Vestegnen, maj 2007

Sekretariatsleder May Lundsgaard Gregersen fra Vestegnssamarbejdet giver her en status på eksempelprojektet nu hvor erhvervstopmødet har bundfældet sig og arbejdsgrupperne er trukket i arbejdstøjet.


Eksempelprojektet på Vestegnen har fokus på at skabe

  • en overordnet politisk strategi for infra-struktur,
  • erhvervsudvikling og erhvervsområder på Vestegnen,
  • en generel fælles strategisk plat-form for vestegnskommunernes dialog med omverdenen samt
  • at udarbejde et fælles udviklings-perspektiv

Målet er, at strategien kan indgå i de enkelte kommunale planstrategier i de otte kommuner, der er del af Vestegnssamarbejdet.
Herudover er det tanken at udvikle nye metoder i det politisk-strategiske arbejde.
Se projektplanen.
Projektet har nu gennemført en stor del af projektaktiviteterne i den første halvdel af projektet, hvor tyngden ligger.

Indledende interviewundersøgelse

Den første aktivitet i projektet var en indledende interviewundersøgelse, hvor 35 nøglepersoner inden for kommunerne, erhvervslivet og øvrige aktører inden for erhvervsudvikling blev udvalgt til at gennemføre et kvalitativt interview. Interviewene blev gennemført i februar måned. Se opsamling på de indledende interviews.

Opstartsmøde med politikerne

Som opfølgning på indledende desk research og interviews i projektet, blev de vigtigste 5 temaer indenfor infrastruktur, erhvervsudvikling og erhvervsområder udvalgt. Herefter blev der afholdt et fælles opstartsmøde for politikere i de otte kommuner. Det fandt sted den 8. marts kl. 15-18. Der blev inviteret 5 – 7 relevante politikere fra hver kommune. Formålet var at forankre projektet bagud i kommunernes politiske udvalg, at skabe et fælles vidensgrundlag for det politiske niveau i kommunerne, drøfte prioriteringer ud fra de muligheder og potentialer, kommunerne får ved en fælles strategi samt at give input til den videre proces. Mødet blev afviklet som cafedebat, hvor politikerne fik lejlighed til at rotere en gang undervejs.
Se opsamlingen af desk researchen og inspirationsoplægget til opstartsmødet .

Resultaterne fra opstartsmødet blev bearbejdet i Vestegnssamarbejdet, og der blev på baggrund af interviewundersøgelsen og opstartsmødet udpeget otte erhvervspolitiske temaer med hver 3 – 5 strategiske valgmuligheder eller visioner. Temaerne og de strategiske valgmuligheder blev præ-senteret i et debatoplæg til ErhvervsTopmødet.

Erhvervstopmøde

Afviklingen af Erhvervstopmødet var projektets hovedaktivitet. Det fandt sted den 16. april kl. 14-21. Her blev der blandt politikere, organisationer, og erhvervsliv skabt nogle engagerende rammer for en fælles dialog om de otte er-hvervspolitiske emner. Topmødemodellen er kendt fra byudviklingsarbejde i bl.a. Washington i USA og er i Danmark bl.a. blevet anvendt i pilotprojektet for nationalparken i Nordsjælland. Topmødemodellen bliver i dette projekt afprøvet til strategiudvikling og med erhvervsliv og politikere som primær målgruppe.
Der blev indbudt ca. 3.500 politikere, erhvervsfolk samt repræsentanter for organisationer og institutioner, og ca. 220 personer deltog i ErhvervsTopmødet. Alle indbudte blev inviteret med personlig indbydelse fra de otte borgmestre og med udsendelse af debatoplægget.
Der var på topmødet sat 25 minutter af til hvert tema. Hvert tema og valgmulighederne blev først præsenteret fra talerstolen, emnet blev herefter diskuteret ved hvert bord (7 deltagere ved hvert bord) med en udpeget ordstyrer, og valgmulighederne blev til sidst bragt til afstemning gennem et særligt elektronisk afstemningsudstyr.
Målet med Erhvervstopmødet var, at resultaterne kunne fungere som rettesnor for det videre arbejde med strategierne og udpege tendenserne inden for de otte temaer.

Næste skridt

Som opfølgning på ErhvervsTopmødet nedsættes der p.t. fire temagrupper med både interne og eksterne deltagere, som hen over sommeren arbejder videre med et egentligt udviklingsperspektiv til kommunernes kommuneplanstrategier. Temagrupperne afslutter arbejdet ultimo august.

Download fra Erhvervstopmødet

Her kan du debatoplæg og øvrigt materiale vedrørende erhvervstopmødet.

Debatoplæg
Invitation
Program
Afstemningsresultat
Pressemeddelelse
Oversigt over pressedækning
Deltagerliste

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

 

Plan09
Sekretariatet
Haraldsgade 53
2100 København Ø
tlf. 72 54 47 81
Plan09@blst.dk

Skrevet af:

25.10.07

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania