Forslaget om etablering af fremskudte øer der skal beskytte København mod havvandsstigninger og give plads til nye boligbyggerier er et forjættende forslag. Men det foreliggende forslag rejser mange spørgsmål. Hvad er det for en byregion vi ønsker at skabe i københavnsområdet? Hvor og hvordan placerer vi kommende boliger bedst i forhold til hele byregionen, så det bliver til glæde for alle der bor og virker i regionen?

Forslaget om at skabe en ny ø, som skal beskytte København mod oversvømmelse, gentager næsten grundlæggelseshistorien om byen, der får mulighed for at udvikle sig og blomstre beskyttet mod fjender af den stærke borg. Fortalt på den måde ser det jo ud til at være en indlysende rigtig plan fordi den på samme tid forholder sig til to aktuelle udfordringer.

Truslen om store ødelæggende oversvømmelser er ikke længere en teoretisk mulighed, men noget der med stor sandsynlighed vil ramme de bygninger vi opfører i dag indenfor deres levetid. Samtidig bliver vi dagligt konfronteret med forskellige konsekvenser af det store pres på det københavnske boligmarked med ønsket om flere boliger i de centrale bydele. Vi kan så tilføje en tredje udfordring, som planen også adresserer, nemlig at der som konsekvens af de mange bygge- og infrastrukturprojekter i København fremkommer meget jord og byggeaffald som skal deponeres. I stedet for at køre det langt udenfor byen er det ressourcemæssig fornuft at genbruge det lokalt.

Skal vi så ikke bare juble og sige tak, vi vil gerne have den ø? Måske – hvis der vel at mærke er nogle vigtige forudsætninger, som bliver opfyldt.

Hvor skal trafikken køre hen?
Havnetunnelen, som er en integreret del af planen, kan løse nogle trafikproblemer, men den kan også skabe store og potentielt ødelæggende problemer på Amager. En af forudsætningerne for at det er en god plan er derfor, at der også, som en forpligtende del af planen, afsættes midler til at føre den regionale trafik frem til motorvejen ved lufthavnen og mod syd, så den ikke bare bliver ’læsset af’ på Amager Strandvej eller andre af Amagers overbelastede veje.

.. hvis vi kigger til andre større europæiske byer så sameksisterer meget høj byggeaktivitet og meget høje priser fint.

Vil boligpriserne virkelig synke?
Er vi sikre på, at det der er et bærende argument for planen holder – at et fortsat stort byggeri i København vil sænke priserne på boliger?
Hvis der bliver skabt den samme konstruktion som By & Havn fungerer under, nemlig at grundsalget skal finansiere både de nye øer og alle udgifter til den nødvendige infrastruktur, så er det ikke sikkert at selv et stort byggeri vil sænke priserne. Og hvis vi kigger til andre større europæiske byer, så sameksisterer meget høj byggeaktivitet og meget høje priser fint. Det store boligbyggeri vi har haft siden starten af 00’erne er jo netop fremkaldt af de høje priser på boliger og de relativt høje developerprofitter, som det har muliggjort. Derfor kan begyndende lavere boligpriser lige så godt føre til mindre investeringer og mindre boligbyggeri, som det kan føre til fortsat lave boligpriser.

Det store boligbyggeri vi har haft siden starten af 00’erne er jo netop fremkaldt af de høje priser på boliger og de relativt høje developerprofitter, som det har muliggjort.

Hvor er boligbyggeri bedst placeret?
Det næste spørgsmål vi må stille os selv er; om det er bedst, at hovedparten af de boliger, der er brug for i Københavnsregionen, skal placeres i Københavns kommune. Vi burde nok se boligbyggeriet som en ressource, der kan skabe forbedringer mange steder i regionen og derfor diskutere, hvordan bruger og fordeler vi denne ressource, så vi får den bedst mulige byregion ud af det. Til glæde for alle der bor og virker i regionen.

Vi har brug for en byregion med mange forskellige miljøer og mulighed for mange forskellige livsformer. Det er ikke sikkert at markedet leverer den region.

Fremskudte, beskyttende øer er en oplagt måde at beskytte København mod oversvømmelser. Men det er også en så afgørende ændring og tilføjelse til byen, at vi må give os tid til at gennemtænke og diskutere, hvad det er for en byregion vi vil have…

Byform har stor betydning
Og så er der endelig spørgsmålet om den nye bydels form og placering. Som den er præsenteret, så er det tilsyneladende en stor skovlfuld jord, der er smidt ud i vandet og lidt tilfældigt landet således at den omslutter og næsten optager Trekroner fortet i sig. Men byform betyder noget. Det er en del af vores kulturarv. 

I den havnekonkurrence, som blev afholdt i 1987 var der et forslag udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten og Box25, som også lancerede ideen om nogle fremskudte øer og en tværgående trafikforbindelse mellem Østerbro og Amager, men her var der større opmærksomhed og respekt for Købehavns geometri og historiske hovedtræk end i det nyligt præsenterede forslag. I Vandkunstens forslag var det Trekroner, som organiserede den nye geometri og dermed byggede videre på byens hovedtræk ved at fastholde et stort vandspejl i den nordlige del af havnen.

Hvad er det for en byregion vi vil have?
Jo – fremskudte, beskyttende øer er en oplagt måde at beskytte København mod oversvømmelser. Men det er også en så afgørende ændring og tilføjelse til byen, at vi må give os tid til at gennemtænke og diskutere, hvad det er for en byregion vi vil have – og hvordan højtvandssikringen kan bidrage til at skabe den by.

Se også:

Forslag om Lynetteholmen

Jesper Paghs debatindlæg i Byrum om Lynetteholm forslaget

Politiken Byrums interview med Jens Arnfred om Vandkunstens Blå fingerplan

 

1 comment

  1. Hans-Bo Hyldig 27 oktober, 2018 at 16:10 Svar

    Et så stort projekt som Lynetteholm vil altid medføre en debat og en konstruktiv debat vil oftest føre til et forbedret projekt.
    Men jeg bliver rigtig ærgerlig, når der i debatten bruges argumenter som developerprofitter.
    Jeg er developer og jeg tjener gode penge i det aktuelle marked, men mit selskab er dansk registreret og jeg betaler skat af hver en krone. Uden indtjening har jeg ingen mulighed for at købe ny jord og udvikle nye boligprojekter. Det tager ofte 2 – 5 år fra vi køber til projektet er realiseret – den risiko vi tager, den skal gerne opvejes af en mulig indtjening. I det aktuelle marked hvor projektsalg stopper op, så skal vi have en marginal at tære på – det ærgrer mig oprigtigt, når det at tjene penge bliver udstillet som amoralsk.
    Jeg er enig i at grundpriserne sætter niveauet for priserne på de færdige boliger og når By- og Havn aktuelt tager kr. 10.000 pr. m2 byggeret – så er det umuligt at levere billige boliger, men et øget udbud af jord vil alt andet lige medføre et fald i prisen pr. m2 byggeret. I min optik er der ikke et alternativ til et øget udbud for at få grundpriserne ned – regulering fra Statens side medfører en debat om hvem skal så have del i goderne – lad nu markedet selv styre.
    Jeg mener samtidig at det er fantastisk at byggemulighederne i København øges – det er da bedre at fortætte vores by end at inddrage grønne områder. Samtidig sikres en metrolinje til Lynetteholm, det er igen et aktiv frem for den pendling, der sker fra forstæderne eller øvrige byer på Sjælland i bil hver dag til København. I min optik er det netop bæredygtig byudvikling af fortætte byen omkring offentlig transport.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *