EnglishKontakt

Ungdomsboliger i Jylland 2017-2027

Konference i Aarhus d. 23. maj

Aarhus er én af Danmarks største studiebyer, og byens mange videregående uddannelser har tilsammen 52.000 studerende. Hvert år strømmer der flere til, og op mod 12.000 nye studerende startede i 2016 på en videregående uddannelse i Aarhus.

Udvikling og byggeri af boliger for unge er i rivende udvikling, og det høje aktivitetsniveau vil fortsætte i de kommende år som følge af den kraftige tilstrømning af unge og den massive mangel på studieboliger i en af Danmarks største universitetsbyer.

I hele Danmark skal der bygges ungdomsboliger for i alt 37 milliarder kr. frem til 2025, og Aarhus hører sammen med København og Aalborg til de byer, hvor der skal bygges flest ungdomsboliger.

Byggeri af ungdomsboliger hører til Aarhus Kommunes topprioriteter, og alene i 2016 opføres der 3.000 nye studieboliger i byen. Byen kan på nuværende tidspunkt gøre godt med omkring 7.500 boliger til unge.

Læs mere og find tilmelding.

Sted: 
Aarhus
Dato: 
23. maj 2017