Dialogmødet startede med et oplæg om den hidtidige kommuneplanlægning og Plan09-projektet . Dernæst var der tre korte oplæg om "Hvor trykker skoen?" inden diskussion af hvordan Odense Kommune får udarbejdet bedre rammebestemmelser. Diskussionerne førte til følgende konklusioner:
-
Det er vigtigt at planerne / rammebestemmelserne bliver tænkt i 3D - at der er tænkt i rummelige sammenhænge.
-
Det er vigtigt, at differentiere rammerne og igennem detaljeringsgraden give udtryk for, hvor indsatsen skal prioriteres. +,-,0-opdelingen er kernen i løsningen.
-
Rammebestemmelser skal pege fremad og ikke bare opsummere kommuneplantillæggene siden sidste revision.
Dialogmødet startede processen med at få tænkt projektets kortlægning og analyser ind i kommuneplanen og rammebestemmelserne. Projektgruppen har endnu ikke lagt sig fast på en endelig løsning i forhold til udformningen af nye rammebestemmelser. Der skal prøves forskellige modeller af, men dog med det faktum in mente, at projektet som udgangspunkt har en problemformulering der drejer sig om fornyelse af kommuneplanens rammedel.
Det er en tanke at de fem illustrationer af Byens Billede supplere kommuneplanens hovedstrukturkort, så kommunens overordnede fysiske linier er let aflæselige.
En del af værdikortlægningen vil umiddelbart kunne skrives direkte ind i rammerne. Det kan være bestemmelser om facadelinier, facadematerialer, træalléer etc. Derved kan kommunen benytte sig af Planlovens § 12 stk. 3 i stedet for § 14. Kommunen kan herved koncentrere sig om at udarbejde lokalplaner for de væsentligste områder. Der har hidtil ikke været tradition for et sådant detaljeringsniveau i rammebestemmelserne, men det har samtidig aldrig været Planlovens intention, at alle områder skal lokalplanlægges.
Et spørgsmål der stadig er ubesvaret er, om Planprincipperne skal kunne benyttes til § 12 stk. 3 sager. Er det juridisk muligt at opnå en sådan præcision og entydighed, når der er tale om principper, der lægger sig på tværs af op til flere rammeområder? Eller kan det pædagogiske formidlingsarbejde som Planprincipperne, Byens Billede og bedre ramme samlet udgør, i sig selv mindske § 12 sagerne, da investorer etc. vil have nemmere ved at aflæse, hvad den planmæssige hensigt er i et givet område.
Går man efter førstnævnte, ligger der et større arbejde i at skære planprincipperne skarpt til og der ud fra undersøge, hvad juraen kan holde til. Men en ting ligger i så fald helt fast: Planprincipperne skal implementeres i kommuneplanens rammedel.
Går man efter sidstnævnte, er det ikke afgørende, om planprincipperne lægges i rammedelen, hovedstrukturen eller et sted midt imellem. De fra regionplanerne overførte retningslinier er jo også stadig gyldige, selvom de er placeret i hovedstrukturen. Måske kunne planprincipperne tænkes som illustrerede retningslinier?
Værdikortlægningen sikrer en en fornyelse af rammerne, men skal Planprincipperne ind i rammerne, og være den nye dreng i klassen, så vil rammedelen ikke bare ændre indhold, men også struktur.