EnglishKontakt

Afholdte kurser

Her finder du oplæg fra de kurser, som Byplanlaboratoriet har afholdt.

Har du specifikke ønsker til et oplæg, som ikke fremgår på hjemmesiden, så send en mail til os.

2017

Konference i Nyborg den 8. februar 2018

Danmarks bebyggede areal vokser og vores byområder bliver mere og mere befæstet. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet – og gamle vaner. Konferencen Byens Gulv konkretiserer tendenserne, giver indsigt og lægger op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.

I 2018 sætter vi blandt andet fokus på, hvordan man indtænker sikkerhed og tryghed, når man planlægger og anlægger byens gulv.

Formålet med konferencen er at samle alle med interesse for byens liv, funktion og materialer: Staten, kommuner, forsyningsselskaber, byplanlæggere, landskabsarkitekter, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører. Deltag i konferencen - i fællesskab kan vi bryde rutinen og åbne mulighed for innovative løsninger. 

Find program

Igen i år er der på konferencen et åbent spor, hvor aktører på feltet kan byde ind med relevante oplæg og projekter. Har du et spændende projekt, der omhandler Byens gulv, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til nwo@byplanlab.dk

Læs interview med landskabsarkitekt Torben Møbjerg, direktør i GHB landskabsarkitekter

Læs mere om konferencen

Sted:
Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Konference d. 24. januar 2018 
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Kl. 9.00 til 16.00

Se oplæg fra konferencen
Byudvikling og motorvejslandskaber
v. lektor Torben Dam, IGN og Danske Landskabsarkitekter, Tænketanken

Vejarkitektur og ingeniørkunst – om design af moderne motorveje
v. Ulla Egebjerg, tidligere chefarkitekt Vejdirektoratet

”Den Østjyske Millionby” – historien, landskabet og erhvervsudviklingen
v. professor Tom Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus

Motorvejen set udefra
v. udviklingschef Peer M. Rexen, Vejen kommune

Se program

Motorveje har en særlig status, i landskabet - og i byplanlægningen. Den gode historie om motorvejen fortæller om omsorg for landskabet, så vel som for bilisten. Men historien fortæller også om motorvejen som en påtrængende nabo med store konsekvenser for beboelse, landskab og natur. Vi bygger huse og byer, oftest med stor respekt for den arkitektoniske sammenhæng, men motorvejene, som er de absolut største, mest udbredte og mest indgribende bygværker, dem lægger vi ud over landet, alt for ofte med alt for lidt omtanke for andet end den regelbundne nødvendighed.

Motorvejene kan blive stor landskabskunst. De er det i enkelte tilfælde og de bør anlægges med det for øje. Det bør være opgaven og det absolutte krav i enhver projektering. Det er det, vi gerne vil drøfte ved denne konference.

Med regeringsgrundlaget 2016 er der kommet fokus på en række projekter, bl.a. en ny midtjysk motorvej, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en række udvidelser af eksisterende motorveje, herunder E-45. Der er derfor god grund til at gøre status og vurdere, hvordan vi kan sikre de hensyn, der skal tages, når de næste års projektering meget let kommer til at handle om støjafskærmning, trafiksikkerhed og udvidelse af antallet af spor.

  • Hvilken faglig viden og planlægningsmæssig indsigt er der brug for?
  • Hvordan fastholder vi motorvejen som et smukt og velfungerende element i landskabet?
  • Har vi modet til at lægge styrke i den kunstneriske udformning af vejens landskab?
  • Hvordan afhjælper vi den biologiske barriere?
  • Hvordan kan motorveje, som blev anlagt smukt i det danske kulturlandskab, fungere tæt på erhvervs og boligområder mellem høje støjvolde og med ekstra spor?
  • Hvad betyder det for byudviklingen, om industri og handel er placeret veleksponeret ud til motorvejen eller skjult bag støjværn?

Hør bl.a. oplæg fra ….
Cand.phil., skribent og motorvejsbruger Søren Ryge
Udvalgsformand Axel Bredsdorff, Rudersdal Kommune
Arkitekt og byplanlægger Dennis Lund
Professor Tom Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus

Målgruppe: Statslige og kommunale planlæggere, landskabsarkitekter, arkitekter, trafikplanlæggere, styrelser, rådgivere og udførende entreprenører m.fl.

Konferencen udbydes i et samarbejde mellem Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium

Arrangementsgruppen:
Landskabsarkitekt Sonja Poll, Danske Landskabsarkitekter, Tænketanken
Lektor Torben Dam, IGN og Danske Landskabsarkitekter, Tænketanken
Landskabsarkitekt Jeremy Dennis, Roskilde Kommune og Danske Landskabsarkitekter, Tænketanken
Projektleder Michael Nørgaard, Dansk Byplanlaboratorium

Konferencen afholdes d. 24. januar 2018 i
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Se program

Sted:
København

Kompetenceudviklingsforløb 2017 - 2018

Strategisk byledelse for fagchefer er et kompetenceudviklingsforløb, der sætter fokus på byledelse i en tid præget af øget global konkurrence, klimaændringer og fraflytning fra land til byer. Udfordringer, der kræver en evne til at håndtere brændende platforme og foretage strategiske omstillinger.

Forløbet giver dig som kommunal fagchef værktøjer til at foretage omverdenanalyser af de udfordringer og muligheder, som din kommune og by står over for. Programmet styrker dine forudsætninger for at kunne understøtte de strategiske udviklingsspor, som skal følges de kommende år i din kommune. Dine kompetencer som fagchef er afgørende for at kunne geare den kommunale organisation, indgå i netværksstyring med dine politikere og direktører samt handle strategisk sammen med kommunens andre forvaltninger og interessenter.

Se program

Tilmelding via DAC

Sted:
København

Kursus d. 22. og 23. november

Der findes ikke en standardopskrift på ”den gode lokalplan”, fordi hver lokalplan har sine egne omstændigheder. Derfor er kurset bygget op om workshops, hvor du får skærpet din kritiske, konstruktive og kreative sans i forhold til planværktøjet og processen.

Med Næstved som case tager kurset fat i 3 grundlæggende spørgsmål:

  • Hvad skal der til, for at en lokalplan formelt set er i orden?
  • Hvordan sikrer vi overensstemmelse mellem det lokalplanen skal opnå og formuleringen af formål og bestemmelser?
  • Hvordan tilrettelægger kommunen gode processer for lokalplanlægning og administration af planerne?

Se program

Der er lukket for tilmeldinger, men du kan blive skrevet på ventelisten
ved henvendelse til mb@byplanlab.dk

 

 

Sted:
Næstved

Strategisk byudvikling for projektledere

- Nyt kursusforløb for projektledere, der arbejder med byudvikling!

Byerne forandrer sig med stor hast og det samme gør kommunernes rolle som den aktør, der driver byudviklingen. Det er baggrunden for Byplanlaboratoriets nye kursusforløb om strategisk byudvikling for projektledere.

Forløbet understøtter de projektledere og planlæggere, som arbejder med byudvikling og styrker dem i projektlederrollen. Med udgangspunkt i de konkrete projekter, som deltagerne arbejder med i deres egen praksis, får de skærpet deres fokus på, hvordan man driver processer i byudviklingen og får tingene til at ske, ved at navigere i det kompleks af interesser, dagsordener og beslutningsgange, der altid omgiver et byudviklingsprojekt.

Forløbet er på samme tid et kompetenceudviklingsforløb og et projektudviklingsforløb, der består af 5 seminarer fordelt over et år. Undervisningsformen veksler mellem inspiration og ny viden, arbejde med egen case og fælles refleksion.

Igennem forløbet kommer deltagerne i dybden med temaer som

  • Netværksledelse
  • Innovationsprocesser og byudvikling
  • Politik og faglighed
  • Økonomi og partnerskabsmodeller
  • Magt og relationer
  • Kommunikation og mobilisering

Underviserne på forløbet vil være en blanding af forskere, rådgivere, politikere, kommunale topembedsfolk og andre projektledere, som arbejder med byudvikling. Kurset tilpasses deltagernes profiler. 

Målgruppen for kursusforløbet er kommunalt ansatte projektledere, som arbejder med byudvikling. Det kan være i form af fx bymidteprojekter, byomdannelse, landsbyudvikling, områdefornyelse eller Business Improvement Districts.

Se program for hold I 

Hold I og hold II er fyldt op
Ønsker du at blive skrevet op til hold III, så send en mail til db@byplanlab.dk. Vi forventer at starte hold III op i december 2018.
 

Hold I er støttet af Realdania. 

 

Kursusforløbet strækker sig over et år. Hold I starter op i november 2017.

Sted:

Konference d. 6. november i Helsingør

Hvad er de centrale planmæssige udfordringer for hovedstadsområdet frem mod 2030, og hvordan håndterer vi dem?

På 70-året for den oprindelige Fingerplan og som optakt til revisionen af landsplandirektiverne for hovedstadsområdet inviteres politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og fagfolk til debat- og inspirationskonference om hovedstadsområdets fremtid.

Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Dansk Byplanlaboratorium.

Se program

Se oplægsholdere

Læs skriftet Hovedstaden 2030 - fremtidens udfordringer for planlægning i hovedstadsområdet

Se deltagerlisten

 

Se oplæg fra konferencen

Hvad skal hovedstadsområdet have ud af arbejdet med Hovedstaden 2030?
v. Benedikte Kiær borgmester, Helsingør Kommune

Hvordan ser Region H. hovedstadsområdet i 2030?
v. Sophie Hæsdorp Andersen regionrådsformand, Region Hovedstaden

Plads til en voksende befolkning
v. Curt Liljengren, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter

Effektiv og smart mobilitet
v. Susanne Krawack, mobilitetschef, Aarhus Kommune

Attraktive erhvervsområder
v. Ole Hjorth, director, Sadolin & Albæk

Natur og oplevelse
v. Malene Krüger, adm. direktør, Tredje Natur

Konkurrencedygtig detailhandel i Hovedstaden 2030 
v. Per Nyborg, adm. direktør, ICP

Fremtidens fingerplan?
v. Jes Møller, formand for Dansk Byplanlaboratorium

Byregionale strategier, planlægning og det politiske lederskab
v. Jens Kvorning, arkitekt m.a.a. og professor ved Kunstakadamiets Arkitektskole

En fælles (op)sang
v. Boris Brorman Jensen, arkitekt m.a.a, konsulent og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole

Sted:
Helsingør

BYPLANMØDET indbyder til debat og refleksion

Hvad efterspørger de forskellige dele af erhvervslivet? Og hvordan kan kommuner bruge nye former for samarbejde med virksomhederne til at skabe øget bykvalitet?

Vækst og erhvervsudvikling er på alles læber, og kommuner og regioner leverer seriøse indsatser i kampen for begge dele. De arbejder benhårdt på at tiltrække nye virksomheder, men gøres der nok for at samarbejde med og fastholde de eksisterende? Ved vi, hvad forskellige brancher efterspørger af fx services og bykvalitet? Og hvad kan forskellige virksomheder tilbyde at give tilbage til byen? 

Kommuner bliver målt på succesen af deres erhvervsindsats i årlige ratings og virksomhedsundersøgelser. Men de mange ratings fortæller naturligvis ikke hele sandheden om det kommunale erhvervsklima og forskellige virksomheders ønsker og behov. På Byplanmødet graver vi et spadestik dybere, og spørger, hvad der er sandheder og myter, når virksomheder tager beslutninger om lokalisering, flytning, udvidelse eller samarbejde om fx byens fysik eller arbejdstagernes kompetencer.

Vi kaster også et blik på fremtidens behov. Med den 4. industrielle revolution står vi overfor en øget digitalisering og automatisering i alle brancher – fra intelligent lagerstyring og førerløse biler til robotten Ross, der arbejder som advokatfuldmægtig. Denne udvikling kan fx skabe nye måder at arbejde på, nye virksomheder og arbejdsmarkeder, midlertidige byerhverv, mindre trængsel og mere plads i bymidterne.

Med Fredericia som vært byder Byplanmødet velkommen til en succesrig erhvervskommune, der efter at have skabt ideelle betingelser for erhvervslivet nu fokuserer på at styrke bymiljø og bykvalitet – for at øge bosætningen og skabe en stærkere sammenhæng mellem by og erhverv.

Byplanmødet 2017 bliver afholdt d. 5.- 6. oktober i Fredericia
 

LÆS MERE OM BYPLANMØDE 2017

 

Se mere om tidligere byplanmøder

Sted:
Fredericia

Nyt liv – nye muligheder

I 2016 modtog Danmark flere flygtninge end nogensinde tidligere og alt tydede på, at der ville komme endnu flere. Det lagde et stort pres på kommunerne, der bærer det primære ansvar for boligplacering og integration. Specielt fordi flygtningene kun kan betale en meget lav husleje.

Siden er antallet af asylansøgere faldet, men det satte gang i en diskussion om, hvor godt – eller dårligt – bygningsmassen, byerne og lokalsamfundene er gearet til at omstille sig til at der pludselig kommer en stor gruppe nye borgere. Blandt andet om, hvorvidt nogle af de tomme bygninger, der står rundt om i landet kan tages i brug til at huse nye borgere midlertidigt eller permanent.

Konferencen tager denne diskussion op og sætter fokus på nogle af de spørgsmål der rejste sig:

  • Hvordan tænker vi mere langsigtet og udover såkaldte ”flygtningeboliger” i omdannelsesprocesser?
  • Hvilken bygningsmasse egner sig og kan den overhovedet tages i brug?
  • Hvordan kan man skabe et godt samarbejde mellem frivillige og kommunale aktører og skabe en bedre overgang fra asylcenter til kommune?

Udgangspunktet er de potentielle synergieffekter der kan findes i krydsfeltet mellem tomme bygninger, integration og civilsamfund. Omdrejningspunktet er, at det ikke kun handler om at finde boliger, men at det handler om at skabe hjem, fordre gensidige relationer imellem boligplacerede flygtninge og lokalsamfund, og at vi alle er byggestenene i denne proces. 

Seminaret er støttet af Dreyersfond og tager udgangspunkt i Emergency Architecture & Human Rights' arbejde med håndbogen Nye Byggesten i Byfornyelsen, finansieret af Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet i 2016.

Se programmet

Håndbogen vil blive offentliggjort i forbindelse med seminaret og henvender sig til kommunale praktikere, der arbejder med boligplacering, omdannelse af bygninger og integration.

 

Læs publikationen Nye byggesten i byfornyelsen

 

Oplæg fra konferencen

Introduktion til håndbogen Nye Byggesten
v. Emergency Architectue and Human Rights

Flygtninge som ressource i mindre byer, men hvordan? – Lokal forankring, bottomup integration og medskabelse
v. Lise Byskov Herlsund, Københavns Universitet.

Tomme bygninger, integration og civilsamfund. Erfaringer fra Röstunga i Sverige
v. Nils Philips, formand for Röstånga Utvecklings A/B

Hvordan tager en landsby imod nye borgere? Erfaringer fra Odsherred
v. Malene Friis Madsen

Sted:
København

- detailhandelsstrukturen og de nye muligheder i planloven

Seminar i Odense d. 31. august

Nye aflastningsområder i kommunere risikerer at sætte den eksisterende detailhandelsstruktur under pres.

Få overblikket over de nye detailhandelsregler fra Erhvervstyrelsen på dette seminar med eksempler fra to kommuner, der går hver sin vej når det gælder aflastningsområder.

Se program

Oplæg fra seminaret

Intro til dagens program
v. Dansk Byplanlaboratorium

De nye detailhandelsregler
v. specialkonsulent Pia Graabech, Erhvervsstyrelsen

Konkurrence eller synergi? 
v. direktør Per Nyborg, Institut for Center-planlægning (ICP) A/S

Butikskæderne: Hvad vil de? 
v. direktør Per Nyborg, Institut for Center-planlægning (ICP) A/S

Aflastningscenter, nej tak!
v. byplanlægger Peter Magnussen, Silkeborg Kommune

Nye big box lokaliseringer ved Aflastningscenter Herning
v. byplanlægger Kaare Hjorth, Herning Kommune

Sted:
Odense

Kursus i København den 14. juni 2017

Har du brug for en grundlæggende indføring i planretten, eller ønsker du indblik i de planlovsændringer, der forventes endeligt vedtaget i juni 2017? Med afsæt i de højaktuelle lovændringer introduceres kursusdeltagerne til den juridiske metode og de retslige hjørnesten på planområdet. Kurset er for dig, der arbejder med planloven i praksis. Undervejs vil der være rig mulighed for at diskutere og stille spørgsmål fra dagligdagens problemstillinger.

Se program

Sted:
København