EnglishKontakt

Dansk Byplanlaboratoriums ideer til den kommende landsplanredegørelse

28. maj 2012

Til Miljøminister Ida Auken

Dansk Byplanlaboratoriums ideer til den kommende landsplanredegørelse

Dansk Byplanlaboratorium vil gerne takke for invitationen til at debattere landsplanredegørelsen i en foroffentlighedsfase. Miljøministerens rejser her en række væsentlige og fremadrettede spørgsmål.

 

Væksten og velfærdens geografi

Såvel regeringsgrundlaget som en række af de efterfølgende initiativer, regeringen har taget i forhold til vækstdagsordenen, stiller spændende perspektiver op for Danmarks udvikling i de kommende år. I Byplanlaboratoriet ser vi landsplanredegørelsen som et vigtigt bidrag til den dagsorden, da landsplanredegørelsen er den oplagte mulighed for at sætte geografi på visionerne og udfordringerne. Hvordan kan planlægningen understøtte visionerne og initiativerne, og hvad betyder den satte dagsorden for planlægningen?

Det er vigtigt at drøfte og differentiere vækstbegrebet. I de seneste 10-20 år er befolkningstilvæksten helt overvejende sket i de større byområder - og måske især i Hovedstadsområdet. Mange unge flytter til de større byer, og dermed er egne af landet præget af affolkning. Den tendens ser ud til at fortsætte, og det er en udfordring, både for vækstområderne - og for de landdistrikter, der skal finde veje til at opretholde et attraktivt lokalmiljø trods affolkningen. Her skal der planlægges for skrumpende byer - både i landsbyer og større provinsbyer. Det betyder ikke nødvendigvis, at udviklingen stopper. Det er lokalt og i regionale samarbejder, de nye veje skal beskrives - men det er samtidig en national udfordring - og dermed et vigtigt emne at belyse og perspektivere i en landsplanredegørelse. For hvad mener vi med vækst, og hvilke udtryk skal den have?

Man bør for eksempel diskutere rigtigheden i påstanden om, at visse dele af landet ikke bidrager til væksten. En OECD-analyse har belyst, at regionerne uden for hovedstæderne bidrager med 2/3 af BNP. Det kunne være interessant at arbejde videre med analyser af, hvilke billeder der tegner sig i Danmark, og hvilke mål vi kan sætte for vækst og udvikling, tilpasset aktuelle tendenser og stedbundne vilkår, betingelser og potentialer.

Med andre ord kunne den kommende landsplanredegørelse med fordel diskutere og modne vores opfattelse af vækst og værdiskabelse. En ny påstand kunne være, at landets vækstområder er afhængige af landets rekreative yderområder. At der kan skabes nye rekreative værdier, der kan skabe grobund for nye iværksættere og et dynamisk miljø. Der kan også satses på dobbeltbosætning og turisme. Da turistbesøgstallene falder i hele landet, er der grund til at se på, om vores ”produkt” kan forbedres. Det er ikke mindst de landskabelige herligligheder, der trækker folk til yderområderne, og derfor er det vigtigt at rydde op i overflødiggjorte boliger og afskrevne produktionsbygninger.

For nylig pegede en undersøgelse på, at 10.000 boliger landet over er egnet til nedrivning. Hertil kommer de mange faldefærdige erhvervsbygninger. Landbruget vurderer, at der er tale om 30.000 - 40.000 nedrivningsmodne driftsbygninger. Hertil kommer erhvervsområder i byerne, der rummer et stort omdannelsespotentiale. Alt i alt giver det stof til eftertanke. Som en del af overvejelserne om, hvordan vi kan understøtte en bæredygtig udvikling i landdistrikterne - men også i forhold til byernes udvikling. For hvor og hvordan skal danskerne bo i fremtiden? Hvordan tænker vi erhvervsudviklingens geografi - og geografien for den transformation, velfærdssamfundet undergår? Hvordan skal vi planlægge for bæredygtige landdistrikter, byvækst, byfortætning og byomdannelse? Og hvordan skaber vi en infrastruktur, der underbygger den udvikling, vi planlægger for?

I debatoplægget spørges der retorisk om der er ældre industri- eller havneområder, der kan genanvendes og udnyttes til nye erhverv og rekreative områder? Det er der ingen tvivl om, at der er. Og der er heller ingen tvivl om, at kommunerne savner redskaber til at realisere deres visioner på dette område.

Alt dette kunne en landsplanredegørelse give vigtige bud på - baseret på al den viden, og alle de data der er tilgængelige som et resultat af ikke mindst kommuner og regioners analyser og strategiske overvejelser. En landsplanredegørelse skal udstikke retning og pejlemærker for den fremtidige planlægning. Men det bør ske med afsæt i det, vi allerede ved og tror på. Der er behov for at samle lokale og regionale strategier i et Danmarkskort, der illustrerer nødvendigheden af en differentieret tilgang til mål, planlægning og indsats for vækst og udvikling.

Byplanlaboratoriet anbefaler

  • At landsplanredegørelsen sætter geografi på vækstdagsordenen og et velfærdssamfund under forandring - i form af et nyt Danmarkskort, der illustrerer nødvendigheden af at differentiere indsatserne og målsætningerne.
  • At landsplanredegørelsen bliver et afsæt for, at der udvikles planredskaber for en kvalitativ omdannelse af landsbyer og provinsbyer, der skrumper. Planlægningen er gearet til vækst, men der skal også skabes livskvalitet og udvikling i områder, der ikke har befolkningsmæssig vækst.
  • At der er fokus på kvalitetsturisme og dobbeltbosætning.
  • At der i forlængelse af de igangværende undersøgelser igangsættes et udviklingsprojekt om omdannelse af ældre erhvervsarealer i de danske byer, og at landsplanredegørelsen peger på, hvor områderne er lokaliseret. Der er store potentialer i at skabe fremtidens bæredygtige byer ved at udnytte disse arealer. I de store byer bør der, efter vores mening, være fokus på byomdannelse og fortætning, og i mange provinsbyer er der tomme og forladte områder, der ikke har en fremtid, men som måske indeholder bevaringsværdige bygninger eller potentiale i forhold til bystrukturen. Det er svært at komme i gang. Det kræver nye kompetencer - og måske også nye redskaber, der kan føre fra plan til realisering. Byplanlaboratoriet vil meget gerne bidrage til den diskussion.

 

Klimatilpasning, grøn energi og det åbne land

Klimatilpasning og grøn energi er blandt de vigtigste emner for en samlet landsplanlægning. Klimatilpasningen skal ske på alle niveauer – fra fælles kystsikring på Vestkysten til lokal regnvandsafledning på den enkelte matrikel. Og strategisk energiplanlægning er et indsatsområde, der behøver stor opmærksomhed nu og i mange år fremover. Byplanlaboratoriet vil gerne rose den indsats og det fokus, der fra statslig side har været på netop dette område.

Det byggede miljø repræsenterer store værdier, som bør sikres i forhold til øget nedbør, flere og kraftigere storme og vandstandsstigninger. Den lokale indsats er afgørende, men det er også vigtigt, at der sættes en national dagsorden for, hvordan vi klimatilpasser by og land.

Udviklingen af en grøn og vedvarende energiforsyning er for alvor sat på dagsordnen. Det gælder også her, at planlægningen bør tænkes ind som et væsentligt element i udformningen af fremtidens energiforsyning. Hvor skal nye, store anlæg placeres, og hvordan kan vi samarbejde på tværs om at løse opgaven?

En grøn energiforsyning løser ikke udfordringerne alene. Vi må også have fokus op at reducere energiforbruget, hvis vi skal sætte vægt bag visionerne om bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst for transportsektoren. Landsplanredegørelsen bør italesætte sammenhængen mellem arealforbrug og transportbehov og behovet for en samlet mobilitetsplanlægning.

I oplægget spørges der til hvordan adgangs- og oplevelsesmuligheder i det åbne land kan bevares og udbygges, og hvordan beskyttelse og benyttelse kan gå hånd i hånd. Dansk Byplanlaboratorium hilser dette initiativ og en kommende drøftelse i regi af landsplanredegørelsen velkommen. De landskabelige værdier rummer store potentialer for øget betydning som rekreativt element, hvis der planlægges for øget tilgængelighed. Planer for etablering af stiforbindelser i det åbne land er ét middel, der kan skabe nye oplevelsesmuligheder til fods og på cykel.

Byplanlaboratoriet anbefaler

  • At der er fokus på at ”rydde op” i det åbne land – dvs. fjerne nedlagte landbrugsbygninger mv.
  • At der planlægges for at vedligeholde nationale og internationale cykelruter og at der etableres sammenhængende stisystemer.
  • At der igangsættes en samlet debat om naturbeskyttelsesloven, planloven og skovloven, så benyttelse og beskyttelse kan bringes til at hænge bedre sammen.
  • At Landsplanredegørelsen indfanger behovet for at tænke i en samlet planlægning for fremtidens infrastruktur og mobilitet og lægger op til konkret samarbejde mellem myndigheder, trafikudbydere og organisationer om opgaven.
  • At landsplanredegørelsen skitserer hvilke områder, der kan få tilladelse til kystsikring og hvilke, der ikke kan. At der fra centralt hold udmeldes et niveau for hvilke prognoser for vandstandsstigning kommunerne skal tage udgangspunkt i.
  • At udpegning af de nødvendige vindmølleparker på lands og til vands sker i et samarbejde mellem stat og kommuner med fokus på at udvikle nye værktøjer, både i forhold til at indgå partnerskaber og i forhold til at arbejde aktivt med barrierer så som nærliggende beboelsesejendomme.

 

Danmark i en Nordisk og Europæisk kontekst

I de regionale udviklingsplaner lægges der vægt på grænsesamarbejdet ved Femern, i Sønderjylland, i Nordjylland og i Øresundsregionen. Med udgangspunkt i de visioner og planer, der skitseres her, bør landsplanredegørelsen vise, hvordan hele landet fysisk skal forbindes med resten af Europa.

Byplanlaboratoriet anbefaler

  • At der i Landsplanredegørelsen tegnes et sammenhængende billede af grænseregionerne. Det er vigtigt at trafikforbindelser og bystruktur kædes stærkt og overbevisende sammen på tværs af landegrænser og at der redegøres for de væsentligste trafikinvesteringer.
  • At der foretages en kortlægning og analyse af de eksisterende erhvervshavne med henblik på at bevare erhvervshavne til bæredygtig godstransport. Hvor ligger de, hvor skal der være mulighed for udvidelse til erhverv, og hvor kan der ske en omdannelse til byformål? Desuden ville det være spændende at skitsere potentialerne for maritim turisme på tværs af regioner.

 

Med venlig hilsen

Formand Maj Green

Direktør Ellen Højgaard Jensen

 

(Miljøministeriets repræsentant i bestyrelsen har i sagens natur ikke deltaget i udarbejdelsen af dette høringssvar)