Studietur til Tübingen

Studietur til Tübingen

Den 18.-19. juni 2020 kan du deltage i en studietur til den sydtyske by Tübingen – kendt for en udviklingsstrategi, der satser på mindre skala, tæthed og diversitet – æstetisk, funktionsmæssigt og socialt.

Studieturen tilbyder en indføring i Tübingens model for baugemeinschaften (byggefællesskaber) i teori og praksis. Vi oplever kvarterer og aktører samt skaber et fælles rum for refleksion over, hvordan og om vi kan bruge modellen i danske kommuner. Vært på en del af turen er byggeborgmester Cord Soehlke, som vi kender fra sit oplæg på Byplanmødet i Køge. Målgruppen er planlæggere og politikere med interesse for at etablere byggefællesskaber i egen kommune. 

Studieturen starter i Stuttgart Lufthavn torsdag den 18. juni kl 11:00 og slutter samme sted fredag den 19. juni kl. 17:00. SAS flyver til Stuttgart med ankomst torsdag kl. 09:30 og afgang fredag 18:40. Flyrejsen er ikke inkluderet. I studieturen er inkluderet transport fra Stuttgart og rundt i Tübingen, hotelovernatning, middag og øvrig forplejning.

Sted
Tübingen, Tyskland
Pris
5.700,- for tilskudsgivere. 7.800,- for andre.
Kursusdato
-
Tilmeldingsfrist
1. maj 2020. Efter denne dato er tilmeldingen bindende, og betaling refunderes ikke.