Ønsker du at bidrage til den grønne omstilling i en kommune, som har sat en ambitiøs retning – så er du måske vores nye By- og Energiplanlægger Vi søger en ny kollega til vores planteam, der er organiseret under Teknik & Miljø i Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune er inde i en god udvikling, hvor vi gennem planlægning har fokus på bosætning, erhvervsudvikling, natur og landskab. Vi arbejder i øjeblikket med planlægning for større VE-anlæg, strategisk energiplanlægning, byudviklingsplaner i Brønderslev og Hjallerup, landdistriktsudvikling, samt revidering af kommuneplanen. Derudover understøtter vi den positive udvikling i lokalsamfundet og skaber grundlag for vækst og udvikling gennem udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Din primære arbejdsopgave vil blive lokalplanlægning for VE anlæg og miljøvurdering af planer og projekter, som er en stærkt voksende opgave. Du vil få rollen som projektleder, og forestå både den eksterne dialog med bygherre og rådgivere samt den interne koordinering i forhold til andre faggrupper i Teknik og Miljø. Derudover vil du blive projektleder og tovholder for den strategiske energiplanlægning i samarbejde med de nordjyske kommuner. Du vil indgå i et planteam, som løfter mange forskellige opgaver i fællesskab. Derfor skal du være frisk på at indgå i en vifte af forskellige sager som planvurderinger, landzonesager, vurdering af udstykningsmuligheder, forespørgsler og lign. Brønderslev Kommune Læs det fulde stillingsopslag her Kontaktperson Gitte Hyttel Skrubbeltrang Ansøgningsfrist 20/05/2021 Webside Brønderslev Kommune