Strategisk landskabsplanlægger til By og Landskab

Du skal trives i et arbejde og en hverdag med en vekslen mellem driftsopgaver (sagsbehandling) og større projekter og opgaver – herunder skitsering af byrum samt medvirke i lokalplaner og udviklingsprojekter. Overordnet set skal du med afsæt i kommunens by- og landskabsarkitektoniske karakteristika udvikle idéer og skitser, som giver holdbare løsninger og oplevelser med variation og diversitet for øje. Vores kerneopgave er at samarbejde om at udvikle og sikre kommunens fysiske rammer i en bæredygtig retning. Det gør vi som en serviceorienteret myndighed med fokus på borgerinddragelse.

Det vil være en fordel, hvis du har en baggrund som landskabsarkitekt eller, landskabsforvalter med erfaring inden for landskabsplanlægning. Eller måske er du arkitekt eller geograf - også med erfaring og faglig forankring i landskabsplanlægning. Du skal desuden gerne have kendskab til Planloven og det at arbejde i en politisk styret organisation. Du skal også have interesse og forståelse for landskabet og dets æstetik og værdier. Du har flair for at skitsere og udvikle projektforslag til fx en ny boligudstykning i en landsby eller et grønt byrum.

Vi søger dig, der har flair for proces- og projektledelse og motiveres af at gennemføre projekter, hvor du kan se både det gode resultat og vejen dertil. Du har en fagligt funderet tilgang til alle dine opgaver, men supplerer den med initiativ og engagement, åbenhed og mod på at inddrage input fra både borgere og andre samarbejdspartnere. Gå-på-mod, kreativitet og ukuelighed må gerne være egenskaber, du kan sætte i spil, når du løsnings- og resultatorienteret styrer projekter med borgere og andre samarbejdspartnere.

Sønderborg Kommune
Kontaktperson
Hanna Spilling
Ansøgningsfrist
Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist:
Roskilde kommune
Ansøgningsfrist:
Lolland kommune
Ansøgningsfrist:
Aarhus kommune
Ansøgningsfrist:
Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: