Den Nordiske Træby

Den 11.-12. november 2021 er Helsingør værtsby ved en nordisk konference om Den Nordiske træ‐ og bindingsværksby. 
 
Konferencen sætter fokus på byggeri i træ –  både nye og eksisterende bygninger samt bymiljøer 
bestående af historiske træhuse og træhusmiljøer i Norden. Herunder bindingsværkshuse i Danmark. 
 
Bindingsværksekspert Søren Vadstrup siger: "Hvis vi skal skabe og udvikle nye bæredygtige bygninger af 
træ, til fremtidens resurse‐bevidste samfund, er det nødvendigt at studere de historiske træbygninger, 
der passer til danske og nordiske forhold."
 
Netop fremtidens bæredygtige byggeri er et af temaerne til konferencen, hvor keynote speakere fra hele 
norden kommer med deres bud på, hvordan træ kan spille en rolle. 
 
Udover 24 foredrag, skal deltagerne torsdag eftermiddag den 11. november ud i Helsingør’s bykerne, hvor 12 husejere står klar foran deres historiske bindingsværkshus med skrabere, kalk og maling, hvor viden og udførelse udfordres af de tilrejsendes ekspertviden. 
 
Som en del af konferencen, er der inviteret 3 foredragsholdere fra Rusland. Blandt andet den ledende arkitekt for den såkaldte ’forvandlings‐kirke’ af træ på øen Kizhi fra 1600‐tallet, der er på Verdensarv‐listen.
 
 
"De historiske træbygninger kan lære os noget om holdbarhed. Det at kunne holde i lang tid og at kunne 
repareres hvis en lille del går i stykker, er noget af det mest bæredygtige, der findes. Det er et opgør med 
brug‐og‐smid‐væk‐kulturen" udtaler formand for Netværk for Bindingsværk Søren Hossy. Han fortsætter:
 
"De mere end 450 år gamle renæssancebygninger af bindingsværk, der står i Helsingør, kan lære os 
hvordan kan opføre nye bygninger i træ i dag, der kan holde lige så længe." 
 
Et af konferencens højdepunkter bliver når Jan Utzon holder oplæg om træmodulbyggeriet Espansiva, der 
var Jørn Utzons bud på et præfabrikeret, moderne træbyggeri i 1970’erne. 

Læs mere og tilmeld dig her

Sted
Marienlyst strandhotel
Dato
Kursusdato