Vi tilbyder et studierelevant job, hvor du deltager direkte i de opgaver kommunens trafik- og mobilitetsplanlæggere udfører. Du arbejder med alt fra planlægning, gennemførsel og formidling af indsatser og du vil prøve kræfter med en bred vifte af opgaver. Du kan også selv være med til at udvikle opgaverne og forme indholdet i jobbet. Arbejdsmængden varierer og kan være sæsonbetinget, men ligger i gennemsnit på 8 timer om ugen. Afhængigt af opgaven vil der være mulighed for både at arbejde hjemmefra, på kontoret på Stigsborg Brygge i Nørresundby samt nogle gange i felten. Du vil blive ansat i Trafik & Veje og tilknyttet afdelingen "Trafikplanlægning". Vi er 15 medarbejdere i afdelingen fordelt på bl.a. civilingeniører, tekniske designere og administrativt personale. I afdelingen løser vi bl.a. opgaver indenfor trafik- og mobilitetsplanlægning herunder bl.a. Aalborg Cykelby, trafiksikkerhed, førerløse busser og signalregulering. Vi vil sikre, at du som studentermedarbejder bliver godt modtaget og bliver sat grundigt ind i de opgaver, som du kommer til at arbejde med. Vi planlægger opgaverne, så du ikke skal gå på kompromis med dit studie. Aalborg Kommune Læs det fulde stillingsopslag her Kontaktperson Anne Iversen Hansen Ansøgningsfrist 12/08/2020 Webside Aalborg kommune