Proces, hvornår og hvem?

Der er forskel på, hvornår i processen, det er oplagt at inddrage de forskellige grupper. Generelt er det dog vigtigt at hive fat i alle grupper tidligt i forløbet med at udarbejde henholdsvis planstrategi og kommuneplan. Kun på den måde kan der blive tale om en egentlig inddragelse på et tidspunkt, hvor det er muligt at påvirke og komme med indspark til det endelige produkt. Det er ikke tilfældet i høringsfasen, når planen er skrevet og ligger klar til beslutning hos politikerne.

Derudover er det væsentligt at huske på, at når folk først har været inddraget og er blevet bedt om at komme med input, så må der ikke gå for lang tid, før de får en tilbagemelding om, hvordan deres bidrag bliver anvendt. I sagens natur er udarbejdelsen af fx kommuneplanen en langstrakt proces, hvor den færdige plan ikke kan foreligge umiddelbart efter inddragelsen i starten af processen. Så meget desto vigtigere er det, at fx borgere og interessenter får en anden type tilbagemelding kort efter inddragelsen.

Politikere
Politikerne bør inddrages gennem hele forløbet.

Politikerne er naturligt dem, der skal tage stilling til, hvilke temaer og visioner, der skal præge planstrategien og dermed kommunens overordnede mål og arbejde i de kommende år. Det kan fx ske ved at opstille en række scenarier eller temaer, som politikerne konkret kan forholde sig til og vurdere, om de ønsker inddraget i kommuneplanstrategien eller ej.

De samme forhold gør sig gældende for arbejdet med kommuneplanen. Her vil inddragelsen af politikerne i vid udstrækning være forbundet med konkrete valg af de indsatser, der skal opfylde de overordnede visioner for kommunens udvikling. Også her er det væsentligt at inddrage politikerne så tidligt i processen, at selve skriveprocessen endnu ikke er påbegyndt.

Derudover kan politikerne naturligt inddrages igen, når der undervejs i arbejdet med planstrategi og kommuneplan opstår konkrete spørgsmål og dilemmaer inden for de valgte temaer, som kræver en politisk stillingtagen.

Forvaltninger
Alle relevante forvaltninger og fagpersoner skal involveres så tidligt som muligt – allerede når projektorganisationen bliver fastlagt.

Inddragelsen af fagligheder i arbejdet med kommuneplanstrategi og kommuneplan er en beslutning, der er helt retningsgivende for arbejdsprocessen. Inddragelse af andre end rent planfaglige kompetencer indebærer som regel også diskussioner af, hvad en god kommuneplanstrategi eller kommuneplan skal indeholde, ligesom den brede involvering kræver, at der bliver afsat tid og ressourcer til diskussioner og en omfattende kommunikationsindsats, så alle føler, at de har overblik over processen og den nødvendige mulighed for dialog.

Til gengæld har mange kommuner oplevet, at en proces med bred tværfaglig involvering og tid til at lære hinandens fagligheder og arbejdsmetoder at kende, har givet store gevinster på mange andre områder end blot arbejdet med kommuneplanen. Kommunens sagsbehandling bliver ganske enkelt bedre, når medarbejderne har en større viden om, hvad der sker i de andre forvaltninger, hvor de ikke selv hører hjemme.

Forvaltningerne bør inddrages hele vejen i processen – lige fra den overordnede fastlæggelse af visioner til den konkrete udmøntning af mål og handlinger til at opfylde disse.

Borgere
Hvis inddragelsen af borgerne først sker i forbindelse med høringsfasen, giver det ikke mulighed for mange andre handlemuligheder, end at borgerne kan protestere mod ting, som de ikke bryder sig om.

Hvis borgerne derimod inddrages i processen på et tidligere tidspunkt, hvor der reelt er mulighed for at komme med forslag til indholdet af planstrategi eller kommuneplan, bliver der i langt højere grad tale om egentlig inddragelse og en mere positiv og konstruktiv proces.

En forudsætning for at dette lykkes, er dog at politikere og administration er indstillet på at tage borgernes bidrag seriøst og inddrage dem i den endelige planstrategi eller kommuneplan.

I den forbindelse kan mange være bekymret over, at borgerne har urealistiske krav og forventninger, som politikerne er nødt til at afvise – og processen derfor bliver en dårlig oplevelse for alle. Men erfaringerne viser, at det ikke er tilfældet. Tværtimod er borgerne meget realistiske i forhold til, hvad der er økonomisk muligt og ønskværdigt. I den sidste ende skal finansieringen jo også komme via deres egne skattebidrag.

Generelt har borgerne typisk bedst forudsætninger for at deltage i den indledende visionære fase. Derudover har borgerne interesse i at komme på banen igen, når arbejdet omfatter konkrete handlinger og mål, typisk i kommuneplanen. Hvor i kommunen skal den nye cykelsti anlægges, hvilke områder skal udpeges til fremtidig beboelse, eller hvordan udvikles bymidten/landsbyen til et rart sted at bo.

Borgerne engagerer sig typisk i forhold vedrørende det lokale sted, hvor de bor. Men borgerne kan også engageres i mere overordnede temaer – som fx klimasikring, kulturarv m.m., der omfatter hele kommunen eller forhold på tværs af kommunegrænser.

Inddragelse af borgerne skal afstemmes i forhold til inddragelsen af politikerne. En oplagt måde er ved at lade politikerne være ansvarlige for en del af borgerinddragelsen – fx ved at politikerne modtager tilbagemeldinger fra borgerne eller faciliterer en del af processen.

Professionelle interessenter
De professionelle interessenter har et interessefelt, der rækker udover det rent lokale. Det er derfor oplagt at inddrage dem gennem hele processen. I den indledende fase kan professionelle interessenter bidrage med deres ekspertise, viden, ønsker og holdninger som input til politikere og administrationen. Ofte er gennemførelsen af en del af kommunens konkrete mål betinget af aktiv medvirken og støtte fra de professionelle interessenter – og det giver derfor god mening at inddrage disse allerede når strategier og mål udarbejdes. På den måde kan kommunen og professionelle interessenter ofte i fællesskab nå længere, end de ville have kunnet hver for sig.