Forsøg med bymidter: Omdan døde handelsgader til boligområder!
Ikke flygtet – blot flyttet
Da butikker forsvandt i de gamle handelsgader, flygtede de ikke alle fra byen. Nogle flyttede blot ned om hjørnet, til bedre plads og kunder ved byens indfaldsveje. Handelsgaden forfaldt måske, men det gjorde byen ikke. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev mange kommuner lagt sammen, og mange kommunecentre mistede deres centerstatus. Forladte handelsgader forstærkede bekymringen for, at de nedlagt centerbyer var i krise. Men, de klarede sig bedre end handelsgaderne gav indtryk af. Da de blev udpegede som kommunecentre ved kommunalreformen i 1970, fik især de mindre byer en fremgang, som gjorde dem til den hurtigst voksende bytype i perioden 1970-1990. I 2012 undersøgte vi for RealDania disse byer og supplerede de statistiske analyser med besøg i Holeby, Hurup, Langå, Kolind, Ørbæk og Skævinge. Både med tal og ved selvsyn så vi, at mange af disse byer i deres tid som kommunecentre havde styrket forbindelserne med det omkringliggende opland og fortsat nød godt heraf. Men, de udflytningsramte handelsgader trænger til en hjælpende hånd!
Regeringens initiativ med udvælgelse af 10 byer til forsøg med udvikling af bymidterne er meget velkomment.
Forsøg
Derfor er regeringens initiativ med udvælgelse af 10 byer til forsøg med udvikling af bymidterne meget velkomment. Ikke blot som forsøg, men også fordi forsøgene skal bidrage til varig generel forbedring af kommunernes muligheder for at udvikle bymidterne.
Regeringen vil gøre bymidterne levende igen ved at erstatte døde butikker med velfærdscentre i samarbejde med borgerne. Gode erfaringer med f.eks. brugerdrevne købmandsbutikker kan sikkert have understøttet håbet om, at også andre brugerdrevne initiativer kan vokse frem.
Vi foreslår, at dele af handelsgaderne varigt omdannes til boligområder. Det skal ske med så højt et ambitionsniveau, at den tidligere anvendelse udviskes, så der skabes nye byrum i egen ret.
Men det er vor klare formodning, at velfærdsaktiviteter ikke kan måle sig med de forsvundne indkøbsaktiviteter. Risikoen er, at de snarere vil forlene bymidterne med forladthedens tristesse. De nye velfærdscentre bør derfor ikke være målet, men et springbrædt til udformning af en mere varig reduktion af de ofte alt for lange handelsgader.
Anbefaling
Vi foreslår, at dele af handelsgaderne varigt omdannes til boligområder. Det skal ske med så højt et ambitionsniveau, at den tidligere anvendelse udviskes, så der skabes nye byrum i egen ret. Ikke ved nybyggeri, men ved omdannelse af eksisterende bygninger. Døde butiksfacader skal permanent omdannes til boligfacader, og gadeprofilet skal omlægges og afgive arealer til anlæg af private forarealer. Der er ikke plads til den traditionelle danske forhave. Og det pigstensbelagte danske tagdryp er lige smalt nok. Men mellem disse to løsninger har vi fundet inspiration i den Hollandske ’Stoep’, et forfinet lille forareal udviklet i de smalle kajgader, hvor man ikke rutter med pladsen. Eksempler herpå – med afstikkere til andre former for byrum – er beskrevet i artiklerne Byforandring med forbilleder over to numre af Byplan Nyt 2020 (se links nedenfor).
Interessen for at bo i bymidterne er der. Det viser de mange nye boligprojekter tæt ved bymidten i mange provinsbyer.
Men, er der interesse for at bo i bymidterne? Ja, det viser de mange nye boligprojekter, der skyder op tæt ved bymidten i mange provinsbyer. Ofte er det etageboliger, udviklet af developere. De har set interessen for at bo i bymidterne, men uden tanke for bymidternes struktur og udviklingsmuligheder. Her vil omdannelse af handelsgaderne kunne yde et værdifuldt tilskud til udvikling af bymidterne med en bygningsmæssig og arkitektonisk integritet.
Hvis det er nemt at foreslå sådanne fysiske løsninger, så er det til gengæld vanskeligere at virkeliggøre dem. Lejere, forretningsdrivende og husejere skal bl.a. nå til enighed. Til afklaring af disse vanskeligheder er regeringens initiativ fremragende, men ikke fyldestgørende. Vi forslår derfor, at regeringsinitiativet i videst muligt omfang bruges til at iværksætte bredere forsøg med omdannelse af bymidterne, så de permanent tilpasses den nye virkelighed, der dikteres af detailhandlens udvikling.
Læs også artikler af Niels Boje Groth:
Byplan Nyt 3, 2020: Byforandring med forbilleder
