Carporte og græsplæner fortrænger mange steder naturen og særpræget i sommerhusområderne. Men skal sommerhuset være parcelhus 2 og skal grunden ligne en friseret villahave? Vi har brug for visioner og debat om, hvordan sommerhusområderne skal udvikles.

I den kommende tid tager danskerne på ferie i sommerhuset. Strand, udeliv, nye kartofler og samværet, der forsømmes i hverdagen, er nogle af fixpunkterne i landliggerlivet.

I mange år var kravene til livet på landet få; enkle huse i selvbyggerstil med gasblus, petroleumslamper og køjesenge var standarden og en del af charmen. Og sommerhuset stod ofte på en naturgrund, hvor skellet til naboen var usynligt og ligegyldigt. Det var stedet, hvor slipset blev smidt og livet blev noget andet end hverdagen i byen eller forstaden.

Planbestemmelserne har stadig til formål at sikre, ”at sommerhusområder fastholdes til rekreative formål og hindre, at områderne udvikler sig til parcelhuskvarterer”.

Men efterspørgslen på det simple liv er øjensynligt faldende; i hvert fald hvis man ser den udvikling som sker i mange sommerhusområder. Husene er blevet større og carporten, spabadet, fladskærmstv`et og den hurtige internetforbindelse er for længst flyttet ind. Og så må naturen på sommerhusgrundene ofte vige for flisebelægninger og velfriserede græsplæner. Ofte hører jeg stressede sommerhusejere, der lige er nødt til at køre ”på landet” for at slå græs; leen til at slå det høje græs er ikke på mode. Skredet mod, at sommerhuset mere og mere minder om parcelhus nummer 2 er en udvikling, der har været i gang i årevis.

Planbestemmelserne har stadig til formål at sikre, ”at sommerhusområder fastholdes til rekreative formål og hindre, at områderne udvikler sig til parcelhuskvarterer”. Et mål om at beskytte sårbare landskabstyper mod for hårdt slid er også formuleret. Midlet er primært, at omfanget af brugen af sommerhusene begrænses til sommerperioden og til kortere ophold i vinterhalvåret. Man kan diskutere om det går så godt med at forfølge målene.

Natur skaber værdi

Vi kan nok ikke detailregulere yderligere for, hvordan landliggerne skal indrette sig. Så holdninger og debat om, hvordan man bevarer naturindhold og landskabelige træk i et område, er et sted at starte.

Ved sommerhusejerne, at en naturgrund typisk er defineret som en grund, hvor mere end 50 % af grunden henligger med naturlig træ- og plantevækst? Og hvor bevoksninger og åbne områder overskrider skel? Og hvordan med parkering? Er det nødvendigt med en carport og kan brændestablen skærmes mere charmerede end med en grøn presenning fra byggemarkedet? Ofte ser vi fældning af store karakteristiske træer eller hårdhændet beskæring med det formål at få mest mulig sol på grunden.

Med de lempede regler kan pensionister bo i sommerhuset på helårsbasis efter blot et års ejerskab. Det understreger behovet for, at vi løbende følger udviklingen i sommerhusområderne.

Alle disse forhold definerer kvaliteten af et område, naturindholdet og i sidste ende både den rekreative og økonomiske værdi, som et sommerhusområde har. Og det der gør, at vi kan kende forskel på byzoner, landzoner og sommerhusområder, som det er den grundlæggende forudsætning i planbestemmelserne.

Lokalplaner og inspiration

Det handler om at præsentere inspiration og ideer til, hvordan man kan indrette sig og pleje sin sommerhusgrund med plantekendskab og i pagt med naturen.

En lokalplan for et givet område med rammer for natur og bebyggelser er en mulighed som kommunerne bør udnytte i meget større udstrækning; en anden er, at grundejerforeningerne tager initiativet til at inspirere og anbefale, hvordan man som grundejer bevarer og udvikler naturindhold og særpræg for området.

Liberalisering af brug

Med de lempede regler kan pensionister nu bo i sommerhuset på helårsbasis efter blot et års ejerskab. Det understreger behovet for, at vi løbende følger udviklingen i sommerhusområderne.

 Udviklingen mod parcelhus-lignende sommerhusområder har heldigvis mange undtagelser; nogle steder er der servitutter eller skrappe krav om områdets anvendelse og andre steder er grundejerforeningerne faktisk gode til netop at inspirere medlemmerne til at være i sommerhus i pagt med naturen. Men vi har brug for, at kommunerne har holdninger til naturen i sommerhusområderne og visioner for, hvordan områderne skal udvikles. Naturindholdet skaber værdi og attraktion. Og så flugter det jo også med intentionerne i lovgivningen.

God sommer i sommerhuset – og husk at det ikke er et parcelhus!

Lidt inspiration:

”Naturgrunde – anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper”
Udgivet af Skærby Strand Grundejerforening