Områdefornyelse og Lokale Aktionsgrupper

Områdefornyelse og Lokale Aktionsgrupper

Dansk Byplanlaboratorium har evalueret de områdefornyelsesprojekter, der har fået tildelt supplerende EU midler af den Lokale Aktionsgruppe (LAG). Alle projekterne er placeret i landsbyer og mindre bysamfund. Helt centralt er at de bygger på inddragelse af frivillige kræfter. Evalueringen har haft to formål. Det første er en kortlægning og analyse af modeller for samarbejde mellem LAG og områdefornyelse. Hvilke synergieffekter har der været, og hvor har det været svært?

Analysen gennemføres som en kombination af deskresearch, telefoninterviews, fokusgruppeinterviews og besøg rundt omkring i landet. Det andet formål med evalueringen er en beskrivelse af en række gode eksempler på områdefornyelsesindsatser, der har modtaget ekstraordinære Lag-midler. Eksemplerne skal vise veje for samarbejde og fremvise konkrete gennemførte resultater. Evalueringen er bestilt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og benyttes primært til internt brug. For yderligere information kontakt: Ellen Højgaard Jensen