En bæredygtig fremtid for Østjylland

En bæredygtig fremtid for Østjylland

ALLE KENDER ØSTJYLLAND – eller, alle kender i hvert fald nogen, der bor her, arbejder her – eller måske bor man her selv. Men hvad er Østjylland egentlig for en byregion? Hvad er den i forhold til andre store regioner? Hvordan kan man forstå og beskrive den lokale, østjyske identitet? Og hvordan kan man forsøge at skabe sig et billede af fremtiden for den østjyske byregion?

Det er netop dét, projektet Den Østjyske Millionby og dets omfattende kortlægning er blevet brugt til. Ved at sammenholde og undersøge temaer som infrastruktur, hverdagsliv, natur og miljø, erhvervsstruktur og mange flere har projektets uvildige arbejdsgruppe, som er forankret på Arkitektskolen Aarhus, fundet en lang række interessante udviklingsmønstre; nogen der rækker tilbage i tiden og har gjort Østjylland til det, det er i dag - men også nogle, der kan ses som helt nye potentialer og retninger for en bæredygtig østjysk byregion.

DEN ØSTJYSKE MILLIONBY er arbejdstitlen på et regionalt projekt, der i sommeren 2018 blev igangsat af Business Region Aarhus, Trekantområdet Danmark, Arkitektskolen Aarhus, Dansk Byplanlaboratorium og Realdania. 

Den geografiske afgrænsning af projektet er de 19 kommuner i Trekantområdet Danmark og Business Region Aarhus.

HVILKEN VÆRDI KAN VI SKABE, HVIS VI SAMARBEJDER? …det var et af de spørgsmål, der blev stillet ved igangsætningen af projektet. Og selvom det spørgsmål stadig ikke kan besvares indenfor så klare rammer, som scenarierne i projektet foreskriver, vil projektet forhåbentlig bidrage til at sætte endnu mere gang i en diskussion og debat om den retning, man ønsker at den østjyske byregion skal udvikle sig i. Det handler nemlig både om, hvor vi kan skabe værdi ved at samarbejde, men i høj grad også om, HVORDAN VI KAN SAMARBEJDE? 

På konferencen den 5. december præsenteres de resultater og potentialer, som arbejdsgruppen i projektet er kommet frem til i løbet af det sidste halvandet år. 

Konferencen er støttet af Realdania.

Hent konferencens program.

Hent scenarierapporten for projektet Den østjyske millionby.

Hent Atlas over Østjylland (stor fil 163 MB)

Læs pressemeddelelsen Hvordan skaber vi et bæredygtigt Østjylland til gavn for hele Danmark?

Læs mere om projektet Den Østjyske Millionby.

Tilmeldingen er lukket, men der er enkelte ledige pladser tilbage. Skriv en mail til db@byplanlab.dk. Du vil modtage besked senest den 4. december, om du er tilmeldt konferencen.

Sted
Vejle
Pris
Gratis
Kursusdato
Tilmeldingsfrist
27. november 2019