EnglishKontakt

Studietur til Norge

Studietur2016_Norge_Reiulf_Ramstad-Arkitekter.png

Landskabsarkitektur i verdensklasse
De Nationale turistveje i Norge er et besøg værd. Nu har du muligheden, når Danske landskabsarkitekter og Byplanlaboratoriet arrangerer en tre dages studietur Norge.
Gennem de sidste 20 år har Nordmændene arbejdet for at styrke oplevelsen for turister, der rejser i bil gennem Norge. Målet har været, at gøre rejsen og vejstrækningerne til en oplevelse i sig selv. Det har været en massiv satsning på regional udvikling gennem et løft af arkitekturen.

Norge har en lang tradition for at tilpasse arkitekturen i krævende terræn. Denne tradition er videreført i arbejdet med at løfte de Nationale Turistveje. Arkitekturen skal iscenesætte naturoplevelserne, samtidig med at den er en attraktion i sig selv. Kunsten langs vejene skal forstærke strækningernes egenart og fortælle andre tankevækkende historier.
Over 50 arkitekter, landskabsarkitekter, designere og kunstnere, har været involveret indtil nu. Der bliver lagt vægt på nyskabelse og kreativitet i projekterne, hvilket har resulteret i en sjælden skaberkraft, og mange unge arkitekter har høstet stor anerkendelse for deres nyskabende turistvejprojekter. De fleste formgivere er norske.

Program

14. september
Studieturen starter i Kristiansund lufthavn kl 9.30. Herfra bliver vi hentet i bus og kører ad atlanterhavsvejen og derefter ad Geiranger – Trollstigen.

Vi overnatter på det smukke Juvet Landskabshotel

15. september
Vi kører over Sognefjellet til Lærdal

Vi overnatter på Lindstrøm hotel i Lærdal

16. september
Vi kører fra Lærdal til Bergen over Aurlandsfjellet og Hardanger. Fra Bergen er der hjemrejse til Danmark

Studieturen slutter i Bergen lufthavn kl. 17.30

Pris: 9.375 kr. for tilskudsgivere til Byplanlaboratoriet / medlemmer af Danske Landskabsarkitekter. For andre er prisen 12.500 kr.
Prisen inkluderer bustransport i Norge, overnatning (på hotel Juvet i dobbeltværelse), fuld forplejning (ekskl. drikkevarer).

OBS Deltagerne skal selv arrangere og afholde transport Dk-Norge t/r.

Der er kun et begrænset antal pladser på turen – tilmelding efter ”først til mølle” princippet. Tilmeldingen bindende

Der er stadig ledige pladser.

Kontakt Ny Øhlenschlæger for yderligere information.
nwo@byplanlab.dk

Sted: 
Norge
Dato: 
Onsdag, 14 september, 2016 - 09:00
Tilmeldingsfrist: 
Stadig ledige pladser