Solcelle mark

Er det sådan store arealer af Danmark skal se ud? I Danmark har vi efterhånden vænnet os til, at naturen kan man gøre med, hvad man vil. Selvom jeg er en stor fortaler for, at solceller bliver en del af det fremtidige energisystem i Danmark, synes jeg ikke om de store markanlæg af solceller.

Naturen – det billige skidt, skrev Otto Gelsted i 1934, desværre er udsagnet blevet mere og mere aktuelt. Ikke mindst landbruget og de økonomiske interesser bag landbruget har ændret vores syn på det danske land og den danske natur. Her er alt efterhånden tilladt. Befolkningen er blevet urbaniseret, det danske land overladt til dets ejere og er blevet til endeløse kornmarker i stil med de meget store markfelter, man ser på ”prærien” i USA. Sådant noget som enge, græssende dyr, brakmarker, levende hegn, stengærder, vandhuller og vejtræer er et særsyn.

Selvom meget store dele af Danmark i generationer har været kulturlandskaber, har landskaberne samtidigt givet plads til et vildt liv af dyr, fugle og insekter. Jeg kan fra min barndom huske storken, agerhønsene, sommerfuglene og viben – men ser dem meget sjældent i dag. Det kan egentligt undre, at vindmøller mange steder møder så stor modstand, når man så nemt har kunnet få lov at udpine alle mulige andre natur- og landskabsværdier.

Selvom jeg er en stor fortaler for, at solceller bliver en del af det fremtidige energisystem i Danmark, synes jeg ikke om de store markanlæg af solceller.

Et nyt element i vores forvaltning af det danske land er solcellerne. Selvom jeg er en stor fortaler for, at solceller bliver en del af det fremtidige energisystem i Danmark, synes jeg ikke om de store markanlæg af solceller. Det er meget relevant i forholdsvis store øde ørkenområder, men i Danmark, hvor der i forvejen er et stort pres på de grønne områder, er det vanvittigt.

Må jordejere gøre, hvad de vil med deres jord?
Jeg vil ikke udelukke, at der kan findes landarealer i Danmark, der er velegnede, og heldigvis bliver solceller også sat op, hvor der tidligere var monokulturer af hvede og byg. Men de arealer kunne også anvendes til skov, føres tilbage til en mere vild natur eller kulturlandskaber med flere naturmæssige værdier. Er dilemmaet, at hvis vi siger ja til solceller, så siger vi nej til mere og flere naturværdier?

Naturen og biodiversiteten er presset i Danmark, som følge af et meget intensivt drevet landbrug og skovbrug, og får generelt kun plads dér, hvor der etableres egentlige naturparker og fredninger. Solcellerne tager nu del i det pres, og leverer ikke på nogen måde rekreative arealer, og nok heller ikke meget biodiversitet. Så hvad vil vi helst have: 10% el fra solceller eller 10 nye dyrehaver? I realiteten er det desværre slet ikke et spørgsmål, danskerne bliver stillet overfor, da det er jordejerne, der tager de beslutninger.

Solcellerne i byerne?
Der er heldigvis andre muligheder i forhold til solceller. En undersøgelse gennemført af Aalborg Universitet i 2017 viste, at der var rigeligt med plads til solcellerne på de mange bygninger med store flade tagarealer, der ligger i de fleste byers periferi.

Her ville solcellerne ingen skade gøre, de ville knap nok kunne ses, og samtidigt ville den producerede el være tættere på, hvor den forbruges. Det kunne jo udmærket være et krav, at alle nye bygninger af den type skulle have solcelleanlæg på taget for at få en byggetilladelse. På samme måde kunne det være et krav, at bygninger i nye byområder skulle integrere solceller, så vi kom tættere på de 0-energibygninger, vi har talt om længe.

Solcellerne er måske heller ikke elskede i byen, da det skæmmer ikke mindst ældre bygninger, når de plastres op på de røde tage. Ikke mindst i perioden omkring 2012, hvor det økonomisk var meget attraktivt med solceller, blev der gennemført mange projekter, der ikke ligefrem bidrog til bygningernes skønhed.

En bedre styring og nogle virkemidler kan skabe grundlaget for en langt mere hensigtsmæssig udvikling i forhold til solceller.

Desværre er det netop de dårlige projekter, man lægger mest mærke til, da de er de mest synlige. Det kan gøres bedre. Rundt omkring i byen findes anlæg man slet ikke ser. Dels på de flade tage og dels hvor solcellerne er integreret i taget, så de falder sammen med det oprindelige tagmateriale.

I dag kan solceller produceres i mange forskellige farve og være en integreret del af den klimaskærm, som tag og facade udgør på bygninger. Et godt eksempel er andelsboligforeningen Søpassagen, hvis tag vender ud mod Fredensgade og Fredensbro, hvor man kører ind og ud af København. Her er hele taget dækket med solceller, men de færreste har nok lagt mærke til det, da de er sorte som det oprindelige skifertag.

Lidt pisk og lidt gulerod
Der mangler virkemidler, som kan fremme en udvikling, så solcellerne kommer til at sidde dér, hvor de gør mindst skade på omgivelserne og til bedst mulig gavn for det lokale behov for elektricitet. Derfor har vi brug for plan, der kan være med til at sikre en udvikling, hvor de forskellige hensyn tilgodeses.

En bedre styring og nogle virkemidler kan skabe grundlaget for en langt mere hensigtsmæssig udvikling i forhold til solceller. Vi har tydeligt kunnet se det med vindmøller, som nu i stort omfang bliver placeret på havet. Det er ikke mange år siden, at det både var umuligt og en dårlig forretning, mens det i dag er økonomisk rentabelt med havvindmøller. 

Når et tag kan laves af solceller, de ligner de tagmaterialer, man i øvrigt anvender, eller et facademateriale har integrerede solceller – så kan man lige så godt anvende det materiale. Eller når tagdugen på de flade tage bliver beskyttet af solcellerne og bidrager til bygningens forbrug af el, hvorfor så ikke dække taget med solceller.

Der er behov for lidt pisk og lidt gulerod, hvis vi skal bevæge os i den retning – og ikke mindst er der behov for både analyser og udredninger, der ser på mulighederne på grundlag af en helhedsvurdering.

Det handler om energipolitik, det handler om byplanlægning, det handler om landskabsforvaltning og ikke mindst om, hvordan vores land skal se ud. Vi bliver nødt til at have en langt mere åben og kvalificeret debat på dette område.

2 comments

  1. Avatar
    Hanne Stensvig 18 maj, 2020 at 16:01 Svar

    Py jeg syntes absolut heller ikke det er et kønt syn. Vi må kunne finde løsninger der ikke ødelægger naturen og vores miljø. Jeg håber ikke der pludselig dukker sådanne uhyrer op, for hold nu op hvor er det grimt. Vi skal værne om vores danske natur og det vi har tilbage af den. Så vores børn og børnebørn også får mulighed for at opleve alt det skønne som naturen har at byde på <3

  2. Avatar
    Heidi Printzen 18 maj, 2020 at 16:49 Svar

    Tusind tak for et spændende indlæg – i øjeblikket planlægger Samsø kommune og en lodsejer med anlæg af en ca. 100 HA stor solcellepark – midt i kystnærhedszone og et område der er karakteriseret som værende af landskabelig bevaringsværdig – eller hvordan ordlyden nu er.
    Der er 1.000 underskrifter mod parken og alligevel har KB og lodsejer direkte retning mod en godkendelse. Det sker overalt i Danmark – og det er super ærgerligt, at der ikke i stedet planlægges på bygninger, eksisterende industri anlæg m.m.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *