’Balancelinie’ - et nyt redskab til dialog med politikere

Med Planstrategi 2011 lægger Ikast-Brande Kommune op til en klar politisk styring af det åbne land. Nogle klare pejlemærker er blevet lagt ud i arbejdet med planstrategien, der er blevet til i tæt samarbejde med politikerne fra både Teknik- og Miljøudvalget og Plan- og Økonomi-udvalget.

 

 

Interview med Lillian Ebbesen, projektleder på planstrategi og kommuneplan i Ikast-Brande Kommune.
April 2012 af Christian Broen, Dansk Byplanlaboratorium.

Placering af landbrugsanlæg, beskyttelse og anvendelse af natur og landskabelige værdier er nogle af de i alt ti emner inden for det åbne land, som Ikast-Brande Kommunes planstrategi fokuserer på. Strategien er opbygget, så der for hvert emne er vision, målsætninger og konkrete handlinger. Men også en såkaldt balancelinie (se illustration), som er et slags kontinuum, der i den ene ende har ’maksimal beskyttelse’ og i den anden ende har ’maksimal benyttelse’. På balancelinien er angivet, dels hvor embedsværket har vurderet, at kommunen i sin nuværende administration lægger snittet mellem benyttelse og beskyttelse. Og dels hvor politikerne fremover ønsker, at administrationen skal lægge snittet.

Det fremgår af strategiens ti emner, at politikerne ønsker, at administrationen højner beskyttelsesniveauet indenfor fire emner, at ét skal bevare status quo, mens at beskyttelsesniveauet skal slækkes indenfor fem emner.

Betyder et lavere beskyttelsesniveau, at I slækker på lovgivningskrav? Nej. Maksimal benyttelse betyder fuld udnyttelse af arealanvendelsen indenfor lovgivningens muligheder. Det betyder fx at Teknik- og Miljøudvalget vil se med mildere øjne på ansøgninger fra erhverv i det åbne land. Eksempelvis når et landbrug søger om lov til at opføre nye produktionsbygninger. Hidtil har vi fra administrationens side som udgangspunkt kun givet tilladelse til, at bygningerne kan opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Men hverken planloven eller vejledningen er 100 % klar på dette punkt, og lægger op til en konkret, forvaltningsmæssig vurdering, når vi skriver sagsindstillingen. Det vil vores udvalg gerne benytte sig af til at imødekomme flere ansøgninger end hidtil. Et andet eksempel kan være når et autoværksted, der er beliggende i nogle tidligere landbrugsbygninger, søger om at tage flere m2 i brug, siger projektleder på planstrategi og kommuneplan Lillian Ebbesen, fra kommunens Tekniske Område.

Hvordan kom I på ideen med balancelinierne? Vores politikere havde på forhånd lagt sig fast på, at de ville have en tematisk revision af kommuneplanens afsnit om det åbne land. Fra starten lå det også klart, at det, der optog dem allermest, var en afvejning af, hvor snittet mellem beskyttelse og benyttelse skal ligge. Det ville vi gerne illustrere, og kom på ideen med balancelinierne, som politikerne tog godt imod, siger Lillian Ebbesen.

I udgangspunktet er balancelinierne et ret stærkt redskab til opfyldelse af politiske målsætninger, men hvordan vil I arbejde videre med dem? Fremadrettet arbejder vi med at holde fast i det politiske ejerskab, sådan at den fremtidige kommuneplans rammer og retningslinjer vil afspejle den politiske prioritering som balancelinierne er udtryk for. Det er vi ikke så langt med endnu. Det, der indtil videre er sket, er, at vores politiske udvalg er blevet bevidst om at opstille kriterier og retningslinier der afspejler målsætninger og balancelinier. Derfor regner vi med, at balancelinierne fremadrettet vil indvirke på udarbejdelsen af et nyt administrationsgrundlag for landzoneadministration, slutter Lillian Ebbesen.

Læs Ikast-Brande Kommunes Planstrategi 2011