Byen strækker sine fingre ud

Hovedstadsområdets overordnede, helhedsorienterede planlægning er aktuelt nødlidende med et stort demokratisk underskud. Det er baggrunden for, at byplanfagets 8 professorer ved fire universiteter (AAU, KADK, KU og RUC) er gået sammen om et fælles opråb og indspil til erhvervsministerens igangværende arbejde om en ny planlov. Høringssvaret indeholder et konkret forslag til en ny synlig Fingerplanenhed.

Fingerplanen har gennem mere end 70 år vist sig at være et robust og tilpasningsdygtigt grundlag for udviklingen i hovedstadsområdet. Det har forudsat en løbende tilpasning af planen til samfundsudviklingen.

Fingerplanens grundprincipper har bred politisk opbakning som fælles ramme for hovedstadsområdets udvikling. Fingerplanen har skabt grundlaget for et i international sammenhæng trafikalt velfungerende storbyområde. De enkelte byområder har nær adgang til grønne friluftsområder, og det åbne land beskyttes mod byudvikling samt spredt bolig- og erhvervsbyggeri.

Hovedstadsområdet står i de kommende årtier over for en betydelig befolkningsudvikling, omfattende investeringer i infrastruktur, byomdannelse og byudvikling samt nye udfordringer fra klimakrisen, den grønne omstilling og klimatilpasning.

Salamiplanlægning og dominoeffekter
Fingerplanen er imidlertid udfordret. Væsentlige planbeslutninger af betydning for hele hovedstadsområdets udvikling træffes uden for Fingerplanregiet. Uden at konsekvenserne for resten af hovedstadsområdet er vurderet. Uden at eventuelle alternativer er belyst, og uden at en fælles demokratisk samtale har fundet sted med inddragelse af alle politiske råd og offentligheden. Der er ofte tale om salamiplanlægning med omfattende dominoeffekter, som har konsekvenser for hele områdets udvikling.

Der savnes langsigtede visioner for det samlede hovedstadsområdes fysiske og funktionelle udvikling.

De seneste Fingerplanrevisioner er gennemført uden forudgående beretninger og debatoplæg. Uden politiske redegørelser med samlet oversigt over kort- og langsigtede planlægningsovervejer. Uden analyser af centrale udviklingstræk. Uden begrundelser og konsekvensvurderinger af de foretagne ændringer. Der savnes langsigtede visioner for det samlede hovedstadsområdes fysiske og funktionelle udvikling.

Disse mangler svækker mulighederne for en bred offentlig samtale om hovedstadsområdets udvikling og planlægning.

Fingerplan-enhed skal kvalificere beslutningsgrundlaget
Vi foreslår derfor, at der etableres en ny synlig Fingerplan-enhed. Enheden får ingen planpolitiske beslutningskompetencer. Forslaget tager pragmatisk udgangspunkt i det nuværende plansystem med staten og kommunerne som de to eneste myndigheder med planpolitiske beslutningskompetencer. Særlige regler for hovedstadsområdets planlægning fastlægges fortsat i et landsplandirektiv udarbejdet af den planansvarlige minister. Fingerplan-enhedens formål, opgaver og organisering skal beskrives i planlovens hovedstadskapitel.

Formålet med en ny Fingerplan-enhed er, at den skal bidrage til at styrke

  • Grundlaget for statens og hovedstadskommunernes planbeslutninger af betydning for det samlede hovedstadsområdes udvikling, herunder videreudvikling af Fingerplanen.
  • Dialogen mellem planmyndighederne.
  • Offentlighedens inddragelse i den overordnede planlægning.
  • Det politiske ejerskab til Fingerplanen.

Fingerplan-enhedens opgaver bliver derfor, at

  • Analysere, rådgive og kommentere forhold af betydning for hovedstadsområdets fysiske og funktionelle udvikling og planlægning.
  • Facilitere en løbende debat mellem myndigheder, øvrige aktører og offentligheden om hovedstadsområdets overordnede udvikling og planlægning.
  • Have særligt fokus på de udfordringer, som knytter sig til grøn omstilling, social bæredygtighed, mindre klimabelastning og klimatilpasning samt indpasningen heraf i en helhedsorienteret planlægning.
  • Inddrage relevante forskningsmiljøer i arbejdet.

Enheden skal udføre de analyser, som skal tilvejebringes efter planlovens § 5i, så kommuner og stat kan vurdere udviklingen ud fra et overordnet og helhedsorienteret perspektiv og planlægge på grundlag heraf.

Enheden skal forholde sig til og kommentere kommunernes lovpligtige planstrategier, større ændringer i kommuneplanerne og tilsvarende kommentere statslige forslag til landsplandirektiver, sektorplaner og sektorplankrav af betydning for Fingerplanen.

Enheden skal rådgive kommunerne og staten til at tage nye planinitiativer, når den finder det fagligt begrundet, herunder f.eks. foreslå samarbejdsprojekter mellem planmyndigheder omkring specifikke udfordringer og planlægningsmæssige problemstillinger.

Endelig skal enheden afholde konferencer om hovedstadsområdets udvikling og planlægning samt løbende formidle resultater fra enhedens analyser.

Sammensætning af en fingerplan-enhed
Det må være op til den planansvarlige minister (erhvervsministeren) og de 34 hovedstadskommuner i fællesskab at beslutte, hvorledes Fingerplanenheden organiseres og indplaceres i det politisk-administrative system.

Der bør overvejes en selvstændig Fingerplan-enhed med bestyrelse og et sekretariat, hvor bestyrelsen f.eks. kunne være sammensat af 4-5 politikere og et tilsvarende antal sagkyndige samt en uafhængig formand. Politikerne kunne udpeges efter hvert kommunalvalg, så de afspejler valgresultatet i de berørte 34 kommuner. Formanden og de sagkyndige kunne udpeges af ministeren med ansvar for planloven efter indstilling fra ministrene med ansvar for boliger, erhverv, transport, klima og miljø. Et medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Byplanlaboratorium. Sekretariatet skal sikres en alsidig sammensætning og faglig tyngde.

Selvstændige enheder for analyse, idéudvikling og rådgivning mv kendes bl.a. fra Paris- og Stockholm-regionerne

De 8 forslagsstillere er Jens Kvorning, KADK, Gertrud Jørgensen, Henrik Vejre, og Jørgen Primdahl (alle KU), John Andersen, RUC, samt Malene Freudendal-Pedersen, Niels Østergård og Peter Hartoft-Nielsen (alle Aalborg Universitet).

Læs mere om Fingerplanen til debat

2 comments

  1. Avatar
    John Pløger 21 marts, 2020 at 11:15 Svar

    Dette initiativ bygger for mig at se på den helt rigtige forudsætning, at vi behøver en planpolitik, der i langt højere grad bygger på kritisk viden og visioner om byudviklingens kræfter og tendenser.

    Gruppen ønsker at tænke helhed som sammenhængende delelementer, og antyder dermed at stedet, lokaliteten, er den vigtigste variabel i helheds-tænkningen. Altså hverdagslivets kvaliteter.

    Om man er enig i konstatering af at der mangler visioner for den Stor-Københavnske udvikling, så er der måske et par udfordringer som kan præciseres:

    – Visioner kræver også fantasi, håb, drømme, begær og længsler.
    – Nu med Corona virus har vi vel alle indset at miljø og ‘fremtid’ er om økologi, altså det modsatte af stor-skala og bilbaseret infrastruktur planlægning (el-bilen er en potentiel økologisk katastrofe).
    – Mens København spredes vil andre byer ‘gentænke tæthed’ for f.eks. at minimalisere behovet for fysisk-rumlig stor-skala planlægning til fordel for ‘nære’ (by)kvaliteter.

    Jeg vil foreslå at temaerne ‘tætheds visioner’, ‘økologisk urbanisme’, og ‘steds-atmosfærer’ bliver en vigtig udfordring og del af en fremtidsrettet stor-skala planlægning. Byerne behøver i den sammenhæng en planlægning, der kan arbejde med tilblivelser og har forandrings-kapacitet. Også i den skala som notatet lægger op til, kan man lave midlertidig, ufærdig, planlægning med basis i tematiske visionsplaner.

    Videns-dialog er en politisk mangelvare, men viden indenfor planforskningen viser også at kommunikation og viden ‘inddæmmet’ i politikkens institutionelle rammer ikke vinder frem i de politiske beslutninger. Så presset må primært komme udefra i form af medie-debatter (og det er gruppen jo også parat til).

  2. Avatar
    Ole Damsgaard 31 marts, 2020 at 14:00 Svar

    Kære Peter
    Vi er enige i, at Fingerplanen, som overordnet plan for Hovedstadsområdet er blevet undermineret gennem forskellige statslige initiativer: Ikke mindst af de seneste års lempelser af landzonebestemmelserne og regler for udviklingslandsbyer og omdannelsesområder, der nu også gælder i Hovedstadsområdet og dermed i Fingerplanens grønne kiler. Det giver en hidtil uset mulighed for at øge byggeriet i regionens landskaber og grønne områder uden for byerne.
    En stor del af væksten samles i disse år i og omkring København, uden der ses at være lagt faglige vurderinger af de øvrige regionale behov til grund. Endelig ses klima, natur og miljøforhold at spille en alt for lille rolle i planen.
    Derfor er det klart, at planlægningen for Hovedstadsregionen skal styrkes. Regionen bør undtages de generelle lempelser for landzonen og kystnærhedszonen som blev gennemført med ændringen af planloven i 2017, og klima og biodiversitet bør indgå med langt større vægt i planen. Endelig bør det sikres, at Fingerplanen reelt regulerer byvækst efter behov og på tværs i regionen. Det ville dels forudsætte en konkret vurdering af behovet for byvækst i regionen og i de enkelte kommuner. En vurdering som savnes i dag. Det ville desuden forudsætte, at der udformes hensigtsmæssige retningslinjer i Fingerplanen som reelt sikrer rammerne herfor.
    Men desværre er manglen på tværkommunal planlægning ligeså stor i resten af landet. Særlig på områder som natur, klima og byvækst savner vi regionale afvejninger i planlægningen.
    Når det drejer sig om bæredygtig byvækst, er der brug for en regional tilgang i planlægningen som ser på bymønstre, arbejdsmarked, trafikale forhold m.v. på tværs af kommunegrænser. Der er desuden brug for regionale afvejninger af forhold om infrastruktur, høje byggerier, energianlæg og detailhandel. Det samme gør sig gældende på naturområdet, og når det drejer sig om klimatilpasning langs kyster eller vandløb.
    Biodiversitetskrisen og klimaudfordringer kan ikke løses af den enkelte kommune alene. Det er generelt problemstillinger, hvis løsninger findes i en større geografi end den enkelte kommune. Og skal målene i klimaloven om 70 % reduktion nås, er det afgørende med forpligtende planlægning på tværs af kommunegrænser.
    Derfor er det DNs forslag, at forpligtende planlægning på tværs af kommunegrænser i et regionalt perspektiv opprioriteres – ikke kun i Hovedstadsregionen – men i landet som helhed, for at styrke og afveje behovet for bæredygtig byvækst i samspil med målene for klima og natur.
    Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening, leder af lokale sager
    Ole Damsgaard, formand for DN København

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *