Levende byer er vigtige på alle parametre, men byliv kommer ikke længere af sig selv. Hvordan sikrer vi levende bymidter i fremtiden? Hvor skal butikkerne ligge, hvad skal vi investere i, og hvordan kan planloven understøtte en bæredygtig udvikling?

Hvad er en by uden butikker? Byer er meget andet end handel – men hvad er de uden? Uden butikker, ingen byer. Hvis man ønsker at skabe byer, der er bæredygtige, mangfoldige og levende, så skal butikkerne ligge i byerne – og bylivet skal næres, plejes og styrkes på alle mulige måder. Planloven er et essentielt værktøj i den forbindelse.

Den gode planlov skaber rammer for, at butiksudviklingen sker i byerne. Et levende handelsmiljø betyder, at bylivet øges, attraktionskraften stiger, ejendommene bibeholder deres værdi, den sociale kapital styrkes, det offentlige rum bevares, landskaberne holdes fri for uskønne mega-strukturer. For nu at nævne nogen af fordelene.

Den onde og grusomme planlov derimod tager ikke højde for disse kvaliteter. Den tænker kortsigtet, endimensionelt og uden at skæve til de erfaringer, man har gjort i resten af verden.

Planloven kan naturligvis ikke gøre det alene, men den er en sindssygt vigtig ramme for, at det gode og skønne kan vinde over det onde og grusomme.

Megabutikker uden for byerne bestemt ikke fremtiden. Snart er de fortid. Det er de levende, bæredygtige og inspirerende byer, der er fremtiden. Det er dem, alle higer efter.

I dag er der 19 byer i Danmark, der overvejer ny udenbys detailhandel. De gør det formentlig ud fra en overbevisning om, at det vil skabe ny vækst og arbejdspladser. Men er det fremtidens vækstbegreb og et ønske om langsigtet bæredygtig udvikling, der ligger til grund for det? Sker det på et oplyst grundlag om konsekvenserne?

Udenbys butikker er fortiden
I hele Europa kæmper små og mellemstore byer for at genvinde den attraktions- og sammenhængskraft, der har kvalificeret dem i århundreder. LivingCities er medforfattere bag en tværeuropæisk hvidbog til EU-kommissionen, som handler om, hvor værdifulde bymidterne er som generatorer for udvikling, vækst, social kapital og kultur. Og hvor vigtig en del af dem, butikkerne er.[1]

Deres mål er, at der ikke skal bygges noget detailhandel uden for bymidterne i Italien i fremtiden.

Mange steder arbejder man meget bevidst med det. I Storbritannien har de haft en decideret ”town center first”-politik siden 1996. Den blev skærpet i 2009 under overskriften Planning for Sustainable Economic Growth.

I Italien har Conf-Commercio (pendanten til Dansk Erhverv) udgivet en håndbog over best-practice eksempler på, hvordan man med nye partnerskaber og innovative tiltag genskaber den levende, bæredygtige bymidte[2]. Deres mål er, at der ikke skal bygges noget detailhandel uden for bymidterne i Italien i fremtiden.

I USA, megacentrenes moderland (her åbnede den første shoppingmall i 1956), begyndte det at gå tilbage for udenbys megacentre allerede i 1990’erne. I år 2000 var omdannelsen af lukkede malls et særskilt fag på Harvard School of Design, og en række undersøgelser har siden vist, hvad det betyder for en by, når der kommer f.eks. en Wal-Mart (hypermarked) uden for bymidten. Både økonomisk, socialt og kulturelt er det en rigtig trist historie.

Lad os tænke ud af (big)-boxen
De gode historier handler ikke om udenbys detailhandel, men om en gentænkning af byens liv, strukturer og sammenhænge, der bl.a. involverer:

  • Innovation af butikskoncepter med fokus på oplevelser, viden, service, kultur, værdier, ja, endda filosofi (ekstra vigtigt i en nethandelstid – det er her, den fysiske detailhandel har en mulighed for at vinde)
  • Udvikling af nyt indhold i tomme stueetager, der skaber liv og fungerer som mødesteder og rum for oplevelser og fællesskaber – og på sigt nye virksomheder og arbejdspladser[3]
  • Nye partnerskaber på tværs af private, offentlige og civile parter, der styrker byen på mange forskellige måder
  • Fokus på lokal fremdrift, herunder nye lokaløkonomiske kredsløb og det, man i England kalder community wealth building

Der er så mange muligheder for at skabe stærke, levende og sjove byer, men det kræver, at vi breder kendskabet til dem ud, at vi slipper forestillingsevnen fri, og at vi investerer i dem. 

Planloven kan naturligvis ikke gøre det alene, men den er en sindssygt vigtig ramme for, at det gode og skønne kan vinde over det onde og grusomme. Med de udfordringer, vi står over for i dag, er vi, også i forhold til planloven, nødt til at tænke holistisk og langsigtet. Resultatet kan blive langt mere interessant, meget smukkere, sjovere og mere meningsfuldt, end det er i dag. Jeg er faktisk ikke i tvivl.  

Vi kan stadig nå ikke at gentage de andres fejltagelser.


[1] Revitalising European Town Centers through Independent Retail: An Essential Economic and Human Challenge for European Social Cohesion and Competitiveness.

[2] National Laboratory for Urban Regeneration 2018. Handbook of best practices.

[3] Læs den inspirerende norske forskningsrapport Levende Lokaler fra 2018, der helt konkret fortæller, hvordan man skabte nyt liv, nyt indhold og ny identitet i tomme lokaler i tre norske byer.

2 comments

  1. Avatar
    Kim Bruhn 11 januar, 2020 at 11:06 Svar

    Vi bør også i højere grad bygge nyt i bymidten ved at sanere gamle ejendomme der ikke er bæredygtige eller i god stand.
    Nyt byggeri skal der stilles krav til i forhold til bæredygtighed.

  2. Avatar
    Henrik Gudmundsson 12 januar, 2020 at 11:08 Svar

    Ju-hu! Måtte indlægget blive læst (og forstået) af dem med indflydelse på planloven og hvordan den administreres. Der er stadig dem i udlandet som tror at DK er en slags paradis for bæredygtig byudvikling. Sæt ikke forspringet over styr ved at lade bilkultur og ehandel alene forme for byer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *