Et netværk med forpligtigelser - et vellykket forsøg!

De unge planlæggere reflekterer over viden og værdi skabt i dette forsøg i forhold til, hvad de oplever i traditionelle netværkssammenhænge.

Oftest dannes netværk alene for at erfaringsudveksle. Medlemmerne udveksler erfaringer og drøfter problemstillinger. Det er der naturligvis intet i vejen med, men det kan lade sig gøre at give netværket endnu en dimension, hvor problemstillingerne bliver bearbejdet mere intensivt, og

udbyttet – også for andre end netværket selv – bliver større. Indenfor fysisk planlægning i Danmark har vi en række årlige seminarer og møder, hvor vi får mulighed for at networke, men det er vel tilladt at spørge om, vi får nok ud af dem?

Nogle gange kan traditionelle netværk sammenlignes med at gå i skole uden at have lektier for – man da lære noget, men slet ikke ligeså meget som hvis man havde haft lektier for.

Erfaringen fra dette netværk er, at forpligtigelsen til at skulle levere en række artikler har fået gruppen til ikke alene at diskutere, men også at samle sig om en holdning eller en konklusion på et emne. I artikelskrivningsprocessen har vi været tvunget til at vende tilbage til en diskussion, konfrontere os selv med hvorvidt vi stadig havde samme holdning til et emne eller om vores påstande nu også var i tråd med den virkelighed vi hver dag oplevede og arbejdede i.

Løb ud af en tangent

I planlægning er der de garvede planlæggere, og så er der os unge, som ikke er uerfarne længere, men stadig kan have studentens tilgang til nye emner. Redaktionens fælles udgangspunkt har givet os mulighed for at bevæge os ind i diskussioner som vi alle ved ville være blevet stoppet på vores respektive arbejdspladser. Det kunne eksempelvis være diskussionen om digitalisering af lokalplaner kan lade sig gøre. Det er godt og givende at bevæge sig ud af en tangent, fordi målet med planlægningen i højere grad bliver pejlepunktet, i modsætning til vores hverdag, hvor pejlepunkterne er loven, politikerne og systemet. I dette ligesindede forum har vi uden at skulle dække over vores videns- og erfaringshuller kunnet kaste os ud i diskussioner.

Den plankultur som vi skal være med til at skabe, skal naturligvis være anderledes end den som hersker i dag. Den skal ikke være ny bare for at være ny. Men den skal formå at gribe nye planmæssige udfordringer med andre metoder og indgangsvinkler, når de gamle systemer ikke længere er hensigtsmæssige. Vi skal sammen skabe vores egen forståelse for hvad planlægning er og ikke bare blive oplært i hvad planlægning er i dag og var engang.
Vi kommer fra 6 forskellige kommuner, hvilket har betydet, at erfaringsudvekslingen har optaget en del tid: Hvordan gør I..? Forhåbentlig har det betydet, at vi med udgangspunkt i disse erfaringer, har forsøgt at starte et nyt sted, når vi hjemme på vores rådhuse styrer diskussioner, præsenterer emner eller starter nye sager op.

Så sæt gang i nogle netværk!

Hermed sendes en opfordring til andre planlæggere afsted: Brug dine kollegaer, ikke dem hjemme på rådhuset, I taler alligevel sammen hele dagen - og sørg fo, at der er et mål med jeres møder.
Vi benytter også lejligheden til at sende en opfordring til NYP, FAB, KL, Byplanlab m.fl. Der er meget at hente i at drive netværk – brug nogle ressourcer i den retning.

Tilbage til hovedsiden om de unge planlæggere .

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

Skrevet af:

24.08.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania