra hedengangne andelsprincipper. Lokale, demokratiske erhvervsinitiativer kan danne kimen til en helhedsorienteret udviklingsmodel for lokalsamfund. Entreprenante initiativer organiseret kollektivt kan sikre lokal, demokratisk fundering og agere til gavn for hele lokalsamfundet.

Den kommunale rolle

Kommunens rolle er på den ene side at give slip på kontrollen og vise tillid til civilsamfundet og på den anden side at sikre rammerne for det lokale initiativ.

Det kunne ske gennem en lokalt funderet erhvervsstrategi, som sikrer bedst mulige vilkår, sparring og ressourcer for lokale erhvervsinitiativer. En direkte og aktiv erhvervsstrategi kan sikre et forbedret serviceniveau nu og her, frem for eksempelvis et forhåbentligt, fremtidigt skatteprovenu gennem erhvervsstrategier, der forsøger at tiltrække store virksomheder udefra eller få eksisterende virksomheder til at vækste. For at anerkende og fremme civilsamfundets potentialer må udviklings- og erhvervsstrategier ned på jorden, have lokal forankring og demokratisk sigte. Foreninger og fællesskaber skal inddrages som en nødvendig del af planlægningen af det fremtidige lokalområde.

Kommunens rolle er på den ene side at give slip på kontrollen og vise tillid til civilsamfundet og på den anden side at sikre rammerne for det lokale initiativ.

Usete potentialer skal frem i lyset og nye synergier skal skabes. Der skal eksperimenteres med nye modeller for bæredygtige landdistriktsfællesskaber uden at drive rovdrift på lokalt engagement. Netop nu arbejder et udvalg for levedygtige landsbyer på anbefalinger til brug for politikerne. Vi håber, at udvalget anlægger et ambitiøst sigte i deres anbefalinger og kommer med anbefalinger til en politik, der understøtter den nuværende eksperimentering i landdistrikterne.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *