EnglishKontakt

Gåtur: Ingeniørens København

Vil du vide mere om de fantastiske konstruktioner, der holder sammen på arkitekturen omkring Københavns havn?  Så kan du nu tage med Dansk Arkitektur Center (DAC) på guidet tur til ingeniørens København. En gåtur der ser på havnens ikoniske arkitektur med ingeniørens øjne. 

I DACs udstillingsperiode for Ove Arup and the Philosophy of Total Design skruer vi op for de ingeniørtekniske detaljer på vores tur til Københavns arkitektur. Vi ser nærmere på, hvordan bygninger og broer langs havnen er konstrueret, så de holder uden at gå på kompromis med looket. 

Ved hvert stop dykker vi ned i én ingeniørdetalje og bliver klogere på både byens udvikling og de nye tekniske løsninger i arkitekturen. Fra Skuespilhusets fjernkøling og det svanemærkede Krøyers plads til BLOX’ stålkonstruktioner og de ødelagte brofag, der har udskudt Lille Langebro.

Læs mere og tilmeld dig her.

Sted: 
København K
Dato: 
18. november 2018