Facebook - en blomst i buketten

Facebook - en blomst i buketten

facebook-en_blomst_i_buketten-page.png

I Aalborg Kommune er inddragelse af digitale teknologier og medier ikke fremmed for planlæggerne. Kommunen er aktiv og har fx gode erfaringer med at bruge Facebook i borgerinvolvering, fortæller arkitekt Bodil V. Henningsen. Men udover teknologi kræver det også ressourcer.

Digitale teknologier siden 2008
Der er rigtig mange digitale teknologier, man kan bruge i planlægningen. Og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, for teknologien udvikler sig hele tiden. Aalborg Kommune var fx blandt de første til lancering af en digital kommuneplan. I forhold til anvendelse af GPS som kortlægningsredskab har kommunen siden 2008 deltaget i forskellige samarbejdsprojekter med lektor Henrik Harder, Aalborg Universitet. I 2010 gennemførte kommunen et pilotprojekt med inddragelse af de sociale medier (Facebook) som led i borgerinvolvering og har efterfølgende gjort sig en masse gode erfaringer med netop brugen af Facebook.

Muligheder for brugerinvolvering
På konferencen Den Programmerbare By som Center for Strategisk Byforskning og Dansk Byplanlaboratorium holdt i Aalborg den 7. marts i år, fortalte Bodil V. Henningsen bl.a. om kommunens brug af Facebook. ”Det vi som planlæggere har været optaget af, er de øgede muligheder for en nærværende borgerdebat.” Hun forklarer, at når målet er at involvere mange forskellige brugere i debatten, så må man også tage mange forskellige værktøjer og medieplatforme i brug for at nå ud, hvor borgerne er. Der er en helt buket af muligheder, og Facebook er en af blomsterne i buketten.

140.000 ud af 200.000
Men hvad er det, de sociale medier kan?
”Der er 200.000 borgere i Aalborg Kommune. 140.000 af dem er på Facebook. Med Facebook kan vi møde borgerne, der hvor de er”, siger Bodil Henningsen og uddyber ”Det giver os en ny mulighed for at komme i dialog med borgergrupper, vi ellers ikke får fat i via den mere traditionelle borgerinvolvering.”
Erfaringerne viser, at kommunen via Facebook får fat i relativt yngre målgrupper – og forholdsvis flere kvinder.

Information med et snuptag
”Det er ikke envejskommunikation på Facebook, derfor er det en god platform. Det giver en dialog, også borgerne imellem, som kan etablere deres egne diskussioner om byudviklingen – vi er ikke alene om at styre debatten”, fortæller Bodil Henningsen, og det giver et mere nuanceret input til planlæggerne. Fordelen ved Facebook er, at det går hurtigt at bruge. Man kan hurtigt og nemt opdatere eller lægge ny information ud.

Det bliver ikke nemmere at få konsensus
”Facebook er umiddelbart og transparent”, siger Bodil Henningsen. ”Det egner sig rigtig godt til debatfasen, og vi kan opnå en bredere belysning af potentialer og synspunkter. Men vores debatprocesser skal jo i sidste ende munde ud i, at nogen træffer en beslutning. Facebook og mange input skaber ikke større konsensus.”

Facebook kræver noget
Det er ikke bare nemt at inddrage Facebook, det kræver også der afsættes ressourcer, fortæller Bodil Henningsen. ”Man tænker måske, at fordi det er nemt at bruge, er det et ’nemt’ medie at tage i anvendelse. Men det kræver vi er til stede og kan give et hurtigt svar. Ellers mister vi troværdighed.”

Facebook kan ikke alene
Facebook giver mulighed for at være hurtig i replikken og derfor er det lidt uforpligtende. Så det har både sine plusser og minusser som debatmedie. Facebook kan ikke stå alene som brugerinvolveringsværktøj, og der er mange, som ikke ønsker den form for dialog. Bodil Henningsen siger: ”Man skal ikke tro alle er på sociale medier. Man skal huske, det kun er en blomst i buketten”

Du kan læse og se mere her:

Se Bodil Henningsen oplæg fra konferencen Den programmerbare by.

Af Marie Partoft, Dansk Byplanlaboratorium