Business og Bysamarbejder

Business og Bysamarbejder

Oplægsspor på Store scene fra kl. 14.30-15.00.

Mange kommuner er i gang med at udvikle BID-lignende samarbejder med private parter. Samarbejder der skal styrke vækst og byudvikling i danske byområder.

Realdania By og Byg, KL og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er gået sammen med 11 kommuner i et netværk, der har til formål, at bliver klogere på hvordan man gennemfører privat-offentlige bysamarbejder i Danmark. De kommunale cases dækker bredt over udfordringer i forhold til f.eks. detailhandel i bymidter, trængsel og mobilitet, iværksætteri og vækst, bosætning, turisme mv.

I dette track mødes vi på store scene til en samtale om hvad der motiverer hhv. kommune og private parter til at indgå i offentligt private bysamarbejder. Hvad er dilemmaerne? Og hvordan holder man dampen oppe?

De to samarbejdsperspektiver præsenteres af Micael Duncan, selvstændig erhvervsdrivende og næstformand i Business Slagelse, og Maj Green By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune.  De to tager afsæt i deres konkrete erfaringer fra bysamarbejderne Business Slagelse og Gladsaxe Erhvervsby.

Læs mere om Business Slagelse.

Læs mere om Gladsaxe Erhvervsby

Samtalen er faciliteret af Berit Mathiesen, KL og medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse.