Tilpasning til fremtidens behov

Befolkningsnedgang, tusindvis af tomme boliger og langt til arbejdspladser. Lolland Kommune står overfor en helt grundlæggende udfordring, som borgmesteren formulerer det i forordet til debatoplægget til Plan og Udviklingsstrategi 2012: ”Vi skal genopfinde os selv, så vi kan sikre, at vores kommune også er bæredygtig og et godt sted at bo om ti og tyve år”.

 

Anmeldelse af Lolland Kommunes Debatoplæg til Plan og Udviklingsstrategi 2012
Februar 2013 af Christian Broen, Dansk Byplanlaboratorium

En sjælden planstrategi
Med Debatoplæg til Plan- og Udviklingsstrategi 2012 træder Lolland Kommune helt ny grund i dansk planlægning. Kommunen tager for alvor fat på en meget nødvendig planlægningsmæssig dagsorden, nemlig den, at vi mange steder i Danmark er nødt til at tilpasse det kommunale serviceapparat til et svigtende befolkningsunderlag. Som disciplin blev planlægning født ind i en tid, hvor vi i Danmark opbyggede og udvidede vores velfærdsstat. Kan planlægningen bruges til det modsatte, nemlig tilpasning og afvikling af service? Lolland har nogle gode bud.

Strategiens tilblivelse
Strategien er resultatet af en politisk proces, der har varet flere år, står der i forordet. Og, kan man formentlig tilføje, ikke nogen helt nem politisk proces.

Strategien er inddelt i fire overordnede fokusområder: (1) Jobs og karrieremuligheder for alle, (2) en stærk næste generation, (3) bedre byer og bomiljøer, (4) Kommunal service – kvalitet og rammer for vækst, hvilket er de fire områder, som kommunen vil satse på at udvikle i de kommende år. Der er således ikke kun tale om en traditionel fysisk planstrategi, men en strategi med et mere helhedsorienteret præg, der tyder på at kommunen har arbejdet på at forankre tilpasningsspørgsmålet internt i byråd og administration og sørget for, at de forskellige forvaltninger er på linje. Ifølge forordet er ambitionen, at planstrategien skal være det værktøj, byrådet og administrationen vender tilbage til, når der skal detailplanlægges og fremtidssikres fremover og som sådan en politisk-strategisk overligger for kommunens beslutninger.

Strategiens kernespørgsmål
Strategien konstaterer indledningsvist, at Lolland Kommune i 2022 formentlig vil have 40.000 indbyggere, hvilket er 5.000 færre end i dag. Det handler derfor om at skabe udvikling med en dalende befolkning, og strategiens kernespørgsmål bliver da: ”Hvordan kan vi indrette kommunen, så der skabes udvikling midt i en tid med befolkningsnedgang, så økonomien hænger sammen, og så vi samtidig får god offentlig service? Hvordan kan vi løbende tilpasse os virkeligheden, samtidig med at vi skaber langsigtet tryghed for borgerne?” (side 7). Strategiens svar er planlægning: ”En langsigtet planlægning tilbyder et alternativ til nedskæringer fra år til år, hvor serviceområderne gradvist tilpasses i små ryk og hvor det ikke er til at gennemskue, hvordan udviklingen ender på lidt længere sigt” (side 7).

Fire planlægningsprincipper
Strategien opstiller fire principper for fremtidig planlægning.

  • Overordnet planlægning har som udgangspunkt et ti-årigt perspektiv.
  • En forventet befolkningsstørrelse på ca. 40.000 borgere i 2022 (mod 45.000 i dag).
  • Opprioritering af indsatser, der styrker kommunens strukturelle vilkår.
  • Servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønster (side 7).

De fire principper er ret grundigt indarbejdet strategiens fire fokusområder. Fx i fokusområde 2 Bedre byer og bymiljøer, hvor det bliver konstateret, at det pga. det stærk faldende befolkningstal ikke er realistisk at satse på så mange byer, som der er i den nugældende kommuneplan (side 15). Hvilke byer kommunen vil satse på, står der ikke noget om i strategien, der må vi afvente den endelige kommuneplan.

Også i fokusområde 2 En stærk næste generation, spiller principperne ind. Under overskriften Mere kvalitet i tilbuddene står der, at antallet af børneinstitutioner og skoler skal være bæredygtigt: ”Vi skal ikke komme i en situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den rigtige faglige og pædagogiske indsats” (side 13). Et godt argument, men også en noget blød formulering, der behændigt undgår det mindre politisk gangbare ord ’institutionslukninger’, hvilket jo reelt er, hvad der er tale om her.

Hvis nogen savner klarere tale, kan man læse strategiens ’Baggrundsanalyse’ (s. 18-23), der ligger som et slags bilag til planstrategien. Baggrundsanalysen har en objektiv og no nonsense-tilgang til kommunens strukturelle udgangspunkter. Analysen indeholder en række illustrative og tankevækkende statistikker og der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Fx en befolkningsprognose – fra 45.000 i dag til 40.000 i 2022. Et andet eksempel er en graf der viser, hvor mange tomme boliger der vil være i kommunen i 2022 - kommunen kan kun holde status quo ift. antallet af tomme boliger, hvis der nedrives 143 boliger om året frem til 2022.

Et tredje eksempel er baggrundsanalysens kort over befolknings-udviklingen (se kortet). Kortet viser, at de af kommunens byer, der bevarer status quo eller har lille vækst stort set begrænser sig til Maribo og to nærliggende mindre byer, mens kommunens andre byer er præget af affolkning i større eller mindre grad.
Når man sammenholder kortet med kommunens planlægningsprincip om at ”Servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønster” og at der skal foregå ”en samling af de borgernære serviceydelser på aksen Nakskov-Maribo, Rødbyhavn” (som der står i Fokusområde 4 Kommunal service – kvalitet og rammer for vækst, s. 17), virker det umiddelbart som om, at der er nogle uoverensstemmelser i strategien. Men der er sikkert sunde planlægningsmæssige argumenter for at fastholde i hvert fald Rødbyområdet i servicestrukturen – fx den fremtidige Fehmern-forbindelse.

Summa summarum
Det er et både nødvendigt og modigt Debatoplæg til Plan- og udviklingsstrategi 2012 som Lolland Kommune præsenterer omverdenen for. Der lægger et besværligt og meget prisværdigt stykke forarbejde før strategien, der har medvirket til at gøre strategiens umiddelbart upopulære budskaber mere politisk gangbare. Dette vidner om at kommunen er kommet meget langt i sin erkendelse af, at befolkningstilbagegang ikke kan vendes. Og at eneste udvej er at planlægge for tilbagegang nogle steder for at andre, levedygtige steder kan styrkes.

Det bliver spændende at følge kommunens videre arbejde med at konkretisere strategien i kommuneplanen og andre værktøjer. ”Om ti år vil andre kommuner skele til os i deres søgen efter løsninger på spørgsmålet om, hvordan man skaber udvikling og ligevægt på trods af nedgang i befolkning og økonomi. Om ti år viser Lolland vejen frem og op,” udtrykkes det profetisk på side 6. Og mon ikke at kommunen har ret i det?

Læs Lolland Kommunes Debatoplæg til Plan og Udviklingsstrategi 2012

Værd at vide

Læs interviewet med vicedirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen:
Forfaldne boliger koster dyrt

Poul Erik Jørgensen holder oplæg på seminaret Fremtidens landsby