Siden 1991, hvor Planloven blev endeligt vedtaget, er mere og mere infrastruktur blevet placeret i jorden. Det er ikke kun vand, spildevand, gas og fjernvarme, men også fibernet, el, affaldsbeholdere og fjernkølingsledninger, der i dag placeres under jorden. Infrastrukturen til spildevandsanlæg optager også mere og mere plads i takt med, at spildevandet i højere og højere grad opdeles efter kvalitet i flerstrengede systemer. Hertil skal lægges, at det forventes, at forsyningerne skal bidrage til at løse udfordringen med stigende grundvand i byerne, hvilket også kræver plads.

Forsyningsinfrastrukturen repræsenterer en kæmpe værdi, som understøtter samfundets økonomi og vækst. Man kan groft sagt sige at jo bedre forsyningsinfrastruktur jo bedre betingelser for vækst og udvikling, eller sagt på en anden måde, forsyning er rodnettet i den bæredygtige by.

Planloven bør gå under jorden
Anlæg under jorden er ikke med i Planloven i dag, og derfor bliver forsyningsselskaber og ledningsejere ikke altid taget med på råd, når der byudvikles. Det har vi nu mulighed for at ændre, da Planloven i denne tid skal revideres og moderniseres, så den er tidssvarende og tager hånd om nutidens muligheder og udfordringer.

Hvis vi ikke sikrer denne infrastruktur, risikerer vi, at samfundet og forsyningssektoren spilder millioner af kroner på at omlægge ledninger og bygge nye anlæg. Samtidig får vi ikke udnyttet de potentialer, som findes, hvis udviklere, planlæggere og forsyningssektoren sammen udvikler byen. Vores erfaringer viser, at mange af disse omkostninger og forsinkelser kan undgås, hvis man husker infrastrukturen, når man planlægger byernes udvikling. Vi tror på, at nye forsyningsløsninger såsom fjernkøling og store varmepumper også skaber en merværdi for udviklerne, når boligerne efterfølgende skal sælges eller lejes ud. Ligeledes giver det ro i maven for de nye beboere og långiverne, når nye byområder også er klimatilpasset, så man undgår store omkostninger og gener som følge af kraftige regn- og skybrudshændelser.

Byfortætning, forsyning og bæredygtighed
Der opleves i disse år en større grad af byfortætning, som sker sideløbende med, at forsyning får en mere kritisk rolle i realiseringen af mere bæredygtige byer. Der er derfor et stort pres på arealanvendelsen i byerne, som de senere år er øget i takt med, at der skal anlægges nye store infrastrukturprojekter samt udlægges nye korridorer til transmissionsledninger, så elektrificeringen af transportsektoren også kan understøttes.

.. reelt bæredygtige bydele kræver en bæredygtig forsyningsinfrastruktur, som kan understøtte udviklingen frem mod det fossilfri samfund og klimatilpassede robuste byer og byområder.

Den store byfortætning skaber et øget behov for at koordinere de forskellige hensyn, når nye byområder skal udvikles. Nøglen er ikke kun bedre koordinering, men også et fokus på at reelt bæredygtige bydele kræver en bæredygtig forsyningsinfrastruktur, som kan understøtte udviklingen frem mod det fossilfri samfund og klimatilpassede robuste byer og byområder.

Samskabelse med byens aktører
I HOFOR har vi både gode og mindre gode erfaringer fra arbejdet med at udvikle og fortætte byen, men vores ambition er, at vi skal skabe merværdi for byen og byens brugere i en samskabende dialog med byens udviklere og interessenter. Nogle gange betyder det, at vi som forsyning skal flytte vores anlæg og ledninger. Oftest kan man dog skabe fantastiske løsninger, hvor der gives plads til eksisterende og ny forsyning, samtidig med at gode multifunktionelle byrum skabes. Det er bl.a. sket i det prisvindende HOFOR-projekt for en ny Enghavepark på Vesterbro. Gode løsninger kræver dog, at arkitekter, planlæggere og forsyningsfolk sætter sig sammen og i fællesskab finder løsningerne.

Gode løsninger kræver dog, at arkitekter, planlæggere og forsyningsfolk sætter sig sammen og i fællesskab finder løsningerne.

Min oplevelse er, at det skaber en utrolig dynamik, motivation og arbejdsglæde, når udgangspunktet for samarbejdet er positivt, og når villigheden til at bøje sig mod hinanden styrer processen. Det står i skarp modsætning til de gange, hvor det ikke lykkedes at rykke sig fra et negativt udgangspunkt, så parterne i hele udviklingsprocessen forsøger at holde på hvert sit, og det bliver en kamp om den begrænsede plads.

Tænk byens rodnet ind i planloven
For forsyningssektoren er der grundlæggende to store udfordringer, som er kritiske at adressere i det kommende revision af statens og kommunernes vigtigste planlægningsværktøj Planloven. Det drejer sig om at sikre:

·  At Planloven også regulerer anlæg under jorden, hvilket vil medføre, at byernes planlæggere husker disse anlæg og deres værdi, og derfor inddrager forsyningerne tidligt. 

·  At Planloven stiller krav om at planlægge for fremtidens forsyning eller klimatilpasningsløsninger, så det sikres, at også forsyningen er bæredygtig og baseret på en varmeløsning med et lavt CO2-aftryk, og at byrummene er sikret mod fremtidens klimaforandringer.

For os, der til daglig arbejder med forsyning og byernes udvikling, er målet klart. Vi vil gerne skabe merværdi for byerne og byernes rum. Det kunne eksempelvis være ved at arbejde med multifunktionelle løsninger, så vi tænker tingene sammen, sparer plads og udnytter synergierne mellem forskellige forsyningsarter eller ved at etablere energicentraler, hvor man både har fjernkølingsanlæg og en stor bæredygtig varmepumpe bygget ind i parkeringsfaciliteter.

Vi vil gerne skabe merværdi for byerne og byernes rum.

I HOFOR håber vi derfor, at man i den kommende revision af Planloven, vil tage hånd om de to tidligere nævnte udfordringer ved at sikre, at man i Planloven også regulerer anlæg under terræn og stiller krav om, at sikre plads til fremtidens forsyningsinfrastruktur. Det vil medføre, at de bedste og mest samfundsøkonomiske løsninger vælges, når man planlægger byernes udvikling. Sunde rødder er nemlig fundamentet for en bæredygtig by.

4 comments

  1. Avatar
    Sune Carlsen 5 maj, 2021 at 13:18 Svar

    Hej Karim. Tak for et vigtigt indspark. Jeg tror, at du har ret i, at vi skal tænke f.eks. klimatilpasning ind i de fleste planer fra nu af. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 5 åbner mulighed for, at lokalplaner kan stille krav til placering af ledninger – men ikke til deres nærmere udformning. Er det udformningen, du savner, at vi kan planlægge for?

  2. Karim Friis Arfaoui
    Karim Friis Arfaoui 7 maj, 2021 at 11:07 Svar

    Hej Sune, tak for dit feedback. Jeg tror at at man bør overveje at skærpe i Planloven. Ordet “kan” er vigtigt, da det ofte betyder, at anlæg under jorden glemmes. Jeg tror på, at det vil hjælpe planlæggere, at det ikke bare er en mulighed for den kommunale planlægning, men mere bliver en forpligtelse, så vi på den måde kan sikre en samlet samfundsmæssig prioritering af fremtidens grønne løsninger i byudviklingen. Selve udformningen bør ske i dialog mellem udviklere, planlæggere og teknikere fra forsyningerne, og så vil det være optimalt, hvis det er specificeret i lokalplanen. Forsyningerne skal omvendt blive bedre til at bidrage med deres vigtige viden tidligt i planprocessen, så man sikrer et positivt udgangspunkt for dialogen. Det gør det langt sjovere og mere konstruktivt, når man arbejder med et fælles ønske om at skabe gode løsninger i en tid, hvor der er pres på pladsen, og planlægningen bliver mere og mere kompliceret.
    Jeg håber, at det gav svar på dit spørgsmål ellers uddyber jeg naturligvis gerne mit svar.

  3. Avatar
    Sune Carlsen 10 maj, 2021 at 09:47 Svar

    Tak for svaret, Karim. Det giver stof til eftertanke. Håndtering af regnvand bliver efterhånden overvejet og tænkt ind i alle lokalplaner. Det samme gælder varmeforsyning. Det er i hvert fald min oplevelse. Men måske kan det gøres bedre? Og måske skal vi også forholde os til fremtidig placering af el-kabler, kloakledninger m.v. og ikke kun til, hvor de allerede ligger, når vi planlægger? Har du et eksempel på en plan, som kan det, du efterlyser? Jeg kunne godt tænke mig at se konkret, hvad du kunne tænke dig.

  4. Karim Friis Arfaoui
    Karim Friis Arfaoui 10 maj, 2021 at 12:21 Svar

    Hej Sune. Noget af det, som vi arbejder på, er, at kunne give et samlet indspil til udviklere, arkitekter og planlæggere meget tidligt i planprocessen. Vi kalder det principper for forsyning, da det ikke er en egentlig forsyningsplan, men mere en række principper og muligheder for, hvordan man kan medtænke forsyning i planlægningen af et område. I Jernbanebyen har vi, gennem et fantastisk godt samarbejde med udviklerne bag, givet indspil til arkitektkonkurrencen, som udviklerne vedlagde som en ramme i arkitektkonkurrencen. Det er en spændende ny måde at arbejde med forsyning på, hvor arkitekterne får et handlerum hvor de kan være kreative.
    Vi arbejder på flere “principper for forsyning” i andre byudviklingsområder, og skal nu i gang med at få dette type indspil til at blive et fast notat, som vi bruger i vores planarbejde.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *