Hvad står NABC for?

N
A
B
C
Her får du bogstaverne på plads!
Plus en definition på hvad en god ide er.


N for Need/BEHOV

N er det vigtigste i modellen. Uden et vigtigt behov, er resten ligegyldigt og du kan kun være sikker på, at ideen er god i dine øjne.

A for Approach/FREMGANGSMÅDE

A er det vi oftest kommer til at starte med, fordi det handler om, hvordan vi gerne vil gøre noget. Men i NABC-modellen kommer A altid efter N.

B for Benefit/FORDELE

B er de fordele eller det særlige ved idéen. Det, der gør den anderledes end alle de andre.

C for Competition/KONKURRENCE

C er analysen af konkurrencen, er der mange om buddet eller få. Forveksles ofte med N. Men C holder fokus på den virkelighed idéen skal fungere i/være en del af.

Gode og relevante ideer

Det er ikke alle idéer, der er lige gode og det er ikke alle idéer, der er lige relevante. NABC har fokus på, at idéerne skal være vigtige idéer frem for interessante. Interessant er godt, men ikke godt nok.Metoden er også med til at afklare om den idé, der skal udvikles er vigtig nok. Det er ikke nok, at det er en interessant idé, det skal være en VIGTIG idé.
Fx: Borgerinddragelse er interessant, men bliver først vigtigt, hvis dét borgerne skal inddrages i gør en forskel / har betydning for resultatet og dem, der deltager. Eller hvis det politiske ejerskab til planstrategien skal forankres og seminaret med kommunalbestyrelsen anvender en ny metode, så skal metoden stå mål med indsatsen, som den nye metode kræver. Fx var Guldborgsund Kommunes lokale Galathea-ekspedition vigtig, fordi den sendte kommunalbestyrelsen til kommunens havnebyer, hvor de mødte ildsjæle samtidig med, at de fik tid til at diskutere relevante temaer i planstrategien. Men den var også interessant, fordi metoden ikke var prøvet tidligere.

Tilbage til NABC-forsiden.

Skrevet af Kirstine Vinderskov for Plan09.

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

  Kommuneplan2009 
Gode råd til kommunerne


  To verdener mødes
Samarbejde med fælles vision


  Co-Creation
Involvér andre tidligt i dit arbejde


Skrevet af:

05.03.08

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania