Kursus- og projektleder i Dansk Byplanlaboratorium

Kursus- og projektleder i Dansk Byplanlaboratorium

Brænder du for fremtidens byer og landskaber og har du interesse for bynatur, landskabsudvikling og klimatilpasning? Trives du i faglige netværk og læringsmiljøer og brænder for formidling og udvikling af planlægningen? Så er det måske dig vi leder efter til vores tværfaglige team i København

Dansk Byplanlaboratorium udvikler og formidler viden om dansk planlægning gennem kurser, konferencer, faglige netværk og projekter. Vi har et lille sekretariat, der i det daglige skal løse mange forskellige opgaver – fra praktisk mødeafholdelse, sekretariatsopgaver til faglig udvikling. Som person søger vi derfor en kollega, der er en holdspiller og kan have mange bolde i luften.

Vi forventer at du har:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund (arkitekt, landskabsarkitekt, antropolog, geograf, ingeniør, sociolog eller lignende)
  • Erfaring med projektledelse og procesfacilitering
  • Gode kommunikative evner
  • Praktisk erfaring - gerne fra en kommune eller lignende

Vi sætter pris på at du har:

  • Kendskab til klimatilpasning, bynatur og landskabsudvikling
  • Erfaring med undervisning og kendskab til forskellige læringsstile
  • Erfaring med fundraising
  • Kendskab til e-learning og sociale medier
  • Netværk blandt studerende og yngre planlæggere

Dine arbejdsopgaver kommer til bl.a. at bestå af:

  • Udvikling og gennemførelse af kurser og konferencer – herunder Byens Gulv og Åben Land-konferencen.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af det årlige Byplanmøde
  • Styrkelse af arbejdet med landskab og bynatur, bl.a. i samarbejde med foreningen Park- og Naturforvalterne
  • Fundraising, opstart og gennemførelse af udviklingsprojekter

Ansøgningsfrist: 8. marts kl. 12.00

Send ansøgningen pr. mail til ehj@byplanlab.dk

Tiltrædelse: 1 maj

Spørgsmål kan rettes til direktør Ellen Højgaard Jensen på 33177277 eller til projektleder Christian Broen på 33177287

Dansk Byplanlaboratorium er en uafhængig institution, som arbejder med at udvikle og formidle dansk planlægning. Det sker gennem kurser, konferencer, faglige netværk og projekter, der skaber ny viden og udvikler planlægningen. Se mere på www.byplanlab.dk