Tilmelding og praktik

DR's koncertsal

Tilmelding og praktik

Læs mere om tilmelding, frister og overnatning på Byplanmødet 2021

Tilmeld dig Byplanmødet her

Bliver Byplanmødet til noget? 

Ja, der bliver et byplanmøde – uanset hvad! Vi følger myndighedernes officielle genåbningsplan, der fjerner forsamlingsloftet den 1. august.
Man kan sige, at vi er optimister, men vi vil i enhver situation følge myndighedernes retningslinjer. Vi arbejder med flere scenarier: et klassisk-fysisk byplanmøde og et digitalt byplanmøde – og scenarier med hybride modeller for afholdelse. Men vi aflyser ikke i år. Hvis vi trods alle gode intentioner, ikke kan holde et fysisk møde, så har vi heldigvis teknologi parat, der sikrer, at vi kan ses alligevel. Og vi har øvet os på at afholde events, der brænder igennem skærmen. Det er desuden klart, at bliver vi nødt til at afholde et 100% digitalt Byplanmøde, bliver deltagerafgiften reduceret. Læs mere her

Byplanmødets hovedforedrag torsdag den 30. september finder sted i DR's Koncertsal i DR Byen. Eftermiddagssessioner foregår på centrale locations i Frederiksberg og Københavns kommuner. Aftenarrangement forgår centralt i København. Optakten fredag morgen den 1. oktober foregår på Frederiksberg Rådhus, mens afslutningen fredag eftermiddag foregår på Københavns Rådhus.

Bemærk at: i deltagerafgiften er der i år ikke indregnet transport under Byplanmødet. Alle venues ligger i gåafstand til metro eller S-togsstationer. Vi har nedsat deltagerafgiften med 150 kr., så du kan bruge rejsekort eller købe dig et 48-timers såkaldt City Pass. Regn med, at du skal bruge kollektiv trafik til ca. 8-10 korte ture.
Læs mere om City Pass

Tilmelding, betaling og frister
Vi har brug for at vide, om du kommer! 

I år er tilmeldingsfristen 28. juni kl.10.00.
Efter fristen er tilmeldingen bindende og vi lover dig at gennemføre byplanmødet uanset hvad. Skulle det blive digitalt, så dog til reduceret pris. Beløbet opkræves i to rater (Vi opkræver første rate ved tilmelding og anden rate når byplanmødet er afholdt). Arbejdsstedet er velkomment til at ændre navn på deltagere indtil 1 uge før mødet. Hvis du tilmelder dig hurtigt, er der EARLY BIRD-rabat – og pladserne tildeles efter først-til mølle-princippet. Bekræftelse fremsendes, når tilmelding er modtaget i Byplanlaboratoriet.


Deltagerafgift
Prisen pr. deltager fra kommuner, regioner og andre, der giver tilskud til Dansk Byplanlaboratorium i 2021 er 5.800 kr. for alle andre er deltagerafgiften 7.800 kr.
Prisen inkluderer frokoster, aftenarrangement, udflugt og deltagermateriale. Hvis der er ledige pladser, ydes der rabat til studerende og ledige – ring og hør nærmere.

EARLY BIRD-rabat: Vi giver 10% rabat, hvis du tilmelder dig senest 14. juni.


Overnatning
Overnatning er ikke inkluderet i deltagerafgiften. Du skal selv booke hotel.

Herunder formidler Dansk Byplanlaboratorium muligheder for overnatning på tre centralt beliggende hoteller.
Efter hotellernes gældende regler skal gæster garantere deres reservation med kreditkort, men reservationen kan vederlagsfrit annulleres helt frem til 7 dage inden ankomst. Der opkræves betaling i tilfælde af no-show eller for sen annullering.

Imperial Hotel

 

The Square

 

Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade 


 
Tilmeld dig Byplanmødet her