Bæredygtighedsledelse i byggeriet

Green Building Council Denmark har udviklet en uddannelse for projektledere i byggebranchen

Uddannelsen til DK-GBC bæredygtighedsleder er en 3-dages uddannelse, som afsluttes med en eksamen. Formålet med uddannelsen er at styrke projektlederes kompetencer til at øge værdiskabelsen i det bæredygtige byggeri gennem netop ledelse. 

 

Gennem uddannelsen får du forståelse for, hvordan bæredygtighedslederen kan

TILFØRE VÆRDI i projektet

HÅNDTERE de muligheder og udfordringer, der indgår i den nye rolle

LEVERE i overensstemmelse med den nye ydelsesbeskrivelse

PLANLÆGGE OG STRUKTURERE arbejdet ved brug af forskellige værktøjer

KOMMUNIKERE VÆRDIEN af de bæredygtige tiltag og engagere kunde og projektorganisation

 

Bæredygtighedslederen

Bæredygtighedslederen styrer de bæredygtige tiltag gennem hele byggeriet ved at engagere bygherren, fagspecialister, leverandører og det øvrige rådgiverteam på rette tidspunkt i processen. Bæredygtighedslederen er med andre ord den person, der skaber sammenhæng og effektivitet i det bæredygtige projekt.

 

Indhold

Uddannelsen bygger på ydelsesbeskrivelsen, og som deltager får du udleveret konkrete værktøjer til at styre kommunikation og dokumentation i projektet. Undervejs vil du desuden blive præsenteret for udvalgte cases, der illustrerer, hvordan bæredygtighedsledelse har skabt værdi i forskellige faser af byggeriet. Endelig består en væsentlig del af uddannelsen i at styrke de enkelte deltageres kommunikation om bæredygtighed til samarbejdspartnere og leverandører. 

Læs mere om arrangementet her

Sted
Aabenraa
Dato
Kursusdato
-