Byvandring i Aalborg

Alborg Øst

Byvandring i Aalborg

Byplanlaboratoriet inviterer til byvandringer, hvor du kan få en guidet tur i en række spændende byudviklingsområder. Vi drøfter planlægningen i området med nogle af de centrale aktører på stedet. Og du møder dine kolleger i frisk luft.

Byvandring i Aalborg Øst og på Spritten i Aalborg

Torsdag d. 26. august kl. 13 - 17

I august går turen til Aalborg Øst, der vandt Byplanprisen i 2019 for en vellykket og visionær byomdannelse i Kildeparken 2020 og Kickstart Tornhøj. Få historien af udviklingschef Sven Buch fra Himmerland Boligforening og projektleder Bodil V. Henningsen fra Aalborg Kommune og se, hvordan renoveringen af de mere end 1.100 boliger og etableringen af et fortættet bydelscenter med attraktive mødesteder omkring den ombyggede tunnel, er blevet skabt i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem aktører og borgere. Indsatsen er gennemført i samarbejde mellem Himmerland boligselskab og Aalborg Kommune med støtte fra Realdania.

Derefter går turen til Spritten, hvor vi skal se nærmere på omdannelsen af den tidligere spritfabrik i Aalborg. Området, som ligger attraktivt ud til Limfjorden og tæt på grønne rekreative arealer, skal omdannes til en ny bydel på over 80.000 m2. De oprindelige røde fabriksbygninger fremstår omtrent, som da de blev bygget i 1930’erne, og er i dag fredede. Området er opkøbt af private udviklere, og de første nye bygninger er taget i brug. Der bliver sat særligt fokus på industrikulturarv og kunst.

Undervejs vil du få hand-outs og kortmateriale samt vand og kaffe.
Info om mødested følger ved tilmelding.
Du finder selv frem til mødestedet.

Se alle Byplanlab's byvandringer 2021

Sted
Aalborg
Pris
400 kr. for tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium 500 kr. for andre
Kursusdato
Tilmeldingsfrist
12. august 2021