EnglishKontakt

Det Danske Smart City Netværk fortsætter

Nyt konsortium overtager Det danske smart city netværk.

Dansk Byplanlaboratorium går sammen med Gate 21, CityPack og State of Green i et konsortium, som driver Det Danske Smart City Netværk videre. Smart City netværket har gennem årrække samlet en række aktører, både offentlige og private, som alle er aktive på smart city arenaen. Byplanlaboratoriet ser frem til at drive netværket videre, fordi den digitale udviling udgøre et vigtigt element i fremtidens byplanlægning.

"Vores byer udvikler sig med rivende hast og de digitale lag vil ændre vores hverdagsliv. Vi har haft stor glæde af at kunne udveklse erfaringer og drøfte den digitale udvikling med aktørene i Smart City netværket. Vi ser frem til samarbejdet",  siger Byplanlaboratoriets dir. Ellen Højgaard Jensen.

Hidtil har Erhvervsstyrelsen i samarbejde med initiativtageren Martin Brynskov fra Aarhus Universitet drevet det Danske Smart City netværk.Nu overdrages stafetten nu til det nye konsordium. 

”I Erhvervsstyrelsen er vi meget glade for, at gode kræfter vil drible videre med netværket. Netværket er et vigtigt forum for hverdagens eksperter til at udveksle de gode erfaringer inden for Smart City på tværs af hele Danmark”, udtaler Annette Østergaard Jørgensen, Teamleder, Erhvervsstyrelsen.

"Det Danske Smart City-Netværk er nu efter fire år modnet og klar til at blive videreført af nye kræfter, som bliver samlet i et innovativt og solidt konsortium. Den danske tilgang til Smart Cities er unik i forhold til resten af verden, og netværket giver en platform for at understøtte og videreudvikle det. Jeg ser frem til fortsat at følge netværket, for det er et afgørende element i digitaliseringen af hele Danmark,"  udtaler Martin Brynskov, lektor ved Aarhus Universitet, og afgående koordinator af netværket.

Netværket drives nu videre i af det nye konsortium, som ønsker, at drive netværket i samme ånd som hidtil, med fire netværksmøder om året. Parterne har ambitioner om at styrke netværkets potentiale på lokalt, nationalt og internationalt niveau. 

Næste møde afholdes den 31. august 2017 under temaet:
”Hvordan afsætter vi bedst Smart City løsninger til udlandet?”
med State of Green som vært.

Kontaktpersoner:
Dansk Byplanlaboratorium - Andreas Hvidt, Projektleder. 
Email: ah@byplanlab.dk, Telefon: +45 3317 7276

City Pack - Sebastian Bønding Rasmussen, Smart City konsulent.
Email: sebr@aarhus.dk, Telefon: +45 4242 5101

State of Green - Anne Vestergaard Andersen, Project manager.
Email: ava@stateofgreen.com, Telefon: +45 2035 0447

Gate 21 - Lone Pie Kelstrup, Smart City koordinator.
Email: Lone.Kelstrup@gate21.dk, Telefon: +45 2521 8052