EnglishKontakt

To usædvanlige publikationer om en meget kreativ periode i dansk byplanhistorie

BYPLANHISTORISK UDVALG PRESSEMEDDELELSE

1. Byplanhistorisk Note nr. 65.
Byplankonsulenttegnestuerne i 1960`erne og 70`rerne. En interviewundersøgelse.

2. Byplanhistorisk Note nr. 66.
Fra grænseløs optimisme til kritisk eftertanke. Byplankonsulenttegnestuerne i 1960`erne og 70erne.

Begge publikationer er resultatet af et to-årigt forskningsprojekt gennemført af en arbejdsgruppe fra Byplanhistorisk Udvalg, Dansk Byplanlaboratorium. Projektet er støttet af Realdania.

Formålet med projektet har været at belyse byplankonsulenttegnestuernes virksomhed og deres betydning for byernes og byplanlægningens udvikling i de to travle årtier 1960`erne og 70`erne inden kommunerne fik etableret deres egne byplanforvaltninger.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række interviews af konsulenter eller medarbejdere fra 14 af de mest kendte og aktive tegnestuer fra tidsperioden. Interviewene og det indsamlede materiale er bearbejdet i artikelform, medens de originale interviewoptagelser og udskrifter heraf har fået plads i det nyoprettede "Digitale Byplanhistoriske Arkiv" på Dansk Byplanlaboratorium. Arbejdsgruppen har herved fremskaffet et unikt materiale til brug for fremtidig forskning, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe senere hen.

Udover dette primære resultat viser undersøgelsen, at et flertal af tegnestuerne etablerede sig omkring 1960, ekspanderede hastigt hen imod slutningen af 70`erne for at blive nedlagt, omdannet eller fusioneret med andre i løbet af 80`erne. Undersøgelsen giver et levende billede af, hvordan tegnestuerne med stor ihærdighed tog fat på alle de nye planlægningsopgaver, som kommunerne skulle løse som en forudsætning for , at de kunne imødekomme det store behov for byvækst, omdannelse og fornyelse, som pressede sig på overalt i landet fra 1960 og fremefter.

Fra centraladministrationens side blev der gjort en stor indsats for at få det lovpligtige planlægningsarbejde i gang, men det var tegnestuerne, der gennem deres omfattende praktiske erfaringer og faglige engagement i udviklingen af planernes indhold, metode og kommunikation, i væsentlig grad bidrog til den mere generelle udvikling af byplanlægningen som arbejdsredskab.

Der var under hele perioden en frugtbar udveksling mellem centraladministrationen og konsulenterne af synspunkter på den faglige udvikling af dispositionsplanerne, som resulterede i de stærkt forbedrede kommuneplaner, som blev indført i 1977. Flere af tegnestuerne blev f.eks. gentagne gange engageret til at udarbejde de statslige vejledninger.

Bag den nye dispositionsplanlægning lå også ideologier og tanker om, hvordan man kunne strukturere og indrette den moderne by, så man blandt andet kunne tage højde for de nye trafikproblemer, det voksende arealbehov m.v., samt ønsket om mere indflydelse fra borgerne på byernes udformning.

Konsulenterne gik med liv og lyst op i debatten om, hvordan byerne skulle udformes. De hentede deres inspiration både i England, USA og Europa i øvrigt. Men ofte gjorde de deres egne erfaringer, f.eks. med de mange fine udstyknings- og bebyggelsesplaner og den ret tidlige udvikling af en nuanceret og vel afbalanceret bykerneplanlægning, som bidrog til, at der ikke blev gennemført så omfattende nedrivninger i danske bykerner som i byerne i nogle af vore nabolande.

Undersøgelsen viser også, at en stor del af konsulenterne var påvirket af deres læremester og senere kollega på Arkitektskolen i København, professor Peter Bredsdorff. Herfra fik de en grundlæggende humanistisk holdning til samfund og mennesker samt respekt og forståelse for arkitekturen som kunstart med sig i deres videre arbejdsliv.

For hver af de undersøgte tegnestuer er redegjort for hvilke opgaver tegnestuen har haft, samt hvor og hvornår. Tilsammen har de tydeligvis stået for hovedparten af kommunernes planlægning i de to undersøgte årtier.

Nogen større komparativ analyse af det indsamlede materiale har ikke ligget inden for projektets rammer. Men det skal fremhæves, at materialet lægger op til en række videregående undersøgelser og forskningsprojekter, som vi håber vil kunne interessere andre byplanlæggere, historikere og fremtidige forskere.

Af de to publikationer indeholder Note 65 ( 211 sider, pris 200 kr.) en nærmere beskrivelse af forskningsprojektet, dets forløb, resultater og videre perspektiver. Herefter en artikel om hver af de undersøgte tegnestuer indeholdende hovedpunkter fra interviewene samt nogle faktasider om deres virksomhed og opgaver .

Note 66 (105 sider,pris 150 kr.), der udkom i juni 2011, indeholder derimod en række artikler fra et seminar, som blev afholdt i november 2010 for at give et mere overordnet billede af den interessante og forrygende tid, som vores projekt koncentrerer sig om. En periode, der er så vigtig for dansk byplanlægning, at vi har valgt art give vores bidrag til historien, mens det endnu var muligt.

 

Publikationerne kan fås hos Dansk Byplanlaboratorium:

Vibeke Dalgas
Projektleder

 

Bestil noterne her
Læs mere om Byplanhistorisk Udvalg