I de senere år er antallet af timer, hvor børn leger udendørs, faldet drastisk. Samtidig er et stort antal børn på verdensplan flyttet fra land til by. Det er vigtige grunde til, at vi fortsat stimulerer udendørsleg. Og at vi skaber byer, der understøtter dette. Hvis vi skal stimulerer mere udendørsleg, har vi brug for en helt ny tilgang til det offentlige rum. Vi skal starte med at fokusere på det vigtigste formål med byrummet, også for børnene, udendørsliv.

Udendørsleg forbedrer børns mentale sundhed, styrker deres motoriske færdigheder og mest af alt giver det dem livsglæde og gode oplevelser sammen med andre mennesker. Det sidste kan man se ved blot at observere en hvilken som helst velbesøgt legeplads.
I naturen komme disse elementer af sig selv, men i byen kræver det en bevidst børnebyrumsudvikling fra kommunernes side. Ikke mange kommuner har en strategi for at gøre byerne mere legevenlige, på trods af, at antallet af børn i byerne er stigende, og for visse byer kommer i nærheden af en 1/5 af beboerne!

.. mange kommuner overser at børns behov er væsentligt anderledes end voksnes og at et godt offentlige børnebyrum skal være tilgængeligt, sjovt, socialt og også sikkert at færdes i.

Når det er et problem skyldtes det, at mange kommuner overser, at børns behov er væsentligt anderledes end voksnes. Et godt offentlige børnebyrum skal være tilgængeligt, sjovt, socialt og sikkert at færdes i. Det kræver mindre trafik, bedre passager, underfundige løsninger og rum/torve med plads til moderat støj og bevægelse i et andet tempo, end det voksne normalt bevæger sig i.

Tre gode grunde til at gøre byrummet børnevenligt
For det første kan de offentlige rum ses som laboratorier, hvor børn leger og lærer på flere måder. Når de udforsker og opdager det offentlige rum, sætter det deres hjerne i arbejde, og de får en større forståelse af verden.

For det andet kan det at lege sammen i det offentlige rum nedbryde grænser og hjælpe børn og forældre til at forstå folk fra andre baggrunde end deres egen. Ved at interagere med hinanden oplever folk positiv mangfoldighed.

Sidst med ikke mindst er børns behov for bevægelse og motion større end voksnes, men også anderledes: De bevæger sig ofte intenst for dernæst at hvile sig intenst (bemærk at børn ofte lægger sig ned på legepladsen og ser på de andre børn en rum tid, for derefter at rejse sig igen og bevæge sig meget hurtigt rundt). Det er godt for børn, hvis de får mulighed for at bevæge og hvile sig på deres egne betingelser.

Hvad børn ved
Jeg arbejder med børneworkshops, hvor vi tager lokale børn med på byvandring. Vi beder dem fortælle om steder, de godt kan lide og ikke kan lide. Børnene er altid utrolig observante og gode til at pege på, hvorfor et sted ikke fungerer. Hør bare her:

Denne plads er for kold her kan vi ikke lide at være.
Der akkumuleres konstant vind ved uhensigtsmæssig beliggenhed for enden af to karréer.

Denne her gade er uhyggelig, fordi der er så mange mærkelige huller.”
Trapperne til kældrene fremstår mørk og gør, at man ikke kan gennemskue hele gaden.

”Her er der sjovt at være, det er mit yndlingssted, fordi man kan gemme sig!”
En museumsindgangs udstillingsmodel er hul og nogle steder næsten transparent, indeni opstår en hule med diffust lys og enkelte huller gør, at man kan kigge ud uden at blive set.

Og ”Jeg vil helst, vi går denne her vej, fordi der er masser af sjove måder at gå på”
Områdets beplantning er indhegnet med lave hegn af planker, som børn i stor stil bruger til at gå på line og hoppe imellem.

Ny måde at tænke børn og by på
Med den viden, vi har om børn og deres udvikling, er det på tide at tænke børnebyrum, som en essentiel del af enhver ny byrumsplan. Ikke blot som legepladser men i hele byens udvikling.
Vi skal sikre, at fremtidens bybørn vokser op og kan håndtere livet som fremtidens byboere. Det kræver, at kommunerne tør ændre fokus fra på trafikflow, beboelse, klimasikring og fremadrettet skaber en klar og modig børnebyrumsstrategi, hvor de udvikler og videreudvikler vores by til leg, sjov og hygge.

Det er godt for børnene, men det er faktisk også godt for alle os andre.

 

2 comments

  1. Avatar
    Agnieszka C. Fischer 6 december, 2018 at 11:47 Svar

    Fedt og vigtigt fokuspunkt!
    Jeg har børn (alder 4, 8 og 9) som meget gerne deltager i workshops/undersøgelser om bygrums-udvikling.
    Får I brug for nogle børne-ideer er I velkommen til at oplyse, hvor man skal henvende sig:)

  2. Avatar
    Janus Clausen 9 december, 2018 at 07:03 Svar

    Tak for tankerne!
    Tryghed (f.eks. gennem trafikadskillelse), grønne områder, legepladser og kort afstand til daginstitutioner og skoler er det børneliv på volsenpræmisser? Eller er det mere indretningen af disses indbyrdes der har brug for forandring?
    Vides det om der skrevet om børnelivets rolle i anlæggelsen af de store velfærdsbyggerier (1945-1980)?
    / Janus

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *