Skitse af et trafikknudepunkt

Byplanlægningen – den fysiske planlægning – er vigtig både på landet, i byen og i forstaden. Urbaniseringen og klimadagsordenens ufravigelige krav og forventninger påvirker alle, og det samme gør en byrdefuld arv med en hidtil bilcentreret indretning af byer og infrastruktur. Borgere, erhvervsliv og politikere har forskelligartede krav og ønsker til et godt byliv, sundhed, (bæredygtig) vækst og udvikling. Mobiliteten rundt i kommunen er lige så vigtig, som det er at blive solidt koblet på det regionale og nationale net af jernbaner og veje. Konkurrencen mellem byerne og kommunerne om at levere den bedste samlede pakke er hård

Planloven danner rammerne, og dens administrative placering har gennem tiden haft skiftende tyngdepunkter: bl.a. bolig, miljø og erhverv. I dag er bæredygtighed og klima i højsædet og med etableringen af et Indenrigs- og Boligministerium, der bl.a. skal tage vare på planloven, er det meningen at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by.

Aldrig har behovet for sammentænkning af byplanlægning, mobilitet og kollektiv trafik derfor været så påtrængende og potentialerne så store.

Aldrig har behovet for sammentænkning af byplanlægning, mobilitet og kollektiv trafik derfor været så påtrængende og potentialerne så store. Kollektiv Trafik Forum og Dansk Byplanlaboratorium har med fælles webinarer sat fokus på disse potentialer. Hvilke var konklusionerne herfra?

Find oversigt webinarene

Knudepunkter står centralt i fremtidens by- og trafikplanlægning
Trafikknudepunkter skal prioriteres højt som omdrejningspunkter for borgernes daglige mobilitet til arbejde, skole og fritidsaktiviteter kombineret med rumlige kvaliteter, handelsliv og byfunktioner.
Knudepunkter er ikke bare centrale stationer i de største byer, hvor tog og busser mødes og udveksler passagerer. Stoppestedet på landet, hvor du kan tage bussen, parkere din cykel i tørvejr, samle med medpassager op eller afsende/modtage en pakke i pakkeboksen er også et knudepunkt, der styrker både lokalområdet og mobiliteten.

Samarbejde på tværs af sektorer og interesser bliver afgørende
Alle berørte parter skal samarbejde og har meget at vinde ved at bidrage til en udvikling, hvor planlægningen og infrastrukturen fremmer bæredygtig, kollektiv mobilitet.

  • Kommunerne i mange funktioner: Planlægger, vejmyndighed, grundejer, trafikbestiller, bygherre og leverandør af ydelser på det kommunale velfærdsområde.
  • Trafikselskaberne i en støt bevægelse mod mobilitetsselskaber, hvor traditionel bus- og togtrafik suppleres med flexture samt både digital og fysisk opkobling til samkørsel, delebiler, delecykler og andre mobilitetsformer.
  • Nye (og gamle) mobilitetsaktører, der bidrager med idéer og kommercielle tiltag i form af samkørsel, delebiler, bybiler, løbehjul, cykler og meget mere.
  • Borgere og civilsamfund, der gennem handlinger og initiativer understøtter liv og mobilitet.
  • Erhvervsliv der bidrager til og bakker op om tiltag, der fremmer mobiliteten for kunder og medarbejdere.
  • Grundejere og investorer, der engagerer sig i mulighederne at lave aftaler om infrastrukturanlæg og andre tiltag, der fremmer den kollektive mobilitet.

Man kan selv bestemme, hvilken valuta man vil måle sine gevinster i: Flere billetindtægter, sundere borgere (mere fysisk aktivitet og færre emissioner), højere ejendomspriser, flere kunder eller mindre spildtid bag rattet.

Trafikken er på vej ud og mobiliteten på vej ind
Bilen og biltrafikken er på vej ud. Måske ikke helt, men i hvert fald mindskes behovet for at råde over egen bil og erstattes af billeje, samkørsel og delebiler af forskellig karakter. Rejseplanen.dk og Rejsekort.dk gør det allerede i dag nemt at tilrettelægge sin rejse med kollektiv trafik kombineret med nye mobilitetsformer.
På længere sigt kan Mobility as a Service (MaaS) opfylde mobilitetsbehov med den portefølje af transportmuligheder, der passer bedst. Den gennemtænkte byplanlægning skal tage højde for disse nye måder at rejse på.

Kravene og forventningerne fra fremtidens borgere og erhvervsdrivende er derfor heller ikke længere en bilcentreret indretning, ..

Kravene og forventningerne fra fremtidens borgere og erhvervsdrivende er derfor heller ikke længere en bilcentreret indretning, der med veje og P-pladser i rigeligt omfang absorberer en stigende efterspørgsel efter biltrafik. Støjfri, emissionsfri og sikre miljøer, hvor man kan opholde sig og færdes til fods og på cykel kommer i høj kurs. Transit Orienteret Byudvikling er et andet ord for dette.

Den kollektive trafik er ”plugged-in” og ”connected” – en del af byen
Eltog, elbusser og eltaxier. Den kollektive trafik bliver hastigt elektrificeret, og det vil sige fri for klimabelastning, emissioner og støj. Elektrificering af jernbanestrækninger og tog samt en accelererende udrulning af elbusser og eltaxier i flere og flere byer betyder, at i byplanmæssig sammenhæng er den kollektive trafik ikke længere larmende og lugtende stykker af infrastruktur til bøvl og besvær. Kollektiv trafik er tværtimod en del af byens rum, der bringer råstof, flow og sammenhæng til byen. Potentialet er altså stort.

Er rammerne de rette?
Tilbage til planloven og det nye ministerium.
Har vi de rette rammer for at indfri dette?
Formelt set er der desværre stadig kun i beskedent omfang tænkt på mobilitet i planloven, hvorefter ”… kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. ” I Hovedstadsområdets fingerplan er denne formelle forpligtelse som bekendt noget mere håndfast. Her skal… ”Byudvikling og nye byfunktioner placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafik.

De formuleringer i planloven er nok i underkanten, udfordringerne taget i betragtning, så her er nogle ønsker til den nye Indenrigs- og boligminister:

  • Stærkere, regionale planmæssige rammer, der sikrer sammenhængen på tværs. F.eks. fingerplaner – eller hvilken legemsdel der nu måtte være passende – for de øvrige regioner i landet.
  • En stærkere kodificering af klimakrav til den fysiske planlægning som et værktøj til at nå 70%-målsætningen. Klimavenlige byggerier og renoveringer er godt. Det samme er elbiler og den tilhørende lade-infrastruktur, men de to må ikke overskygge de gevinster, der kan opnås ved at indrette planlægningen i det hele taget, så den målrettet understøtter bæredygtig mobilitet.
  • Et sektorministerium der i højere grad fremmer tværfagligheden og samarbejdet mellem byplanlægningen, infrastrukturen og aktørerne indenfor kollektiv trafik og mobilitet for at løse de forestående opgaver med klima, sammenhæng og et Danmark i social og geografisk balance.

Rammerne er de rette, men kan forbedres. Indenrigs- og boligministeren skal huske at se sig over skulderen for at sikre sig, at der ikke kommer en glidende tackling fra en national infrastrukturaftale, der understøtter og fastholder de seneste års trafikale udvikling med stadig flere biler og mere biltrafik i by og på land.

Læs mere om Kollektiv Trafik Forum

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *