Bykvalitet består af mange lag af strukturer og objekter, som tilsammen væver et fint net af sammenhænge. Det opstår, der hvor mennesker ser, mærker og sanser byens rum, og det definerer steder, som underbygger livskvalitet.

Det handler om den blandede by med byrum i forskellige størrelser, typer og funktioner. Grønne og blå byrum, tæt og åben, bred og smal, store markante karreer og små smalle huse. Bykvalitet er en evig kamp mod ensheden og for kvalitet, nuancer og diversitet. Det er dynamik i trafikken, og det er ophold på pladser i sol og læ. Det er vinden i håret på en molespids. Det er fællesskaber og mødesteder for mennesker i alle typer af situationer.

En by skal vokse til, og bykvalitet kræver, at arkitektfaget leverer stærke rammer, som mennesker har lyst til at indtage.

En by skal vokse til, og bykvalitet kræver, at arkitektfaget leverer stærke rammer, som mennesker har lyst til at indtage. Det kan være historiske byrum som Nytorv i Viborg eller Sankt Annæ Plads i København, hvor parkeringspladserne saneres, byrummet forskønnes, og cafeerne pupper ud af facaderne som paddehatte. Men det er også inddragelse af byens dynamik, hvor trafikken bidrager til bevægelse og nye strømme af impulser og mennesker. Som DOKK1 i Aarhus, hvor byens bibliotek er blevet til en metropol i sig selv.

Det kræver tid at skabe stærke byrum, men fundamentet skal være til stede – det opstår ikke af ingenting.

Fundamentet skal være til stede
Hvordan understøtter vi denne organiske vækst i en tid, hvor alting skal være her og nu, og træerne helst skal plantes i fuld størrelse? Hvor der ikke er plads til en organisk vækst, hvor ting udvikles i lag og ikke lineært. Hvordan skaber vi nye byrum og understøtter de bestående? Det handler igen om de stærke og markante rammer, som er tænkt stort, i dialog med de mennesker, som skal indtage dem, og som kan udvikles over tid.

Det kræver tid at skabe stærke byrum, men fundamentet skal være til stede – det opstår ikke af ingenting. For eksempel virker det aldeles tåbeligt at bygge boliger langs byernes, herunder hovedstadens, travleste indfaldsveje – og så med altaner i stueplan mod vejen, som tilmed er på byggeriets nordside. Det er ubegribelig dårlig planlægning at placere nye boliger på sådan et sted og nærmest udtryk for et kynisk menneskesyn eller arkitektursyn. Forskellige kvarterer skal have deres tydelige karakter, som skal bygge på de potentialer, der ligger i stedet, og som strukturer gennem tiden har bidraget med.

Nyholm kan blive unik
På Holmen i København kan der tænkes i helt nye baner, hvor der skabes et Nyholm helt uden biler, og hvor de historiske huse får lov at dominere skalaen og vise vej for kvaliteten. På denne yderpost er der basis for at skabe et unikt byrum, der ikke findes andre steder i verden.

Det hele kan blive til bykvalitet gennem stærke arkitektoniske greb, som – måske langsomt – kan indtages af levende mennesker.

Tilsvarende skal man lade et af hovedstadens stærkeste modernistiske byrum under Bispeengbuen udvikle sig som samlingsrum for det alternative byliv. Lad buen stå, så længde den virker som en af byens vitale indfaldsveje, og skab de smukkeste dobbelte facader, der holder lyden ude og renser luften for alle de nærmeste naboer. En nedgravning af vejen er ude af proportioner med gevinsten, og lader hånt om andre lige så trafikerede steder i byen.

Det hele kan blive til bykvalitet gennem stærke arkitektoniske greb, som – måske langsomt – kan indtages af levende mennesker.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *