Projektet om at udvikle plankulturen er afsluttet og evalueret. Her kan du læse tre + en vinkler på projektet:
Baggrund
Metode
Erfaringer
og om processen, der blev udviklet undervejs.
Download printvenlig udgave (pdf) af evalueringen.
Tjek også en powerpoint brugt til en præsentation om det afsluttede projekt (her som pdf) fra et 'gå-hjem'-møde.
Baggrund
Tre afdelinger, der arbejder med planlægning, skaber en fælles sammenhængende efterspørgselsorienteret plankultur.
Begrebet ”Efterspørgsels-orienteret planlægning” blev i projektet i Vejen nævnt otte gange i timen!
Det betyder at, man begynder en plansag med at spørge: HVORFOR planlægger vi?, og ikke som tidligere: Hvad og hvordan griber vi opgaven an.
Situationen i Vejen Kommune (før projektet) var præget af:
Kommunesammenlægningen:
Nye opgaver på planområdet, og en større kompleksitet i opgaverne.
Ny organisering af planområdet: den moderne model, hvor den strategiske planlægning refererer til Økonomiudvalget, som planudvalg og den udførende planlægning refererer til Udvalget for Teknik & Miljø.
Nye medarbejdertyper: Både ift. en større faglighed idet de kommer flere akademikere til, og samtidig en medarbejdergruppe, som ikke har været vant til at have borgerne og politikerne tæt på.
En generel samfundsudvikling:
Hvor moderniteten – eller måske postmodernitten presser sig på: Menneskets behov og krav om individualisering og selvudfoldelse.
Efterspørgselsorienteret udvikling – at forstå borgerne eller investorerne.
Kravet om strategisk tænkning – konkurrencen mellem byerne om tilflyttere og virksomheder.
Med dette udgangspunkt fandt vi et behov for en mere helhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende planlægning i Vejen Kommune. Ideen var således, at ved at sætte medarbejdere sammen på tværs af afdelinger, fagligheder etc. og bede dem reflektere over deres situation vil vi kunne arbejde med at skabe en plankultur, som kunne imødekomme situationen og de krav der stilles til moderne planlægning.
En del af den daglige udfordring for planlæggerne i de tre afdelinger i Vejen Kommune var krydspresset de oplevede at være placeret i. Et krydspres af forventninger mellem tre poler fra: 1) politikerne - 2) planlæggere selv - 3) myndigheder, planloven, regler osv.
Krydspresset blev – på godt og ondt – brugt som forklaring/
undskyldning for holdninger og handlinger, - også i forhold til de andre afdelinger.
Dertil kommer så pres fra omgivelserne …
Metode
Vi valgte en metode, som kombinerede teori, dialog, træning og øvelser, samt arbejde i marken – on-location.
Vores udgangspunkt var v.h.a. fx organisationsteori, at kunne fremmane erkendelser og aha-oplevelser. Teoretikere som Schein (kultur og organisationsteori), Maslow (behovspyramiden), Donald A. Schön (læringsteori og praksisteori) blev anvendt. Teorien blev gennemgået, og deltagerne blev bedt om i dialog og øvelser at oversætte teorien til deres virkelighed.
Samtidig arrangerede vi en tur ud af huset, for at studere et nyere boligområde. På turen blev deltagerne bedt om at reflektere over området. Vi stillede nogle få spørgsmål, som vedrørte en vurdering af kvaliteten i området. Enkelte huses udseende, deres sammenhæng med andre huse og omgivelserne, områdets indretning og udformning. Men vi bad dem vurdere det i forhold til kommunens vision.
Det var et bevidst valg, at spørgsmålene var om kvalitet – og vurdering af samme. Netop for at få spillet forskellige fagligheder på banen. Hvad kan en biolog bidrage til i byplanlægning? Hvordan tænker arkitekten, og kan denne tænkning udfordres af andre fagligheder.
Ekskursionen til Mannehøj i Vejen Kommune betød, at medarbejderne genopdagede respekten for hinandens faglige kompetencer til fordel for afdelingens samlede arbejde. Illustrationen viser den ’aha-oplevelse’ medarbejderne fik, da en i blandt dem pegede på en næsten hengemt gravhøj som områdets oversete herlighedsværdi.
Proces
Processen var karakteriseret ved ”Uden sikkerhedsnet – tilpasset konteksten”. Det betyder, at vi startede ud med en tese om, at der er mange forskellige plankulturer, og at disse afhænger af fagligheder og organisatorisk tilhørsforhold. Disse forskellige plankulturer får en betydning for det output og den måde verdenen blev betragtet på.
Men vi havde ikke en fastlåst plan fra dag 1 til dag 4. Tværtimod udviklede vi processen og metoden undervejs. Dermed gav det os mulighed for at tilpasse os de diskussioner, som opstod, og de behov og ønsker deltagerne havde. Vi valgte så at sige en efterspørgselsorienteret form frem for en rigid lærer-elev tilgang.
Projektet blev afsluttet med, at deltagerne arbejder med tre konkrete projekter. Projekter, hvor de skal tage udgangspunkt i en vision og nogle værdier, som blev opstillet undervejs. Visionen og værdierne handler om den plankultur vi ønsker at arbejde hen imod:
Visionen: vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur i kommunen, der modsvarer behovene i det moderne samfund.
Værdierne: Respekt, åbenhed og sammenhæng
Opgaverne var tre konkrete projekter
Deltagerne blev delt ind i tre grupper, som hver fik en af opgaverne. Grupperne blev sat sammen på tværs af afdelinger og fagligheder.
Erfaringer
Det at udvikle metoderne i tæt samspil med deltagerne i projektet er en super positiv erfaring. Det gav os mulighed for, som skrevet, at møde deltagerne der, hvor de var.
Metoden afhænger af, at deltagerne vil spille med og være åben overfor refleksionen – og erkendelsen af sin egen faglighed. Det skal håndteres og kan være en risiko.
Den store udfordring er at fastholde fokus – og få bredt den nye plankultur ud. Kultur er både noget man har, og noget man skaber. Begge ting ændres, hvis ikke der arbejdes med det.
Tilbage til Vejens hovedside.
Tilbage til projektoversigten.