Værdikortlægning

Odense Kommune er på vej ind i den tredje fase i Plan09 projektet: værdikortlægningen. Bliv inspireret af Odense Kommunes måde at gribe processen an på.

 

Værdikortlægningen udføres af en arbejdsgruppe, der er sammensat på tværs af afdelingerne i forvaltningen. Forskellige folk med forskellige faglige kompetencer kortlægger bebyggelser, landskab og stemning i "marken" for herigennem at skabe et seriøst grundlag for den videre planlægning og samtidig opdatere de snart ret gamle planoplysninger.
3 stk to-mandsgrupper, der er uens sammensat. Hver gruppe gennemgår samme område. Herefter drøftes resultaterne.

De foreløbige resultater viser, at der er fælles fodslag hvad angår områdeinddelingen og hovedkarakteristikken. Således ser forskellige faglige kompetencer ens på værdierne i geografien, hvis man blot har nogle få spilleregler. Tværfagligheden tilfører samtidig ekstra viden og dimensioner til værdikortlægningen. Heri ligger kvaliteten af den tværfaglige sammensætning.

Ulempen ved den faglige spredning i arbejdsgruppen er til gengæld, at der opstår for mange "sidehistorier", som har tendens til at tilsløre det overordnede billede og som muligvis også gør processen lidt tungere.

I de fortsatte kortlægninger vil man forsøge at kompensere for disse "skavanker" ved at systematisere kortlægningen yderligere. Men ressourcer kræver det.

Efter kortstudier og besigtigelse i marken, skal alle 3 grupper komme med max. 3 udsagn i form af billeder, diagrammer, tekstbaserede udsagn eller lignende for hvert af de aktuelle områder. Udsagnene skal opsummere de 3 vigtigste elementer, hver gruppe har identificeret i værdikortlægningen. Elementer som har en kommuneplanmæssig relevans og kan tænkes overført til planprincipper.
Det er vigtigt at have in mente, at projektets formål er, at skabe en bedre by samt at skabe et bedre sagsredskab. 

Du læse om hele projektet inkl. projektbeskrivelsen  her.

Skrevet af:

19.02.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania