Gladsaxe

Konkrete mål gør planen let at forstå

2009

I Gladsaxe har man erfaret, at en målstyret kommuneplan ikke kun giver mere effektiv og fokuseret planlægning – men også gør planen let at forstå og diskutere for både borgere og politikere. De færreste kan være uenige i, at der skal være ”kultur i børnehøjde” – men det er straks lettere at have en holdning til, hvor og hvordan en bamsesti skal etableres.

Konkret kobler Gladsaxe de højtflyvende visioner for kommunen med konkrete målsætning og helt jordnære handlinger. Handlingsprogrammerne består af konkrete aktiviteter, der skal gennemføres. Et mål er kultur i børnehøjde, og her er fx ”bamsestien” en handling. I kommuneplanen 2005 var der knap 60 handlinger, som stort set alle blev opfyldt.

Planen er, at byrådet efter de første to år med kommuneplanen skal evaluere, hvor langt de er nået med målopfyldelsen – og om eventuelle justeringer er nødvendige. Målene i kommuneplanen er en blanding af nye mål og mål fra andre af kommunens politikker. Fx er et mål under ”sundhed”, at kommunen skal bygge en ny sportshal, selvom det allerede er vedtaget, planlagt og betalt i forbindelse med Gladsaxes sundhedspolitik.

Handlingerne gør det håndgribeligt, så målene er til at forstå. Et mål om en grøn og smuk by er svære at forstå. Handlingerne skal være til at få øje på og som skal kunne realiseres. Det kan fx være træplantning langs hovedgader.

3 gode råd om målstyring fra Gladsaxe:
1. Arbejd med både visioner, mål og handlinger i kommuneplanen.
2. Vær realistisk med handlingsprogrammerne
3. Diskuter både kommuneplan og handlingsprogrammer med politikerne. Det gør, at de lettere kan beslutte, om det er de rigtige mål og dermed visioner.

Politikerne er med til at vurdere opfyldelsen af handlingsprogrammer efter de første to år. Det giver dem en endnu tættere forbindelse til kommuneplanen.

Læs mere om Gladsaxes kommuneplan