EnglishKontakt

Smart City – Smart Living: Det gode liv i byerne

Konference d. 8. februar i København

Hvordan skaber Smart City værdi i de danske kommuner – ikke bare på bundlinjen, men også på parametre som bæredygtighed, livskvalitet og serviceniveau?

Mange kommuner landet over arbejder med Smart City og flere forskellige Smart City-projekter har efterhånden set dagens lys. Men hvad er det egentlig for en værdi, disse projekter skaber for byen, borgerne og virksomhederne? Og hvordan sikrer vi, at Smart City ikke bare bliver teknologi for teknologien skyld, men at det er et felt, der bidrager til at skabe bedre byer for borgerne? 

Det er nogle af de spørgsmål, som konferencen ’Smart City – Smart Living 2018: Det gode liv i byerne’ vil sætte fokus på, når Gate 21 og NRGi igen i 2018 samler regioner, kommuner og virksomheder fra hele landet til en dag med spændende oplægsholdere fra både ind- og udland.

Konferencen finder sted hos Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn, København torsdag den 8. februar 2018, kl. 9.00-17.00. Der er plads til 200 deltagere efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Sted: 
København
Dato: 
08. februar 2018