Teledata bruges til at få indsigt i hele befolkningens bevægelser. Trafikplanlægning handler ofte om at forbedre vores transportmuligheder eller at påvirke folk til en ønsket transportadfærd. Begge dele kræver stor indsigt i, hvordan vi bevæger os.

Med teledata åbnes nye muligheder for at kortlægge, hvordan folk bevæger sig. Vi kan nu bl.a. hurtigt kortlægge, hvor fx folk, der bruger bymidten, kommer fra. Hvor det vil give bedst mening at lave en ny busrute eller hvordan vejarbejder eller store events påvirker transportadfærden. Det giver helt nye muligheder i trafikplanlægningen til gavn for kommunale, regionale, statslige myndigheder, private transportoperatører og ejendomsudvik­lere.

Stærkere datagrundlag
I Via Trafik får vi vores teledata fra Telia, som er en af de største teleudbydere i Norden, hvilket sikrer et repræsentativt datamateriale. En enkelt mobilenhed, der har forbin­delse til en mast, genererer op til 200-400 netværkshændelser pr. bruger om dagen. Når disse data er blevet ekstrapoleret i forhold til de lokale markedsandele, giver de nøjagtig indsigt i befolkningens bevægelsesmønstre. Det særlige ved teledata er, at de omfatter alle rejser og ikke kun begrænser sig til brugen af et bestem transportmiddel.

Med teledata får vi derimod mange flere data om bevægelser rundt i landet at arbejde med.

Tidligere har det ofte været DTU’s årlige interviewbaserede transportvaneundersøgelse, der har dannet grundlag for at kigge på bevægelsesmønstre. I mange sammenhænge er det et rigtig godt redskab, men i yderområder og mindre byer er der dog ofte for lidt data til at kunne sige noget præcist om bevægelsesmønstre. Her er det måske blot en enkelt person, der giver svaret for en lille landsby. Med teledata får vi derimod mange flere data om bevægelser rundt i landet at arbejde med. Med en sammenkobling af teledata og eksempelvis transport­vaneundersøgelser kan grundlaget for trafikanalyserne styrkes.

Hvilken adfærd har vores borgere?

Eksempelvis har Via Trafik for Aabenraa Kommune brugt te­ledata til at analysere, hvordan borgerne i landdistrikterne orienterer sig. Er det mod hovedbyen Aabenraa eller er det fx mod de større byer i nabokommunerne?  Analysen viste bl.a., at for nogle områder trak Tønder mere end Aabenraa. Med indsigten har det været muligt for Aabenraa Kommune at kunne målrette trafiktiltag, der understøtter den kortlagte transportadfærd.

Et andet eksempel er en ny bydel i Egedal Kommune. Her blev teledata brugt til at undersøge, hvordan infrastrukturen i den fremtidige bydel skulle planlægges. Ved at se på, hvordan folk i de nærliggende områder bevæger sig i dag, kan den forventede fremtidige adfærd kortlægges. Hvilket gjorde det muligt at udpege infrastrukturtiltag  til at håndtere den fremtidige udvikling.

Det er meget sjældent, at data fra henholdsvis trafik- og byplanlægning er helt tilstrækkelige i sig selv, men når de bliver kombineret, er de rigtig stærke. Eksempelvis ved at projicere data om, hvor meget folk rejser med cykel, bil og tog over på teledata – og omvendt. I et andet projekt har Via Trafik således undersøgt passagerpotentialet for kollektive rejser mellem udvalgte områder i en korridor vest for København. Her blev teledata brugt til at se på, hvor mange der i dag rejser mellem de pågældende lokaliteter, resultaterne blev sammenlignet med mængden af ture med Rejsekort og en trafikmodel for Hovedstadsområdet.

Ændrer adfærden sig?

Teledata registreres løbende, hvilket giver mulighed for at se på ændringer i adfærden, fx som følge af længerevarende vejarbejde eller pandemier som Covid-19. Her kan adfærden sammenlignes før, undervejs og efter.

I et pilotprojekt har Via Trafik foretaget en analyse af bevægelsesmønstre i Lyngby Bycentrum i forbindelse med Covid-19. På baggrund af teledata er der foretaget en analyse af bevægelsesmønstre før Covid-19 (januar og februar 2020) og under Covid-19 (henholdsvis januar, februar, april, september og oktober 2021). Analysen viste ikke overraskende en kraftig nedgang i aktivitet i januar og februar 2021, men også at aktiviteten var øget markant i oktober 2021 – men dog stadig under tidligere tiders niveau.

Teledata er ikke perfekt

Selvom teledata er et rigtig godt redskab i mange sammenhænge, har det også sine udfordringer. Hvis der fx er under fem registreringer i et givent punkt, kan denne data ikke bruges pga. GDPR, da man specifikt kan single individer ud.

For os er der dog ingen tvivl om, at teledata kommer til at blive et vigtigt redskab inden for transportplanlægning

Samtidig skal man være opmærksom på, at det er hele befolkningens adfærd i det givne område og ikke en afdækning af, hvilket transportmiddel de bruger. Der arbejdes dog på at udvikle simuleringsmodeller, der kan estimere hvilke transportmidler, der anvendes på de enkelte rejser. I dag er det typisk heller ikke muligt at definere bevægelsesmønstre i områder mindre end 500×500 m. Det er således ikke altid muligt at kortlægge de helt korte ture med teledata. I dette efterår forbedres områdeinddelingen til 250×250 m, hvilket giver mulighed for endnu større detaljeringsgrad.

For os er der dog ingen tvivl om, at teledata kommer til at blive et vigtigt redskab inden for transportplanlægning. Særligt muligheden for at få indsigt i en hel befolknings bevægelser er meget værdifuld i forhold til at kunne udpege de rigtige løsninger, der kan fremme grønne transportformer og minimere transportbelastningen.