Byplanlaboratoriet kalder!

Byplanlaboratoriet kalder!

Tænk regionalt, tænk STORT....

og ansøg om deltagelse på byplanmødets markedsplads torsdag d. 1. oktober i Vordingborg.

Den regionale bys markedsplads bliver byplanmødets dynamiske og festlige omdrejningspunkt, hvor du har muligheden for at præsentere dine ideer, produkter, projekter, ydelser eller lignende.

Vi har en kæmpemæssig rå hal til rådighed, så det er kun fantasien, der sætter grænser. Og det må gerne være stort! Beskriv hvad du gerne vil præsentere, og hvordan din stand kan være med til at give en helt særlig visuel og rumlig oplevelse på Den Regionale Bys markedsplads.

Vi arbejder med den regionale by ud fra undertemaerne:

  • Byledelse og planlægningens instrumenter: beslutningskraft og politikernes nye roller i ledelsen af den regionale by. Samt stat, regioners og kommuners evne til at adressere den regionale by’s dagsordener
  • Regional udvikling og afvikling: Erhverv, byer og oplande, der oplever vækst og skrumper og om deres indbyrdes afhængighed og rollefordeling.
  • Infrastrukturer der forbinder vores regionale liv: Flows af pendlere, ressourcer, som energi og fødevarer, regnvand og havvand herunder klimatilpasning.

… men din vinkel på den regionale by kan også være en helt anden.

Se foromtale til årets byplanmøde

Praktiske oplysninger

Vi leverer adgang til strøm, trådløs internetforbindelse og europaller på bestilling. De øvrige elementer medbringer, opstiller og nedtager standholderne selv.

Din stand skal være åben for alle byplanmødets deltagere i en udvidet kaffepause torsdag morgen, samt på byplanmødets egentlige messe torsdag eftermiddag fra kl. 14.00-16.30.

En stand på markedet koster 6000,- kr. og giver adgang for 2 personer til deltagelse i byplanmødets dagsprogram torsdag den 1. oktober 2015. (Evt. deltagelse i aftenens middag og byplanmødets anden dag skal tilkøbes - ring og få en pris).

For frivillige interesseorganisationer og offentlige institutioner, der er tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium i 2015, er en stand gratis og giver adgang for 2 personer til deltagelse i byplanmødets dagsprogram torsdag den 1. oktober 2015 indtil kl. 16.30. (Evt. deltagelse i aftenens middag og byplanmødets 2. dag skal tilkøbes – ring og få en pris).

Hent ansøgningsskema

Har du spørgsmål, så send en mail til Marianne.
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 19. marts 2015.