Uldjydernes hovedstad eller vestjysk metropol

Nøgleord

• Tredelt strategi: Byen – Mellemstore samfund – Åbent land
• Udvikling i harmoni med borgernes ønsker
• Byen som lokomotiv i vestjysk kraftcenter

Sammenlægning gav ny verden

Ny Herning er en fusion mellem en stor og flere småkommuner, hvilket har betydet, at der ikke har været hverken tvivl eller debat om, at Herning er kommunens kraftcenter. Byrådet har alligevel valgt at starte på en frisk på debatten om byernes roller i den ny kommune.

Der var med andre ord behov for at se tingene på en anden måde. Og det ser ud til at lykkes: ”Der er stor tilfredshed med, at vi alle tænker Ny Herning og ikke bare bygger videre på de gamle kommuners måder at se tingene på”, siger Mette Berggreen, som er gruppeleder i planafdelingen og har ansvaret for kommuneplanen.

Borgernes Herning

Vejen frem er en meget omfattende og intensiv borgerinddragelse, som er resulteret i en trestrenget udviklingsstrategi. Det skal sikre en meget bred opbakning og en plan, som rummer muligheder for alle i den nye og store kommune.

Startskuddet var et projekt, som går under titlen Borgernes Herning. Projektet fokuserer i sit udgangspunkt og i sin form på Herning som By og Fyrtårn. Projektet omfatter en analyse blandt udvalgte borgere, stormøder, hjemmesider og mange andre aktiviteter, der sikrer en åben og levende debat. Aktiviteterne har cementeret visionen om at gøre Herning By til et attraktivt kraftcenter, der tiltrækker unge, dynamiske mennesker, ansat i den kreative sektor og med lyst til at skabe vækst og udvikling. En spændende plan, der både kræver en stor indsats og mange resurser.

Men som Mette Berggreen påpeger: ”Byen er ikke nok for Ny Herning Kommune, selv om der er bred forståelse for, at hvis ikke lokomotivet kører, så kommer vognene heller ikke nogen vegne. Hvis vi skal bevare den forståelse og tilfredshed med sammenlægningen, er det afgørende at se bredere på det”.

Ekstra strenge at spille på

Med udgangspunkt i Kraftcenteret Herning blev det vigtigt at definere, hvad fx landsbyerne og det åbne land bidrager med til Kraftcenteret. Og omvendt, hvad Kraftcenteret giver til omgivelserne.

I dag er det formuleret i 3 ligeværdige strategiske punkter:
• Herning som regionalt kraftcenter med særlig fokus på godt erhvervsklima, kultur og bystemning
• Det fremtidige bymønster med særlig fokus på de mellemstore bysamfund• Udvikling i landdistrikter med særlig fokus på de 21.000 borgere som bor i lokalsamfund med under 1.000 indbyggere

De tre strategier er i fin harmoni med det politiske arbejdsgrundlag og visionerne for Ny Herning Kommune, som sammenlægningsudvalget vedtog i 2006.

Som Knud Troelsen, formand for Byplanudvalget formulerer det: "Vi har gjort meget ud af at se kommunens åbne land som åbent land, se landsbyer som landsbyer og at se byen som by. Vi mener det er vigtigt, at vi som politikere sørger for, at der er styr på netop at se områderne som det de er".

”Og vi ser ikke de tre strategiske punkter som uafhængige elementer. De hænger sammen og støtter hinanden. Det sikrer vi fx ved, at repræsentanter fra Landsbykontaktudvalget er med i ”Borgernes Herning”, understreger Mette Berggreen.

Seriøse og aktive borgere

Mette Berggreen er ikke i tvivl om, at noget af det stærkeste ved processen har været den kraftige involvering af borgerne: ”Det er et kæmpestort arbejde, og det tager rigtig meget tid. Både til møder – og til at lade processen gå sin gang. Men tiden er givet godt ud og meget af den vindes ind igen senere hen. Fordi der er bred opbakning og forståelse for de beslutninger vi træffer,” siger Mette Berggreen og uddyber: ”Vi har taget fat i borgerne før vi har gjort oplæg færdige og truffet den endelige beslutning. Og vi lytter til det, de siger. Det betyder ikke, at de altid får deres ting igennem, men vi lytter. Resultatet er, at vi fx kan bede landsbykontaktudvalget om en vision til en handlingsplan – og den leverer de. Det er altså ikke os, der leverer første oplæg. Borgerne ved, at inddragelsen ikke er noget vi sætter i gang, fordi det ser pænt ud på papiret. Vi sætter det i gang, fordi vi gerne vil have deres input!” Også Knud Troelsen lægger stor vægt på borgerinddragelsen: "Vi udvikler for de mennesker, som bor i området. Og udviklingen skal gerne være i harmoni med deres ønsker. Og er der så uenighed blandt borgerne, skal vi skabe en balance, som fungerer i lokalsamfundet".

Solid politisk opbakning

Projektet har været drevet af direktionen. Rammerne blev sat af politikerne i visionen. Plangruppen og borgerne har stået for det praktiske arbejde. Netop nu er planstrategien og de formulerede politikker på vej gennem de relevante udvalg, som giver positive ord med på vejen. Ultimo april 2007 var planstrategien på byrådets dagsorden.

Planerne for Borgernes Herning og for landdistrikterne er klare og veldefinerede. Næste opgave er at fokusere på det midterste strategiske punkt: Bysamfundene.

"Noget af det nye er, at amtet er væk", siger Knud Troelsen og fortsætter: "Det har givet nye opgaver til kommunerne. Det er godt, at beslutningerne dermed er kommet tættere på borgerne. Med planstrategien får vi som politikere en ekstra mulighed for at styre. Ellers bliver det nemt det rene anarki. Nu er der altså mere vi kan styre. Tilbage er derimod spørgsmålet om, hvor meget vi skal styre". Knud Troelsen runder af med at beskrive en ekstra fordel ved at lægge en god planstrategi: "Planstrategien er et godt værktøj til at sikre, at vi som kommune er klar til at give et svar, når der pludselig kommer stigende investeringslyst i samfundet. Vi er ofte i den situation, at vores planlægningsbølge ikke nødvendigvis er i harmoni med investeringslysten. Her kan en fastlagt planstrategi være med til at give os et grundlag for at kunne træffe hurtige – og gode – beslutninger".

Forstad, landsby og ny identitet

Fordelt over hele kommunen ligger mange mellemstore samfund, som nu skal finde en ny rolle i den store kommune. Nogle har før været de naturlige centre i de gamle kommuner. Nogle er efterhånden næsten opslugt af Herning by og minder om forstæder, nogle egner sig godt som hjemsted for nye og driftige virksomheder, nogle bedst som boligområder for kraftcenterets nye borgere.

Fælles for dem er, at de nuværende beboere typisk ikke har så tæt et forhold til de andre indbyggere som folk fra landdistrikterne, ikke nødvendigvis har samme interesser og visioner som folk i nabobyen og ikke nødvendigvis har det store engagement i udviklingen af netop deres by.

Også her er det tanken at starte med en målrettet inddragelse af borgerne i de enkelte samfund, fortæller Mette Berggreen: ”Planen er at gennemføre en række møder i de enkelte centerbyer. Her vil vi på forskellig vis give folk mulighed for at komme med deres input og visioner, ideer og drømme, så vi også her kan få gang i en proces, der forhåbentlig ender med en god plan for, hvordan det konkrete bysamfund skal udvikle sig – og for hvordan alle vores centerbyer til sammen er med til at skabe den nye kommune, vi gerne vil bo og leve i”.

Visionen er klar: Gør Ny Herning til et vestjysk kraftcenter. Når det sidste strategiske punkt er på plads, er planen også lagt. Resten er hårdt arbejde. For som de siger i Herning: Udviklingkræver mere end en motorvej!

Differentieret borgerinddragelse

Herning har tilpasset borgerinddragelsen til de tre hovedspor:

Byen – Mellemstore samfund – Åbent land.

• Arbejdet med Byen er gennemført efter en proces kaldet ”11 City design” med borgermøder, hjemmeside etc.
• Arbejdet med Åbent land er sket i meget tæt samarbejde og dialog med Landsbykontaktudvalget.
• Arbejdet med de mellemstore bysamfund er netop ved at starte, og her bliver værktøjerne borgermøder, kontakt til netværksgrupper med mere.

Mere information

www.borgernesherning.dk

Du finder Plan- og Budgetstrategi 2007 på www.herning.dk

Udarbejdet af NIRAS-konsulenterne for Plan09