Dynamiske bydata kan forbedre byen

Data kan give os ny indsigt, så vi kan planlægge byområder på landet, i byen eller i forstæderne på en langt mere bæredygtig måde end i dag. For data kan fortælle om den menneskelige adfærd – hvor vi som borgere godt kan lide at opholde os, hvor langt vi som er parate til at gå for f.eks. at komme til et busstoppested eller for at komme af med vores affald. Det kræver, at vi indsamler realtidsdata fra sensorer og kameraer under hensyn til den enkeltes privatliv, derfor anonymiseres data og fortæller om flowet fremfor den enkeltes adfærd.

Som samfund har vi et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen. Ethvert tiltag i den retning skal hilses velkommen og kan bl.a. handle om, at vi samtænker den fysiske planlægning med klimamål. Data kan være mørtlen mellem byggestenene. Data kan give en viden, som forbinder de enkelte elementer på en smart måde og bringe merværdi i forhold til at planlægge langt bedre og mere effektivt, når man kender til folks adfærd og bevægelsesradius.
Vi kan både understøtte kommunernes strategi om CO2-reduktion og den bæredygtige kollektive mobilitet ved at gøre det nemt at komme fra a til b som fodgænger og cyklist og sikre, at der er let adgang til kollektiv transport, så bilen ikke bliver det første og bedste valg.

Den databaserede viden skal altså ses som et supplement til den viden og empiri, som enhver byplanlægger i øvrigt arbejder ud fra.

Viden om folks bevægelsesmønstre kan også give indsigt i folks generelle ønsker til byliv, opholdsområder, grønne områder m.v.

Data kan understøtte den grønne dagsorden
Den databaserede viden skal altså ses som et supplement til den viden og empiri, som enhver byplanlægger i øvrigt arbejder ud fra. Beslutninger kan blive lettere at tage, når man ikke skal estimere, men kan handle på baggrund af et faktabaseret datagrundlag. For data kan give ny og grundig indsigt om byens flow, og hvordan bylivet er. Data kan f.eks. fortælle noget om, hvor langt vi som borgere er parate til at gå for at

  • Komme af med affald
  • Handle
  • Komme til et busstoppested
  • Parkere vor cykel i et cykelstativ
  • Finde en parkeringsplads
  • etc.

Men også noget om, hvor vi som borgere godt kan lide at opholde os. Hvor samles man? Benyttes de grønne områder – og af hvor mange? Hvor er de naturlige mødesteder, ligger fællesarealerne de rette steder? Er blot eksempler på, at data kan berige os med ny viden om bykvalitet og byliv.

Hvor kommer dataene fra?
Data kan komme fra forskellige sensorer og kameraer, der sættes op og monitorerer flowet. Andre datakilder kan være mobiltelefoner, hvor data aggregeres og anonymiseres fra teleoperatørens side, så man kan ikke følge en enkelt mobiltelefons bevægelsesmønster.

Kendetegnende for disse datakilder er, at det er dynamiske data, der i realtid viser f.eks. bevægelse over døgnets 24 timer ugen lang, i modsætning til at man f.eks. gennemfører en manuel tælling på et givent, men meget begrænset tidspunkt. Ved at gennemføre automatiserede tællinger får man et fuldstændigt billede af, hvordan bevægelsesmønstrene er.

Et trygt datagrundlag
Nogle forbinder data med overvågning. Men overvågning er, når vi kan følge det enkelte individ i dets gøren og handlen. Det er ikke den slags data, der tænkes på her. Tværtimod – for her tænkes på data, der er opsamlet, anonymiseret og via billedbehandling omgjort til et datapunkt eller et tal.

Uanset hvilken datakilde man anvender, er det vigtigt, at der stilles krav til, at data behandles på betryggende vis og kan leve op til GDPR og anonymisering.

Det findes der i dag mange eksempler på. Et kamera tager f.eks. et billede og omsætter det til antal personer, der opholder sig det pågældende sted. Bearbejdningen og processeringen af billederne sker lige der, hvor de er optaget (edge computing), hvorefter billedet slettes eller sløres. Herved opnår man, at billeder med personhenførbare oplysninger ikke sendes over nettet, og dermed ikke vil kunne opsamles eller misbruges af f.eks. hackere.

Uanset hvilken datakilde man anvender, er det vigtigt, at der stilles krav til, at data behandles på betryggende vis og kan leve op til GDPR og anonymisering. Man kan også stille krav om privacy-by-design, der sikrer, at databeskyttelsen tænkes ind fra start af.

Har man blot disse regler for øje, kan man trygt anvende data som en berigende kilde også indenfor byplanlægningen.

Hvordan bruger vi byen?
At løfte barren for, hvornår man anvender dynamiske data i byplanlægningen og i kommunernes øvrige arbejde, kan være en stor mundfuld. Derfor har en række sjællandske kommuner etableret et nyt netværk Fællesskab for dynamiske by-data, hvor man har fokus på at dele viden, teste og sammen udvikle, hvordan man kan bruge dynamiske data som bidrag til en grøn dagsorden, samtidig med at dataene skal understøtte den kommunale strategi og effektivisere driftsopgaver.

Et af Fællesskabets fokusområder er netop at afdække, hvordan vi bevæger os rundt i byen. Som borger, turist og erhverv. Hvilke områder opholder vi os på i byen? Hvilke veje benyttes og af hvor mange biler, cyklister, fodgængere? Kan vi identificere den tunge trafik i samarbejde med eksterne interessenter og endeligt adressere både klima- mobilitets-, sikkerheds- og sundhedsaspekter forbundet med området?

Hvad kan vi udlede af dataene? Hvilke mønstre kan vi se? som måske ikke er unikke for et enkelt område, men som kan anvendes af byplanlæggere i andre byer? Det er nogle af de ting, vi vil undersøge, formidle og dele, så andre kan høste af gevinsterne og dermed også bidrage til en byplanlægning til gavn for klimaet.

Vi er godt på vej….
I flere år har kommuner gennemført små forsøg med indsamling af data og set, hvordan det giver kommunerne ny indsigt. Det er ofte sket under begrebet smart city, som de senere år er blevet langt mere konkret. I Helsingør har man set på, hvordan mobildata kan kortlægge de besøgendes færden i bykernen og kulturhavnen, så byens forbindelser og tilbud kunne tilpasses, turismen udvikles og skabe omsætning for byens erhvervsdrivende. I Gladsaxe har man gjort brug af kamerateknologi og på en given vejstrækning detekteret, hvilken type trafik, der var tale om. På Frederiksberg testes kamerateknologien for at se, om den bedre kan erstatte trafiktællinger med spoler i vejen og samtidig bidrage med yderligere informationer om trafikken i byen, mens man i Malmø har brugt mobil data til at se på byens liv før og under Covid-19.

Data kan anvendes som brændstof i en bæredygtig udvikling!

Sammen med Guldborgsund og Høje-Taastrup Kommune arbejder vi i øjeblikket på, hvordan vi kan forudse trafikmønstrene som følge af byudviklingen. Hvilke konsekvenser har det for et byområde, når en ny bydel skabes og trafikmængder og støj forøges, og hvad kan man planlægningsmæssigt gøre for at mindske generne?

I Fællesskabet for dynamiske by-data tror vi på, at data kan bidrage til den grønne dagsorden. Det være sig på byplanområdet som på andre områder. For data giver indsigt, og gør det lettere for beslutningstagere at prioritere og sikre, at man får handlinger, der giver effekt. Data kan anvendes som brændstof i en bæredygtig udvikling!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *